Skal du købe Pixel 8a? …måske!

VIDEO: Se med her hvis du vil vide, om Google Pixel 8a er værd at købe.

Se flere techvideoer på dansk – følg gratis vores YouTube kanal

Pixel 8a er faktisk en lille, dejlig telefon, som fortjener ros for sit nogenlunde kompakte design og attraktive farve – jeg har fået en grøn testmobil, som jeg synes er ret fed.

Ydelsen fejler ikke noget, da denne mobil anvender det samme chipset som Pixel 8 og Pixel 8 Pro.

Så langt, så godt!

Jeg irriteres dog i det daglige af den ineffektive ansigtsgenkendelse, hvor håret ikke skal sidde meget forkert, før den ikke genkender mig. Solbriller og kasket er også et ‘no-go’. Om aftenen bliver den endnu værre.

Så er der kun tilbage, at jeg skal indtaste pinkoden eller skifte til fingeraftrykssensor.

OBS: Har du undersøgt, om du har den bedste pris på mobilabonementet? Tjek de aktuelle tilbud hos OiSTER her. Der er jo ingen grund til at betale mere end nødvendigt Annoncelink

Skærmlyset driller

Egentlig er der, på papiret, en fin lysstyrke i skærmen, men jeg kan alligevel godt bruge lidt ekstra, når solen står højt på himlen. Skærmbilledet er i sig selv meget fint.

Om aftenen oplever jeg, at systemet selv skruer skærmlyset lidt for langt ned. Det resulterer i, at jeg gang på gang manuelt skal skrue op for at kunne se tydeligt nok, hvad der står.

Du skal i øvrigt vide, at skærmfronten har Gorilla Glass 3-overflade, som efterhånden er en aldrende udgave, der langt fra er så brudstærk som Gorilla Glass Victus, som findes på Pixel 8 og Pixel 8 Pro.

Langsom opladning

Du skal have god tid, når du oplader Pixel 8a. Google er nemlig, ligesom Samsung og Apple, temmelig konservative, når det handler om batteriopladning.

Det er ikke bare 10 minutter med opladeren. Det kræver mere!

I forhold til, hvor hurtigt du kan oplade f.eks. Motorola Edge 50 Pro, som næsten når en fuld opladning på omkring 20 minutter, så er det irriterende langsomt på Pixel 8a.

Dette taler for en Pixel 8a

Softwareopdateringer! Hele syv år på sikkerhedsplatformen og syv års systemopdateringer. Det er godkendt. Derudover udsender Google nogle gange om året såkaldte “drops”, hvor telefonen opdateres med nye funktioner. Dette gør ingen andre producenter.

Kameraet er også rimeligt, hvis du ikke ligefrem er fotoentusiast, og batteritiden får heller ikke negative bemærkninger herfra. Telefonen er desuden IP-certificeret, så den klarer en tur i en balje vand eller at være med, hvor det støver.

Den vejledende pris er 4.299 kroner uden abonnement, og det er nok her, jeg føler mig mest ramt. I forhold til, at der er sparet en del hist og her, og i forhold til konkurrenterne på markedet, så er det for dyrt.

For den pris kunne man overveje en OnePlus 12R eller Motorola Edge 50 Pro, som begge har 256 GB lagerplads, altså dobbelt så meget som Pixel 8a.

Se videoen for flere detaljer om Pixel 8a og læs Pixel 8a-anmeldelsen. Tag også et kig på min video om Motorola Edge 50 Pro.

Mere til historien

I forhold til mange andre Android-telefoner synes jeg, at Google leverer en telefon med mere “ro” og større enkelthed i softwaren. Generelt er Pixel-telefoner værd at overveje, når du leder efter en ny telefon.

Oppo Find X10 Pro Max test | Kæmpe kamera, vild batteritid og for meget bloatware

(mere…)
Google vil løse irriterende Pixel-problem med mere skærmlys

RYGTE: Pixel-telefonernes kamera kan have svært ved at genkende dig i mørke. Googles mulige løsning er enkel, men måske også irriterende, når du ligger i et mørkt soveværelse.

(mere…)
Apple Watch Series 12 test: Endelig er strømforbandelsen brudt

TEST: Apple Watch Series 12 byder på et velkendt og lidt kedeligt design, mens de store AI-nyheder mangler i Danmark. Til gengæld er batteritiden endelig blevet god.

(mere…)
Fitbit Edge holder strøm i en uge: 5 minutters opladning giver en hel dag

Fitbit Edge kombinerer aktivitetsarmbåndets slanke form med smartwatch-funktioner, indbygget GPS og op til en uges batteritid.

(mere…)
Kæmpe opgradering på vej til Google TV Streamer

En ny generation af Google TV Streamer er angiveligt under udvikling. Blandt de største nyheder er indbyggede mikrofoner, registrering af personer i rummet og en opdateret fjernbetjening.

(mere…)
Google teaser ny fitness-tracker: ‘Fitbit Edge’ afsløres 12. oktober

Google har lagt en teaser for en ny bærbar enhed under navnet 'Fitbit Edge'. Den nye tracker forventes officielt præsenteret mandag den 12. oktober.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
12 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram