Fortsat ingen løsning på MitID-fejl
Du er ikke den eneste, der oplever QR-kodefejlen på din telefon.

I en uges tid har nogen Android-brugere med MitID har måttet leve med en irriterende fejl.
Når nogen Android-telefoner forsøger at logge på med MitID, skal de scanne en QR-kode.
OBS! MitID på Android fungerer igen. Læs mere her.
Uden at kende den tekniske løsning tillader jeg mig alligevel at konstatere, at systemet lader til at tro, at telefonen er en computer.
På computeren kom der nemlig i sommer et ekstra sikkerhedslag, hvor MitID kræver scanning af en QR-kode på computerskærmen ved brug af den tilknyttede MitID-konto på telefonen.
I sagens natur kan man jo ikke scanne en QR-kode på den telefon, som man står med i hånden.
GUIDE: Sådan fjernes QR-kode på MitID
Ingen løsning endnu
Digitaliseringsstyrelsen er klar over fejlen, men i dag kan man fortsat se fejlmeldingen på deres officielle website.
Overfor MereMobil.dk understreger Digitaliseringsstyrelsen, at de ramte brugere stadig kan tilgå deres bank, borger.dk eller andre tjenester, som kræver MitID. De skal blot logge på fra en computer.
– “Leverandøren arbejder på højtryk for at identificere årsagen til problematikken og implementere en løsning,” fortalte presseafdelingen i Digitaliseringsstyrelsen i mandags til MereMobil.dk, uden at kunne sættes en tidshorisont på.
I vores tidligere artikel om MitID-fejlen kan jeg i kommentarfeltet læse, at det er meget forskelligt, hvilke telefoner der har problemer, og hvilke som ikke har.
Noget tyder på, at Pixel-telefonerne fra Google ikke fejler, mens nogle Samsung-telefoner fejler – dog ikke alle mobiler fra Samsung.
Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned
Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.
🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.
Mere til historien
På MereMobil.dk følger vi sagen og opdaterer så snart vi hører nyt i sagen.

