Ekspert: AI påvirker dine børn

Cyberbanditterne har en langsigtet plan med at manipulere med dine børn, siger ekspert.

en voksen og et barn ved en pc
Vi skal lytte til vores børn og tage dem alvorligt, mens vi hjælper dem til at tjekke, om det, de har hørt og set, rent faktisk kan være sandt. (Foto: ESET Nordics/PR)

– “Fordi AI er blevet så effektiv til at skabe overbevisende indhold, er det en meget let måde at påvirke vores børn på.”

Det siger sikkerhedsekspert hos ESET Nordics, Leif Jensen, i en pressemeddelelse, og uddyber:

– “Børn har stort set ingen forsvarsværker, de tror på det meste af det, de ser og hører online, og der er ingen tvivl om, at der er mange, som har store interesser i at påvirke deres holdninger i en tidlig fase af deres liv.”

Leif Jensen lægger ikke fingre imellem, når det kommer til konsekvenserne over tid.

– “Selvom vores børn ikke skal stemme til valg, hverken her eller andre steder lige nu, eller står for it-sikkerheden i hjemmet, så ender de med at have det ansvar, og ved at manipulere meninger og holdninger nu, bliver det lettere for cyberbanditterne at få de ønskede resultater på sigt,” pointerer Leif Jensen.

– “Det er ikke nemt”

Det er derfor vigtigt, at vi som forældre hjælper vores børn til at være kildekritiske og sikre, at de lærer at faktatjekke, inden de blindt tror på noget, de hører eller ser på internettet og de sociale medier.

Men det er ikke let, siger Leif Jensen. Især ikke for os “gamle”, som måske tror vi kan håndtere det nu 20 år gamle Facebook. Vores børn bruger nemlig sociale medier som TikTok og Instagram. Og det er sociale medier, som de voksne måske ikke for alvor forstår.

– “Samtidig så har børn en tendens til at holde fast i de argumenter, de hører online i meget lang tid, og mener, at det er os voksne, der tager helt fejl,” fortsætter Leif Jensen opremsningen af noter, som de voksne bør foretage.

Han opfordrer til, at vi holder fast i den gode danske kultur, hvor vi både lytter til vores børn og tager dem alvorligt, mens vi samtidig hjælper dem til at tjekke, om det, de har hørt og set, rent faktisk kan være sandt.

– “Hvis vi bare affærdiger dem og siger, at ‘det passer jo ikke’, så skaber vi afstand til vores børn og risikerer, at de tager de holdninger og informationer for gode varer – uden at stille spørgsmål ved fornuften eller ægtheden,” advarer Leif Jensen og sætter trumf på::

– “Det er let at påvirke børn og unge, og det ved cyberbanditterne godt.”

USA til TikTok: SÆLG!

Netop TikTok, som ejes af kinesiske ByteDance, har for nylig fået kniven på struben i USA. Det amerikanske senat har vedtaget en lov, som pålægger ByteDance, at frasælge sin amerikanske afdeling.

Udover, at det er almindelig kendt, at TikTok-algoritmerne benhårdt styrer, hvilket indhold, der presses igennem til brugerne (læs: børn, red.), så er amerikanernes bekymring, at TikTok deler private data med den kinesiske stat.

– “Vi har i årevis ladet Kinas Kommunistiske Parti kontrollere en af de mest populære apps i USA,” lød det fra senator Marco Rubio, republikansk medlem af senatets efterretningsudvalg, da loven var vedtaget.

Han slog samtidig fast, at “det er en god beslutning for USA”. ByteDance har fået ni måneder til at sælge sin amerikanske afdeling.

Mere til historien

DR satte i marts fokus på, hvad børn og unge egentlig ser på deres skærm. Det skete i dokumentarprogrammet “Alene hjemme på nettet”. Læs om det her

YouTube Shorts får en stopknap: Nu kan forældre sætte en tidsgrænse

Slut med uendelig doomscrolling. YouTube lancerer nu en banebrydende funktion, der lader forældre begrænse eller helt lukke for Shorts-videoer. Læs hvordan du gør her.

(mere…)
Meta blokerer 550.000 konti efter Australiens nye sociale medier-lov

Mere end en halv million australske konti på Facebook, Instagram og Threads er blevet blokeret. Det sker som direkte konsekvens af verdens strengeste lovgivning for sociale medier.

(mere…)
Nu låses chatten i Roblox: Barnets alder skal bekræftes af AI

Millioner af spillere vil i den kommende tid opleve, at chatten i Roblox er smækket i. En ny, omfattende opdatering kræver nu, at man beviser sin alder over for en AI. Læs her, hvad det betyder for dit barn.

(mere…)
Mette Frederiksen i frontalangreb på tech-giganterne: Men hvad er planen? 

Børn og unge skal beskyttes bedre mod tech-giganter som Meta, TikTok og Snapchat, lød det i Statsministerens nytårstale, men hvad skal der gøres?

(mere…)
Nytårshilsner 2026: Sådan sagde vi ”godt nytår”

Da champagnepropperne sprang, og 2025 blev til 2026, var det ikke telefonrøret, danskerne greb efter først. Nye tal viser, hvordan vi i dag bruger mobilen til at dele øjeblikket.

(mere…)
ZTE Watch K2 Pro test: Glem Xplora – her er det billige alternativ uden “fælder”

VIDEO: Er du træt af dyre abonnementer og servicegebyrer på dit barns ur? Jeg har sat ZTE Watch K2 Pro på en ultimativ prøve i virkeligheden for at se, om udfordreren kan slå markedslederen Xplora af pinden.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram