Falske annoncer med tv-værter overdrages til EU

Dansk tilsyn vurderer, at EU-reglerne overtrædes af Meta på Facebook og Instagram.

Facebook logo
Nu kommer EU ind i sagen (Foto: Pixabay/Thomas Ulrich)

Kampen mod falske annoncer og kendte personer, som misbruges i svindelkampagner på sociale medier, lander nu på EU’s bord.

Det danske DSA-tilsyn har nemlig efter indledende undersøgelser sendt sagen om brug af tv-værter i falske annoncer på sociale medier videre til EU-Kommissionen.

Det oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.

Midt i december råbte medie-personligheden Anders Lund Madsen højt om hjælp i et forsøg på, at stoppe misbrugen af ham til, at svindle Facebooks brugere med falske annoncer.

I april skrev topchefer fra tre store, danske medier et fælles, åbent brev til den amerikanske mediegigant Meta, som står bag Facebook og Instagram.

– “Det eskalerer nu så voldsomt, så vi bliver nødt til at råbe jer op. For I er svære at få i tale, og de veje, som vi har forsøgt os med, virker nyttesløse,” stod der blandt andet i det åbne brev.

FAKTA: Det danske DSA-tilsyn

For at sikre et trygt og pålideligt onlinemiljø har udbydere af digitale formidlingstjenester pligt til at efterleve en række regler. Reglerne følger af forordning om digitale tjenester, der på engelsk hedder “Digital Services Act” (DSA). (Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen)

Har Meta overtrådt reglerne?

I pressemeddelelsen skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at Meta har pligt til at begrænse risikoen for, at der udbredes ulovligt indhold på Metas platforme.

– “Vi vurderer på baggrund af vores indledende undersøgelser, at Meta kan have overtrådt reglerne,” udtaler styrelsens direktør, Jakob Hald.

Ifølge EU-lovgivning har de sociale platforme pligt til omhyggeligt, at behandle alle anmeldelser om ulovligt indhold – og inden for rimelig tid.

Loven pålægger desuden techgiganterne, at de skal begrænse såkaldte systemiske risici ved deres platforme.

Den lov bliver ikke nødvendigvis overholdt, mener Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

– “Det er den første sag, hvor vi benytter muligheden for selv at tage en sag op om en eventuel overtrædelse af EU-forordningen, der skal nedbringe udbredelsen af ulovligt og skadeligt indhold på nettet. Sagen er sendt til Europa-Kommissionen og de irske myndigheder, som kan gribe effektivt ind, hvis de vurderer, at Meta ikke lever op til reglerne,” siger Jakob Hald.

I pressemeddelelsen fremgår det desuden, at DSA-tilsynet har været i dialog med Europa-Kommissionen og aftalt, at overdrage sagerne og det relevante materiale. Det danske DSA-tilsyn vil desuden bistå Europa-Kommissionen og det irske DSA-tilsyn (Meta har sit europæiske hovedsæde i Dublin, red.).

Mere til historien

For nylig kunne vi fortælle, at Nick Lissner fra IP-konsulenthuset Patrade oplever, at blandt andre Meta er samarbejdsvillig, når det kommer til nedtagning af falske annoncer. Læs mere om det her

Ny regering vil forbyde sociale medier for børn under 15 år

Den nye regering vil indføre en aldersgrænse på 15 år for sociale medier – uden mulighed for forældredispensation

(mere…)
EU-Parlamentet overvejer at droppe Google

Europa-Parlamentet overvejer nu at droppe Googles søgemaskine internt og vil i stedet bevæge sig væk fra amerikansk teknologi.

(mere…)
Facebook og Instagram får nye abonnementer: Se priser og fordele her

Vil du betale for Facebook og Instagram? Snart får du i hvert fald endnu en mulighed for at gøre det.

(mere…)
Sådan vil Android vil stoppe banksvindel-opkald

Svindlere bliver stadig dygtigere til at "spoofe" bankens telefonnummer, men nu tager Google kampen op. I Android 17 kan din telefon verificere opkaldet direkte med banken og lægge på for dig, hvis det er fup. Læs hvordan det virker her.

(mere…)
EU-smæk mod Meta: Det er alt for let for børn

Hvert tiende barn i EU bruger Facebook eller Instagram ulovligt. Nu får Meta et alvorligt smæk for at gøre det alt for nemt at omgå aldersgrænsen.

(mere…)
Norge vil forbyde sociale medier til alle under 16 år

Mens tech-giganterne kæmper for brugernes opmærksomhed, vælger den norske regering nu at gå radikalt til værks. Et nyt lovforslag skal holde børn og unge helt væk fra platforme som TikTok og Snapchat, indtil de fylder 16 år.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram