Google går all-in på AI

Google annoncerede forbindelse med Google I/O 2024 deres store satsning på kunstig intelligens. Få overblikket her.

Google afholder den årlige Google I/O i aften klokken 19.00 dansk tid (Kilde: Google)
Google afholdt den årlige Google I/O tirsdag den 14. maj 2024, hvor det helt store samtale-emne var AI. (Kilde: Google)

I aftes (tirsdag den 14. maj 2024, red.) gik Googles direktør Sundar Pichai på scenen til dette års keynote på udviklerkonferencen Google I/O.

Og det helt store emne i går var kunstig intelligens også kaldet AI.

Normalt omhandler Google I/O en lang række af Googles produkter og tjenester, samt eventuelt lanceringer af ny hardware. I går var det dog primært AI. Nogle af de ord, som blev nævnt flest gange, var “AI” og “Gemini”.

Måske netop derfor havde Google i sidste uge lanceret telefonen Google Pixel 8a.

LÆS TESTEN: Google Pixel 8a | Lever ikke op til forventningerne

Du kan herunder læse nærmere om de forskellige AI-nyheder fra Google.

AI Overviews – få AI-resultater i Google Søg

Google har testet AI-resultater i toppen af søgemaskinen (Google.com) hos udvalgte brugere på det amerikanske marked. Funktionen hed da Search Generative Experience (SGE). Funktionen er nu rullet ud til alle brugere i USA og flere lande vil følge efter – måske også Danmark. Funktionen hedder nu ”AI Overviews”.

Den nye AI Overviews funktion blev demonstreret ved, at Google f.eks. bad om en 3-dages madplan, hvorefter der kom en række forslag til retter, som man kan lave. Det er muligt at justerer måltiderne manuelt og bede om nye forslag. Når du kommer frem til noget, som du er tilfreds med, så kan alle opskrifterne omdannes til en indkøbsliste.

Med AI Overviews vil mange websites formegentlig miste organisk trafik, da Google nu besvarer flere spørgsmål og det måske derfor ikke er nødvendigt at ”klikke videre”.

Gemini Live – mere personlig AI-samtale

Google annoncerede også funktionen ”Gemini Live”, som bliver tilgængelig til sommer. Her kan man ”føre en samtale” med AI-assistenten. Den vil med tiden tilpasse kommunikationen ud fra din stemme og toneleje.

Det vil fra start af ”kun” være muligt at tale med Gemini Live, men Google oplyste, at de arbejder på muligheden for at kommunikere via video. Dette bliver måske muligt i slutningen af året.

Der blev også talt om ”Gems”, hvilket kort og godt giver muligheden for at gemme forskellige ”personligheder” til AI’en, så du kan få den til at være en sjov bedste ven eller en bedrevidende forælder.

Projekt Astra – fremtidens assistent

Google fremviste også en demo-video af ”Project Astra”, der skulle være fremtidsvisionen for, hvordan Google ønsker Google Assistent skal være fremadrettet. I videoen sås en person med en smartphone, hvor personen pegede på forskellige ting og stillede spørgsmål om det.

Det minder en del om OpenAI’s præsentation af GPT-40 i mandags.

Google Gemini i “workspace”

Du kan også få gavn af Google Gemini i andre situationer, det kan være i din Gmail, hvor du kan få lavet et kort referat af en mail eller andet. Via AI Sidebar i Gmail, Drev, Docs og Sheets, så er der i hvert fald masser af hjælp at hente. Du kan også få et referat af et møde fra Google Meet, hvis det er optaget.

Google AI Sidebar vil blive lanceret i denne måned og er altså en AI-assistent, som altid er “ved hånden” i Docs, Drev, Sheets og Gmail.

Læs mere på Googles officielle blog.

Mere til historien

Du kan læse meget mere om Google I/O 2024 på Googles officielle blog, hvor der f.eks. er et indlæg fra direktør Sundar Pichai.

Pixel 9 Pro Fold er stadig en umoden foldbar telefon

VIDEO: Google er klar med den første foldbare på det danske marked. Den imponerer - men forbedringerne skal være større.

(mere…)
Modvind ved Pixel 9-lanceringen: TeamPixelGate og skjult reklame

PODCAST: Jeg demonstrerer Gemini Live og fortæller om problemet ved skjult reklame for Pixel 9-serien.

(mere…)
Flere AI funktioner på vej fra Apple

Apples nyeste beta af iOS 18.1 bringer flere AI nyheder til.

(mere…)
Pixel 9 Pro XL er den bedste telefon | Test

TEST: Google sætter ny standard. Dette er den bedste Android-telefon nogensinde. Læs min test af Pixel 9 Pro og Pixel 9 Pro XL.

(mere…)
Pixel 9 er en opgradering på alle punkter | Test

TEST: Jeg kaldte sidste år Pixel 8, telefonen til de fleste. Den titel går i år videre til Pixel 9. Læs min Pixel 9 test her.

(mere…)
Google forsøger at “skaffe” positive anmeldelser af Pixel 9

Et PR-bureau har for Google forsøgt at skaffe positive anmeldelser af Pixel-telefonerne ved hjælp af tvivlsomme metoder.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram