AI-funktioner udsendes nu til ældre Samsung Galaxy-telefoner

Nu kommer opdateringen til din Samsung-telefon, som du har ventet på.

Galaxy AI Galaxy S23-series
Galaxy S23-serien og Tab S9 kan nu opdateres med Galaxy AI (Grafik: Samsung / MereMobil.dk)

Da Galaxy S24-serien tidligere i år landede i butikkerne, var det med AI, kunstig intelligens, som det helt store salgsargument.

Telefonerne fik gode anmeldelser hos mig. Udover at være rigtigt gode telefoner på den generelle hard- og software, så fungerede AI-delen også virkelig godt.

Her kan du læse min test af Galaxy S24 / S24+ og Galaxy S24 Ultra.

Det gode ved Galaxy AI, som Samsung kalder det, er, at AI ikke er en app, men et integreret funktionssæt, man som bruger ikke tænker over. Det er helt naturligt, og du får ikke oplevelsen af, at ”nu bruger jeg AI”.

Den samme funktionalitet kommer nu til en række ældre Galaxy-telefoner. Samsung oplyser, at udrulningen er sat i gang. Derfor vil det kun være et spørgsmål om tid, før din telefon kan opdateres.

Telefonerne som får Galaxy AI i denne runde er:

  • Galaxy S23
  • Galaxy S23+
  • Galaxy S23 Ultra
  • Galaxy Z Flip5
  • Galaxy Z Fold5

Derudover kommer opdateringen til følgende tablets:

  • Galaxy Tab S9
  • Galaxy Tab S9+
  • Galaxy Tab S9 Ultra

Som på S24-serien kan du direkte fra tastaturet i en besked-app justere tonen af dit sprog og udføre stave- og grammatikkontrol på dansk.

Live Translate giver oversættelser af stemme og tekstbeskeder til 13 sprog samt Note Assist, hvor der kan oprettes resuméer af notater og oversætte notaterne til andre sprog. En anden cool funktion er muligheden for at transskribere lydoptagelser fra et møde og lade AI’en oprette et resumé.

Samsung har tidligere oplyst, at der kommer flere sprog i Galaxy AI over tid.

Når du læser en lang artikel, så kan du med Browsing Assist få oprettet et kort resumé af siden, blot ved få tryk i browserens menu. Dette virker også på danske sider.

Foto- og videodelen får også en række AI-funktioner, herunder muligheden for at oprette slowmotionsekvenser ud fra optagelser, der ikke som standard er optaget med slowmotion-funktion.

Galaxy AI er en del af Samsungs brugerflade One UI 6.1.

Sådan søger du efter opdateringen: Indstillinger > Softwareopdatering > Download og installer

Se testen af AI-funktionerne i Galaxy S24 Ultra

Se flere techvideoer på dansk – følg gratis vores YouTube kanal

VIL DU VIDE MERE OM SAMSUNG? De seneste Samsung-nyheder, og nyt om tech, kan du modtage i indbakken 4 gange om ugen. Tilmeld dig gratis netop nu! Frameld når du har lyst.

Mere til historien

Der har tidligere været talt om, at også Galaxy S22-serien får AI-funktioner. Dette sker dog ikke i denne opdateringsrunde.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Apple frigiver iOS 27.1 – men kun til én iPhone-model

Apple har udsendt en ny version af iOS 27.1, men den er udelukkende forbeholdt iPhone Duo. Alle andre kompatible iPhones springer direkte til iOS 27.2.

(mere…)
Samsungs Fold8-salg vokser 45 procent – men tallet har et twist

Galaxy Z Fold8 og Fold8 Ultra har tilsammen solgt 45 procent bedre end Fold7 i Europa. Samsung sammenligner dog to nye modeller med én forgænger.

(mere…)
Mobilsalget styrtdykker: Samsung bløder trods førsteplads

Samsung tog 23 procent af markedet, selvom virksomheden leverede færre telefoner end sidste år. Bag førstepladsen gemmer der sig et forventet milliardunderskud.

(mere…)
Android 17 giver Sony Xperia to markante nyheder

Android 17 gør udvalgte Xperia-modeller mere anvendelige på tværs af mobil og computer. Men de største funktioner er forbeholdt Sonys dyrere topmodeller.

(mere…)
Sony bryder løfte til Xperia 10 VI-ejere: Android 17 droppes

Sony havde lovet tre års systemopdateringer til Xperia 10 VI, men Android 17 bliver alligevel ikke sendt ud til modellen.

(mere…)
Flere rygter om kameraet på Galaxy S27-modellerne

RYGTE: Samsung Galaxy S27 og S27 Plus får muligvis ikke helt den store kameraopgradering, som først var ventet.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram