ICQ chat lukker for evigt – trist?
En af de første og største – ICQ. Nu er det snart slut. ICQ lukker. Hvordan husker du ICQ?
Måske husker du ICQ, som var en af de første chat-tjenester, der for alvor slog igennem herhjemme sammen med MSN Messenger.
ICQ blev lanceret i 1996 af et isralsk firma, som hed Mirabilis. Foruden at være en chattjeneste, så havde ICQ også muligheden for at sende SMS-beskeder og sende beskeder til brugere, der var offline.
ICQ var det første instant message-program, som opnåede bred succes og var også det første program, som nåede 100 millioner brugere.
Siden 2010 er det den russiske virksomhed Digital Sky Technologie (også kendt under navnet VK), der har ejet ICQ. Det er også dem, som for nylig meldte ud, at tjenesten stopper med at virke fra den 26. juni 2024. De opfordrer derfor brugerne til at finde en anden chattjeneste.
Nu ligner ICQ også mere andre besked-apps som WhatsApp og Telegram Måske det er derfor, at det er slut?
Tjenesten takker i hvert fald af efter 28 års tro tjeneste.
Hvordan husker du ICQ? Jeg husker at særligt for dens helt særlige lyddesign, og så var det HELT VILDT, at man kunne skrive direkte til hinanden. Jeg husker også, at programmet gav en “lyd”, mens en person startede med at skrive til en.
Smid gerne kommentar herunder med dine minder…
OBS: Har du undersøgt, om du har den bedste pris på mobilabonementet? Tjek de aktuelle tilbud hos OiSTER her. Der er jo ingen grund til at betale mere end nødvendigt Annoncelink
Mere til historien
I dag er en af de tjenester, som for alvor har taget over efter ICQ og MSN Messenger bl.a. Snapchat, der hele tiden forsøger at tilpasse sig markedet. Det sker bl.a. med muligheden for at “gemme altid”, hvilket ellers har været en af de funktioner, som det var kendt for – at beskeder blev slettet med det samme.