Risiko for brandfare! Ikea tilbagekalder powerbanks
Pas på din powerbank. Den kan være brandfarlig, lyder det fra Ikea.
Hvis du har en powerbank fra Ikea, så skal du stoppe med at bruge den, lyder advarslen til kunderne.
Powerbank-serien Varmfront kan blive lidt for varm og udgøre en brandrisiko, skriver Ikea, som yderligere fortæller, at der er tale om en produktionsfejl.
Som kunde skal du kontakte Ikea, hvor powerbanken kan ombyttes til et tilsvarende produkt. Du kan også få pengene tilbage. Det er ikke nødvendigt at medbringe en kvittering.
Disse modeller er berørt:
- VARMFRONT powerbank 10400 mAh (modelnummer E2038) med datostempel (YYWW) 2313, 2316, 2318 eller 2319
- VARMFRONT powerbank 5200 mAh (modelnummer E2037) med datostempel (YYWW) 2318, 2319 eller 2322
Vi har på MereMobil.dk udgivet en podcast om powerbank med mange gode råd til, hvordan du vælger en god powerbank. Du kan høre episoden her. Find også episoden i din podcastapp. Søg efter ‘meremobil’.
GUIDE: 5 gode powerbanks til under 200 kroner
Billige og effektive powerbanks
Annoncelink
Producent | Kapacitet | Pris |
---|---|---|
Anker PowerCore | 5.000 mAh | 159 kr. (til butik) |
Lippa | 20.000 mAh | 299 kr. (til butik) |
Sandberg, trådløs powerbank | 10.000 mAh | 329 kr. (til butik) |
GreyLime Power Stone II | 10.400 mAh | 399 kr. (til butik) |
Xtorm | 20.000 mAh | 424 kr. (til butik) |
Mere til historien
Ikea oplyser, at der ikke har været rapporteret hændelser med powerbanken i Danmark.