96 års radiohistorie er slukket

Efter 96 år lytter vi ikke længere til AM på langbølge, men til FM, DAB- og internetradio.

en gammel radio
Her er det en Bang & Olufsen Beolit 39, som blev produceret i årene 1938 og 1939. Den var dog ikke en ren AM-radio. (Foto: Bang & Olufsen/PR)

I dag er det slut med, at lytte til AM-radio. Signalet blev slukket den 31. december 2023. Eller rettere; Der blev slukket for senderen, skriver DR.

Der er dermed sat et sidste punktum i en del af dansk radio-historie.

Historien begyndte for 96 år siden, da offentligheden kunne finde frem til langbølgebåndet, mellembølgebåndet og kortbølgebåndet i frekvensbåndet 153 kHz til 30 MHz. Langbølgebåndet var defineret som 153 til 281 kHz.

Det er især de gamle generationer, som vil kunne huske, at Kalundborgsenderen var en del af hverdagen. Her blev der for Statsradiofonien (i dag Danmarks Radio (DR), red.) i 1927 etableret en AM-langbølgesender i Kalundborg Radiofonistation på landtangen Gisseløre ved Kalundborg.

Således var Danmark oppe på to hovedsendere; langbølgesenderen i Kalundborg og Københavns Radiofonistation, og man havde dermed både en langbølge- og en mellembølgesender.

… og så kom internettet

Langbølgeradio har i nyere tid udspillet sin rolle. Især med internettets gennembrud er der blevet færre og færre, der havde brug for at lytte til radio på langbølge, og i 2007 blev det politisk besluttet, at langbølgesenderen skulle lukkes. Man ville nøjes med at sende på de lidt kortere rækkende mellembølger til søfolk.

I 2011 genopstod langbølgesenderen i Kalundborg, men nu er det altså helt slut med langbølgeradio, som lukkede med en historisk, overraskende nyhed.

Dronning Margrethes nytårstale skulle nemlig markere afslutningen, og her meddelte hun, at hun abdicerer og den 14. januar 2024 overlader tronen til kronprins Frederik, som dermed bliver kong Frederik X.

Det allersidste der lød fra langbølgesenderen i Kalundborg var DR’s pausesignal, som lød gennem æteren tre gange inden langbølgesenderen blev slukket.

DR fortsætter med at sende på DAB og FM-båndet – og selvfølgelig både via internetradio og som podcast.

Hvis du vil vide mere om radioens historie i Danmark, så tjek vores artikel og video om radionørden Martin, som har gjort et uvurderligt fund.

SLUT EFTER 82 ÅR: Frk. Klokken har lagt på

Mere til historien

Er du til gamle radioer vil du med slukningen af langbølgebåndet muligvis løbe ind i problemer med radiolytningen. Mange radioer kunne før i tiden nemlig fås som rene AM-radioer. Blandt andet var den ikoniske B&O-radio BeoLit Teena 609 AM en ren AM-radio.

I disse dage …: iMac fylder 25 år

TILLYKKE! iMac fylder 25 år: Fra gennemsigtig æg til farverig fladskærm

(mere…)
iPhone fylder 15 år – disse features havde den ikke

Apples første iPhone kom for 15 år siden. Mange af mest kendte iPhone-features, fandtes ikke på den originale model. Læs her hvor lidt smart den første iPhone var.

(mere…)
En æra i mobilhistorien slutter – Blackberry lukker

Tirsdag den 4. januar er dagen, hvor der ikke længere er garanti for, at en række ældre telefoner ikke længere vil kunne gennemføre opkald, sende SMS m.m.

(mere…)
Første SMS solgt på auktion for over 100.000 euro

Verdens første SMS-besked er blevet solgt på en auktion til knapt 800.000 danske kroner.

(mere…)
Slut efter 82 år: Frøken Klokken lægger på

#EP102: Med udgangen af november kan man ikke længere få læst klokken op i telefonen. Lyt til historien om Frøken Klokken.

(mere…)
Husker du LG? Innovativ og katastrofal

FARVEL LG: Mobilindustrien har mistet en spiller, der til tider skabte innovative produkter, men som også sendte mobilafdelingen på overarbejde.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram