OnePlus Nord CE 4 Lite er lidt for “lite” | Test

MINE INDTRYK: Inden sommerferien ramte præsenterede OnePlus den nye lavprismodel Nord CE 4 Lite. Er den værd at købe?

OnePlus Nord CE4 Lite
OnePlus Nord CE4 Lite (Foto: MereMobil.dk)

OnePlus Nord CE 4 Lite er i handlen og vi har haft den i lommen de seneste uger.

Vi skrev om forgængeren, OnePlus Nord CE 3 Lite, at den var et fornuftigt valg. Det kan man reelt set også sagtens sige om OnePlus Nord CE 4 Lite. Du får i hvert fald meget for pengene – selvom den er dyrere end sidste års model var, da den kom på markedet.  

Telefonen kom i butikkerne den 1. juli 2024 og forhandles f.eks. hos Telia, CBB, ProShop og flere andre.

Prisen er 2.699 kroner uden abonnement og mobilen kommer i to farvevarianter. Disse er Super Silver og Mega Blue. Vores testeksemplar er Mega Blue og jeg synes den er mega flot.

Den 6,6 tommer store AMOLED-skærm leverer op til 120 Hz opdateringshastighed, og skærmen gør det faktisk ret godt.

To dage uden opladning

Rigtigt imponerende er det store batteri på 5.110 mAh, som OnePlus lover kan give “strøm til over to dage”. Vi har i testen forsøgt, at presse den og er ikke nået mere end to dage. Men to dage blev dog nået inden opladning var påkrævet.

Er du til OnePlus Nord CE 4 Lite, så skal du ikke forvente trådløs opladning. Det understøttes nemlig ikke, men den oplader ganske hurtigt. Jeg vil vove at påstå, at det bliver en vanesag, hvis du er vant til trådløs opladning.

Størrelsen og vægten skal man også være til. Selvom den har “tabt” sig 4 gram siden sidste års model, så er dette stadigvæk en stor og tung telefon.

Nord CE 4 Lite er IP54-certificeret, hvilket betyder den klarer støv- og vandsprøjt. Kort sagt er det en telefon, som godt kan bruges begrænset i regnvejr, som det tyder på, at den danske sommer byder mest på i år.

Sensorerne i kameraet er fra Sony og du kan se billeder herunder, som er taget med telefonen. Det skal siges, at vi var ekstremt heldige med vejret, hvilket altid gør noget ekstra godt for billederne.

Derudover får du 8 GB RAM og 256 GB lagerplads. Ret fair til prisen, som lige nu er 2.699 kroner uden abonnement. Sidste års model findes til omkring 1.400-1.500 kroner i skrivende stund, ifølge Pricerunner.dk – den model har 128 GB lagerplads.

Billeder taget med OnePlus Nord CE4 Lite

Sådan er ydelsen

Herunder kan du se vores målinger af ydelserne på de seneste OnePlus Nord-modeller.

Selvom Nord CE4 Lite til dagligdagsopgaver virker okay, så er det også tydeligt, at ydelsen af telefonen er temmelig begrænset.

Antutu3D MarkGB 1/2GB OpenCL
Nord CE4 Lite468.550393893/1.9411.445
Nord 41.115.8003.0711.147/3.0078.045
Nord 3922.6042.308860/2.9826.322
GB = GeekBench. Nord CE4 Lite kører på chipsettet Qualcomm Snapdragon 695 og 8 GB RAM

Aktuelle priser på OnePlus Nord CE 4 Lite

Herunder kan du se dagspriserne på OnePlus Nord CE 4 Lite.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Konklusion: God til prisen men jeg ville vælge en anden

Når vi ser på, hvad du får til prisen., så er det rigtig godt. Men der er heller ikke tvivl om, at der er nødt til at være kompromisser et sted, når prisen skal holdes nede.

Du skal dog gøre op med dig selv er, om du vil gå på kompromis. For OnePlus har også netop lanceret OnePlus Nord 4, der i vores øjne er “den rigtige” Nord-telefon.

Den rammer dog først butikkerne efter skoleferien, men den er værd at vente på. Her kan du læse vores test af OnePlus Nord 4. Se også videoen herunder.

Desuden skal du vide, at Nord CE 4, ligesom Nord 4, er fyldt med en masse reklameapps (bloatware), som på ingen måde klæder telefonerne.

Selvom Nord CE 4 Lite er ganske fin, så får du en noget bedre oplevelse med Nord 4, der koster 3.999 kroner uden abonnement. Skulle jeg vælge mellem de to, så blev det OnePlus Nord 4. Den bliver du mest glad for på den lange bane.

PRISTJEK: Her kan du se dagsprisen og aktuelle tilbud på OnePlus Nord 4 Annoncelink

Her kan du se testen af OnePlus Nord 4

Se flere techvideoer på dansk – følg gratis vores YouTube kanal

Mere til historien

OnePlus lover, at batteriet i OnePlus Nord CE 4 Lite kan holde sin “optimale kvalitet” efter 1.600 ladecyklusser. Det svarer rundt regnet til fire års opladning ved “normalt” brug. Dette er en “udmelding” og ikke en garanti at OnePlus giver.

OnePlus Nord CE 4 Lite
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Min dom over iPhone Duo – derfor skal du vente

VIDEO: Apple har skabt imponerende hardware, men apps, kompromiser og høje reparationspriser gør iPhone Duo til et dyrt førstegenerationsprodukt.

(mere…)
Første kig: Apple M6 iMac og MacBook Pro 14″

VIDEO: Jeg har haft den nye 24-tommer iMac og 14-tommer MacBook Pro med M6 stående i nogle dage. Her er de første indtryk.

(mere…)
Oppo Find X10 Pro Max – Et dyrt og vanvittigt tech-monster

VIDEO: Et massivt batteri på 7.150 mAh og tre kameraer med 200 megapixels gør Oppo Find X10 Pro Max til et af årets vildeste hardwaremonstre. Se med, når jeg fælder dom over topmodellen til 13.499 kroner.

(mere…)
iPhone Duo test: Imponerende ingeniørkunst til et behov ingen har bedt om

(mere…)
Oppo Find X10 Pro Max test | Kæmpe kamera, vild batteritid og for meget bloatware

(mere…)
Apple Watch Series 12 test: Endelig er strømforbandelsen brudt

TEST: Apple Watch Series 12 byder på et velkendt og lidt kedeligt design, mens de store AI-nyheder mangler i Danmark. Til gengæld er batteritiden endelig blevet god.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram