Datatilsynet er efter fire år nået til afgørelse i en sag, hvor en far klagede over, at sønnens navn og skole kunne ses på YouTube.

Kommunernes Landsforening (KL) “er ærgerlig over” den afgørelse Datatilsynet er kommet frem til i den langstrakte sag om folkeskolernes brug af Google Workspace.

Sagen begyndte i 2019, da en far klagede over, at hans dengang otteårige søns navn og skole kunne ses på den Google-ejede tjeneste YouTube.

Siden har Datatilsynet flere gange udskudt en afgørelse i sagen, som oprindeligt var lovet klar i 2022, og så sent som sidste år blev afgørelsen udskudt tre gange.

Først skulle afgørelsen have været klar i slutningen af august, men blev udskudt og ville så være klar inden efterårsferien. Det skete så ikke, og Datatilsynet ville ikke oplyse en ny dato.

Man skulle så frem til i dag, den 30. januar 2024, før der foreligger en afgørelse. Og den er Kommunernes Landsforening mildest talt ikke fornøjet over.

– “Vi havde virkelig håbet, at der nu kom en endelig afgørelse fra Datatilsynet. Så kommunerne, forældre og elever kunne føle sig trygge. Det er desværre ikke lykkedes. Det er vi rigtig ærgerlige over,” udtaler Pia Færch, kontorchef i KL, i en pressemeddelelse.

Hun tilføjer, at KL havde regnet med, at Datatilsynet, ud fra den sparsomme dialog KL har haft med Datatilsynet, ville være enige i KL’s fortolkning.

Oveni kommer så, at mens Datatilsynet har været i omegnen af fire år om, at komme frem til en afgørelse, så skal folkeskolerne senest 1. marts tilkendegive, hvordan de har til hensigt at efterleve afgørelsen.

Her har Datatilsynet opstillet tre veje til, at kommunerne kan leve op til reglerne:

• Stoppe med at videregive personoplysninger til Google
• Der findes en teknisk løsning, så Google ikke behandler oplysningerne til disse formål,
• Folketinget sikrer ny lovgivning.

Google Workspace er stadig en mulighed

Samtidig skal kommunerne efterleve påbuddet fra 1. august. Påbuddet betyder således ikke, at kommunerne skal droppe Google Workspace.

– “KL genoptager nu forhandlingerne med Google og går i dialog med ministeriet om de tre veje, Datatilsynet har peget på, for at afklare, hvilke der er mulige og hensigtsmæssige. Det er KL og kommunernes ønske, at der skal være tryghed om børnenes anvendelse af digitale løsninger, og vi ser frem til at få dette på plads”, udtaler Pia Færch i pressemeddelelsen.

Datatilsynet: Det er rammerne for en løsning

På sin hjemmeside skriver Datatilsynet, at afgørelsen sætter “rammerne for en løsning, hvor der fremover vil kunne behandles personoplysninger om skolebørnene”.

– “Inden man tager et værktøj i brug, skal man som dataansvarlig få sig et overblik over, hvordan man behandler personoplysninger i det, og man skal kunne dokumentere det. Det krav gælder alle organisationer,” udtaler Allan Frank, it-sikkerhedsspecialist og jurist i Datatilsynet, og tilføjer:

– “Men når der er tale om offentlige myndigheder – hvor vi som borgere ikke selv kan fravælge, at vores oplysninger bliver behandlet – har Datatilsynet en særlig forventning om, at de nødvendige analyser bliver både gennemført og dokumenteret.”

Allan Frank medgiver, at det ikke er lige nemt, at leve op til GDPR, fordi man let mister overblikket over, hvad der sker med data.

– “Vi i Datatilsynet opfordrer derfor til, at kontrakterne gøres mere gennemskuelige – ikke bare i forhold til behandlingsstrukturen, men også i forhold til konsekvenserne, når forhold omkring leverancen ændres,” udtaler han og tilføjer, at det netop gør det sværere end nødvendigt for dataansvarlige virksomheder og myndigheder.

BLIV OPDATERET GRATIS: Tre gange om ugen udsendes nyhedsbrevet ‘Kaffepause ☕️ med tech‘. Tilmeld dig her – frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager som tak vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.

Mere til historien

Chromebooks er en dårlig løsning for skoler, da levetiden er kort og reservedelene dyre. Det har en amerikansk undersøgelse vist. Læs mere om det her