Xiaomi 14-serien er offentliggjort – først med Snapdragon 8 Gen3

Xiaomi er klar med deres nye flagskibsserie. Du kan blive klogere på, hvad du kan glæde dig til i Xiaomi 14 og Xiaomi 14 Pro.

KORT UDGAVE
Xiaomi har lanceret to nye flagskibsmodeller, Xiaomi 14 og Xiaomi 14 Pro, som er de første med Snapdragon 8 Gen3 processor. De har Leica-kameraer og OLED-skærme med høj opdateringshastighed. Xiaomi 14 Pro er den mest avancerede model, som har en 6,7 tommer QHD+ skærm med LTPO-teknologi, titanium eller rustfrit stål design, 120 watts opladning og 50 watts trådløs opladning og IP68-certificering.
Xiaomi 14 og Xiaomi 14 Pro (Foto: Xiaomi)
Xiaomi 14 og Xiaomi 14 Pro (Foto: Xiaomi)

Xiaomi har lanceret flagskibet for 2024, som er Xiaomi 14-serien.

Lanceringen er i første omgang kun på hjemmemarkedet Kina, mens det globale marked må vente lidt endnu.

Xiaomi 14-serien består af to modeller. Disse er Xiaomi 14 og Xiaomi 14 Pro.

De to nye Xiaomi-modeller er først med Qualcomm Snapdragon 8 Gen3.

Præcis som forgængeren er Xiaomi 14 designet til at kunne betjenes med kun en hånd. Skærmen er på 6,36 tommer og af typen OLED med op til 120 Hz opdateringshastighed.

Lysstyrken er på op til 3.000 nits. Det er uvist om det er samme BOE-panel, som OnePlus ifølge rygterne er på vej med på OnePlus 12.

LÆS OGSÅ: Her er OnePlus 12 – nye detaljer

Kameraerne i Xiaomi 14-serien er med Leica-branding.

Kameraet på Xiaomi 14 består af 3 x 50 megapixels objektiver. Disse er 50 megapixels Light Fusion 900-billedmodul, 50 megapixels zoomobjektiv med 3,2x optisk zoom og 50 megapixels vidvinkelobjektiv.

Nøglespecifikationer for Xiaomi 14

  • Skærm: 6,36 tommer OLED-skærm med 120 Hz opdateringshastighed
  • Styresystem: HyperOS og Android 14
  • RAM: 8 / 12 / 16 GB RAM
  • Processor: Snapdragon 8 Gen 3 fra Qualcomm
  • Hukommelse: 256 / 512 GB eller 1 TB intern hukommelse
  • Batteri: 4.610 mAh understøtter 90 watts opladning med kabel og 50 watts trådløs opladning.

Xiaomi 14 er tilgængelig i fire farver, som er: Jade Green, Black, White og Snow Mountain Pink. Den pink-variant gør brug af ”anden generation af nano-tech skin”, hvilket gør den mere hårdfør.

LÆS OGSÅ: Xiaomi hurtigst med Android 14

Xiaomi 14 Pro er vildere end vild

Xiaomi 14 og Xiaomi 14 Pro (Foto: Xiaomi)
Xiaomi 14 og Xiaomi 14 Pro (Foto: Xiaomi)

Xiaomi har de vildeste opgraderinger på promodellen, som virkelig er interessant.

Skærmen er på 6,7 tommer og har QHD+ OLED-panel med LTPO (op til 120 Hz opdateringshastighed). Ligesom Xiaomi 14 har den også en maksimallysstyrke på 3.000 nits.

Den kommer også med Dolby Vision, 1.920 Hz PWM-dæmpning og Xiaomis eget keramiske glas, der gør den stærkere og mere holdbar end normalt.

Xiaomi 14 Pro introducerer titanium i modellen – præcis som Apple har gjort ved iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max. Xiaomi 14 Pro kommer også i rustfrit stål.

LÆS OGSÅ: Xiaomi også klar med Android-opdateringer i 4 år

Ligesom på Xiaomi 14 er processoren også en Snapdragon 8 Gen 3 fra Qualcomm på Xiaomi 14 Pro.

Nøglespecifikationer for Xiaomi 14

  • Skærm: 6,7 tommer QHD+ OLED-skærm med 120 Hz opdateringshastighed
  • Styresystem: HyperOS og Android 14
  • RAM: 12 / 16 GB RAM
  • Processor: Snapdragon 8 Gen 3 fra Qualcomm
  • Hukommelse: 256 / 512 GB eller 1 TB intern hukommelse
  • Batteri: 4.860 mAh understøtter 120 watts opladning med kabel og 50 watts trådløs opladning.
  • Andet: IP68 støv- og vandtæt

Det er uvist om alle konfigurationerne bliver tilgængelige herhjemme eller hvilke der gør. MereMobil.dk holder dig opdateret, når der er noget nyt for vores markedsområde.

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

Xiaomi 13 Pro har tidligere i år fået en rigtig god anmeldelse på MereMobil.dk. Du kan læse den her.

Xiaomi kommer måske først med Snapdragon 8 Gen 4

KORT NYT: Den næste topmodel fra Xiaomi ventes at være først på markedet med Qualcomm Snapdragon 8 Gen 4 processoren.

(mere…)
Googles næste foldbare får måske nyt navn

Google Pixel Fold var den første foldbare fra Google. Nu går rygterne på, at efterfølgeren får et andet navn. Læs mere om det her.

(mere…)
Detaljer om Xiaomi 14T og Xiaomi 14T Pro lækket

Xiaomi har høstet stor ros for Xiaomi 14-serien. Mens den fortsat er ny på markedet, er rygterne klar om Xiaomi 14T-modellerne.

(mere…)
Android 15 er ude i beta – se nyhederne

Google har sendt første betaversion af Android 15 ud til offentligheden. Se hvordan du får den.

(mere…)
Xiaomi 14 Ultra test | Muligvis årets bedste telefonkamera

TEST: Xiaomi 14 Ultra er en stor og kraftfuld smartphone med masser af RAM og lagerplads. Men det er, når du starter kameraet, at du for alvor bliver imponeret.

(mere…)
Min mening om Xiaomi 14

VIDEO: Xiaomi 14 er på papiret en spændende topmodel-smartphone med Leica-kamera. Desværre er den for dyr og ikke så god som konkurrenterne.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram