Samsung Galaxy S23 FE test | Den eneste, du behøver
TEST: Samsung Galaxy S23 FE har det hele inklusive en lav pris, som gør den rigtig interessant for rigtigt mange.
Jeg var skeptisk, da jeg modtog Galaxy S23 FE.
Spinoff-modeller, nedgraderede udgaver af topmodeller, er ikke min kop te. Hvis man absolut vil ride videre på en tidligere topmodel, hvorfor ikke lancere en eksklusiv farve? Hvorfor genudgive en næsten identisk model med dårligere specifikationer?
Sur, som jeg var, pakkede jeg telefonen ud og tog den i brug.
Joooo! Den virkede da glimrende – rimelig klassisk Samsung. Selvom Galaxy S23 FE har en Exynos-processor og ikke Qualcomm som S23’erne, mærker jeg det ikke. Hastigheden er forrygende, og telefonen tygger også krævende opgaver uden at blive varm.
SPECIFIKATIONER: Samsung Galaxy S23 FE
- Skærm: 6.4″, Full HD+, AMOLED – 60-120 Hz, 1.450 nits
- Skærmoverflade: Corning Gorilla Glass 5
- Chipset: Exynos 2200
- RAM: 8 GB
- Lagerplads: 128 eller 256 GB
- Kamera 1: 50 megapixels, f/f.8, OIS
- Kamera 2: 8 megapixels telefoto, 3x optisk zoom, f/2.4
- Kamera 3: 12 megapixels ultravidvinkel, f/2.2, 123 grader
- Frontkamera: 10 megapixels, f/2.4, 80 grader
- Forbindelser: 5G, op til Wi-Fi 6E, Bluetooth 5.3, NFC
- Batteri: 4.500 mAh
- Opladning: 25 watt kablet og trådløs opladning
- Mål: 158 x 76.5 x 8.2 mm
- Vægt: 209 gram
- Støv/vandresistent: IP68 (op til 1.5m i 30 min)
- Højttalere: Stereo
- 3.5 mm. jackstik: Nej
- Stik: USB-C
- Fingeraftrykssensor: Under skærmen
- Operativsystem: Android 14, One UI 6
Kælketuren gjorde forskellen
Ofte ser vi, at kameraet er det sted, hvor der spares på billigere telefoner.
På Galaxy S23 FE får du det samme hovedkamera som på Galaxy S23; fint og rigeligt til de fleste. Det samme kan siges om telefotolinsen, der dog har færre pixels. Ultra vidvinkelsensoren leverer to graders bredere billede. Begge dele er i praksis helt uden betydning. Du får udmærkede billeder, selvom der her er skåret lidt.
En tur på kælkebakken blev en stor forskel.
Her så jeg, hvordan en hoppende og raslende kælketur kunne filmes imponerende stabilt – fra kælkens perspektiv.
Jeg granskede mit indre og begyndte at kombinere mine samlede oplevelser med selve smartphonedelen, fotokameraet og nu videodelen.
Anmeldelsen fortsætter efter videoen
Se testen af Samsung Galaxy S23 FE
TECHVIDEOER PÅ DANSK: Vil du se videoer på dansk om ny teknologi? På vores YouTube-kanal har vi test af telefoner og ny teknologi Du kan følge MereMobil.dk på YouTube her 😊
Batteritiden er super!
Til min egen overraskelse slog tanken ned; det her er muligvis den eneste smartphone, man behøver. Den har det hele. Løser alle opgaver til en rimelig pris.
Batteritiden er super! Driftstiden kunne vælte læsset, men også her har Samsung styr på det. Jeg kørte uden problemer to døgn uden en oplader.
Der er ingen oplader i salgspakken, og de 25 watt i opladeeffekt er ikke ret meget. Du skal forberede dig på, at du kun rammer cirka 60 procents kapacitet efter en halv time. Lad mig minde om, at der findes telefoner på markedet, som snildt rammer 60 procent på et kvarter.
Bedst som jeg var lige ved at blive sur igen, kom jeg i tanke om, at der også var trådløs opladning. Også en funktion, der normalt spares væk.
Den langsommere opladningstid har, ifølge Samsung, den positive effekt, at batteriet holder sig sundt i længere tid.
SÅDAN OPDATERES SAMSUNG GALAXY S23 FE: Telefonen er født med Android 14. Samsung oplyser, at S23 FE vil modtage Android-opdateringer samt sikkerhedsopdateringer i fire år.
Konklusion: Galaxy S23 FE er værd at købe
Samsung styrer på skærmkvalitet. 120 Hz opdateringshastighed giver en lækker flydende skærmoplevelse, og så er lysstyrken ret god.
Telefonen er IP-certificeret og holder derfor til støv og fugt fra omgivelserne, og skærmoverfladen er konstrueret i Gorilla Glass 5.
Det hele taget i betragtning står jeg her med en topkarakter-telefon, som er et godt køb. Dagsprisen er omkring 4.750 kroner uden abonnement for 128 GB versionen, som er den, at jeg vil anbefale.
Du skal endda ikke være bekymret for supporten. Samsung Galaxy S23 FE opdateres i fire år. Jeg er ALL IN !
Hvis du søger et billigere alternativ til Galaxy S23 FE, så tjek min video om OnePlus Nord 3 og Motorola Edge 40 Neo. Et Samsung-alternativ kan være Galaxy A54 til omkring 2.800 kroner uden abonnement. Se min video om Samsung Galaxy A54.
Aktuelle priser på Samsung Galaxy S23 FE
Herunder kan du se dagspriserne på Samsung Galaxy S23 FE.
Vi henter priserne. Vent venligst ⏳
Indlæses priserne ikke?
Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.
Fordele og lidt at tænke over
Fordele
- Stor skærm. God skærmkvalitet
- God lysstyrke
- Lang batteritid – op til to døgn
- Trådløs opladning
- Fornuftigt kamera og fin videokvalitet
- Kraftig ydelse og lav varmeudvikling
- IP68-certificeret
Lidt at tænke over
- Opladning går forholdsvist langsomt
- Oplader medfølger ikke
- Skærmglasset er kun Gorilla Glass 5
- Lidt stor at holde i hånden
Her mere om Samsung Galaxy S23 FE
LYT TIL PODCASTEN: Du kan lytte til techpodcasten fra MereMobil.dk, hvor vi taler om teknologi på dansk, via Apple Podcasts, Spotify, Podimo samt i alle podcastapps. Søg efter ‘MereMobil‘ Se også episodeoversigten her.
Mere til historien
FE-modellerne bruges ofte i kampagner. Derfor forventer jeg, at der kommer meget skarpe priser sammen med teleselskaberne en over året.