To nye Motorola Edge-telefoner i den billige ende

Motorola har lanceret to nye telefoner i Edge 50 serien. Denne gang i den billige ende, men stadig med et strejf af luksus.

2024_MOTOROLA-EDGE_50_NEO_GALLERY-SHOOT_PHOTOS_150dpi_29
Motorola fortsætter samarbejdet med Pantone og deraf masser farverige bagsider (Foto: Motorola)

Modellerne Edge 50 og Edge 50 Neo er netop blevet tilføjet til Edge-familien, der typisk er kendt for en god blanding af flot design, godt håndværk og lækker teknologi.

Ud fra de oplysninger og billeder, vi har fået, ser det ud til, at disse kendetegn går igen i de nye modeller.

Bygget til at holde

Begge telefoner kommer ud over et godt design, i mange farver, og med IP68 og MIL-810H certificering. Sammenholdt med at de også er beskyttet af Corning Gorilla Glass 3, må man altså gå ud fra, at der er tale om nogle særdeles sejlivede enheder.

Igen i år fortsætter Motorola samarbejdet med Pantone og tilbyder Edge 50 i farverne Jungle Green, Koala Grey og Peach Fuzz. Edge 50 Neo fås i farverne Poinciana, Lattè, Grisaille og Nautical Blue.

Fælles for dem begge er, at de har en bagside af vegansk læder. Hvis det minder det vi kender fra tidligere modeller, er jeg stor tilhænger af det.

Fotos med hjælp fra Sony og Moto AI

Det kan være svært at følge med de store drenge, når det kommer til kamerateknologi og billedbehandling.

Motorola imødekommer dette med kameraer udstyret med Sonys optisk stabiliserede LYTIA-sensor, parret med Moto AI (Motorolas bud på kunstig intelligens). En kombination, der ifølge Motorola skal give bedre billeder uanset scenarie og lyssætning.

For at hjælpe brugerne tættere på deres motiv kommer begge telefoner med 3x optisk zoom.

Skal man gå til ekstremerne, er der mulighed for superzoom på helt op til 30x. Her må man dog forvente, at det går ud over kvaliteten.

Det bliver spændende at se resultater fra den virkelige verden, når jeg får telefonerne i hånden. Ydermere får man også et ultravidvinkelkamera med i pakken.

God hardware og hurtig opladning

Både Edge 50 og Edge 50 Neo kommer med pOLED-skærme med Super HD (1220P) opløsning og understøttelse af HDR10+. Edge 50 har en skærm på 6,7 tommer, mens Edge 50 Neo må nøjes med en skærm på 6,4 tommer.

Telefonerne adskiller sig også fra hinanden på processorsiden. Motorola Edge 50 kommer med Snapdragon 7 Gen 1-chipset, med 8 eller 12 GB RAM og 256 eller 512 GB lagerplads. Telefonen får to års opdateringer af Android-systemet og tre års sikkerhedsopdateringer.

Motorola Edge 50 Neo får et MediaTek 7300-chipset, med 8 eller 12 GB RAM og 256 eller 512 GB lager. Og derudover kan den prale af hele fem Android-opdateringer og fem års sikkerhedsopdateringer.

Begge telefoner kan oplades lynhurtigt med den medfølgende 68 watt oplader.

Motorola Edge 50

  • Skærm: 6,7″ pOLED, Super HD (1220P), HDR10+
  • Processor: Snapdragon 7 Gen 1
  • RAM: 8 GB eller 12 GB
  • Lagerplads: 256 GB eller 512 GB
  • Softwareopdateringer: 2 års Android-opdateringer, 3 års sikkerhedsopdateringer
  • Opladning: 68 watt hurtigopladning

Motorola Edge 50 Neo

  • Skærm: 6,4″ pOLED, Super HD (1220P), HDR10+
  • Processor: MediaTek 7300
  • RAM: 8 GB eller 12 GB
  • Lagerplads: 256 GB eller 512 GB
  • Softwareopdateringer: 5 års Android-opdateringer, 5 års sikkerhedsopdateringer
  • Opladning: 68 watt hurtigopladning

Pris og tilgængelighed

2024_MOTOROLA-EDGE_VIENNA_GALLERY-SHOOT_PHOTOS_150dpi_31
Både Motorola Edge 50 og Edge 50 Neo, kan købes fra i dag (Foto: Motorola)

Begge telefoner kan købes fra nu (29. august 2024).

Motorola Edge 50, får en pris på 4.499 kroner for modellen med 12 GB RAM og 512 GB lagerplads.

Motorola Edge 50 Neo, får en pris på 3.999 kroner for modellen med 12 GB RAM og 512 GB lagerplads.

Se vores test af Edge 50 Ultra

Se flere techvideoer på dansk – følg gratis vores YouTube kanal

Mere til historien

Vil du hellere have en telefon der kan foldes på midten, er Motorola også leveringsdygtige på det punkt. Motorola Razr 50 Ultra, har ifølge John G kun en fejl.

Android 15 kommer til mange Motorola-telefoner

Motorola har annonceret, at næsten 30 af deres modeller kommer til at modtage Android 15.

(mere…)
Den næste Motorola Razr bliver billigere

En billigere Razr-model fra Motorola er måske på vej .

(mere…)
Motorola Moto G75 er billig, robust og alsidig

En billig telefon fra Motorola kommer snart i butikkerne. Her kan du læse mere om Moto G75.

(mere…)
Motorola klar med 2 nye mobiler der koster under 2.000 kroner

Motorola har præsenteret to nye Moto G-medlemmer. Mød Moto G55 og Moto G35. Se pris og specifikationer her.

(mere…)
Motorola lover opdateringer i 5 år

Motorola har netop lanceret to nye telefoner. En af disse bliver opdateret i 5 år.

(mere…)
Motorola på vej med Edge 50 Neo? 

KORT NYT: Rygterne svirrer om, at Motorola i slutningen af august vil lancere Moto Edge 50 Neo. 

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram