DJI Mini 4 Pro: En STOR opgradering | Her er min test på dansk

VIDEO: Her kan du se min test af DJI Mini 4 Pro, der virkelig imponerer. Den største fejl er flyvetiden.

KORT UDGAVE
DJI Mini 4 Pro er en drone, der har mange forbedringer i forhold til sin forgænger, Mini 3 Pro. Den har bedre videofunktioner, sensorer og kollisionssystem. Den kan også flyve i kraftig vind og bruge Active Track til at følge et motiv. Dronen er let at flyve med og leverer flot videokvalitet i op til 4K. Den største ulempe er flyvetiden, som er markant kortere end det, DJI lover. Se videoen og læs hele anmeldelsen for mere info.

DJI Mini 4 Pro er en klar opgradering fra sin forgænger, Mini 3 Pro.

Denne drone er ideel for både (semi)professionelle og entusiaster, der bare elsker at se det hele fra luften.

Dronen har forbedrede videofunktioner, herunder introduktionen af D-Log M farveprofil og 4K (100 fps) slowmotion-optagelse.

Desuden har den nye sensorer, så den kan flyve i mere komplekse omgivelser.

En af de mest imponerende funktioner ved DJI Mini 4 Pro er netop dens sensorer og kollisionssystem. Den kan se 18 meter frem, 15 meter tilbage, op 12 meter, sidelæns og nedad 12 meter.

Dette gør det næsten umuligt at komme galt afsted, medmindre du er MEGET uopmærksom – eller dronen er uheldig.

Active Track: Flyver hele vejen rundt

I forbindelse med optagelserne til ovenstående video brugte jeg Active Track, hvor jeg beder den flyve på siden af motivet, der følges (også en ny funktion). Det ser superfedt ud, men pludselig står et træ i vejen, som den ikke formår at komme forbi i farten.

Du kan se på videoen, at den pludselig stopper – INDEN det går galt.

Active Track oplever jeg, som en af de helt store forbedringer i Mini 4 Pro. Det er sejt, at den kan flyve hele vejen rundt, men også følge et motiv fra fronten – altså hvor dronen flyver baglæns.

Softwaren på Mini 4 Pro er fyldt med fede funktioner. Mastershots giver dig f.eks. mulighed for at lave imponerende automatiske optagelser med blot et par tryk.

Waypoint – en nyhed fra de store modeller

I nyhed i DJI Mini 4 Pro er Waypoints, hvor du kan planlægge en rute. Her flyver dronen og optager på egen hånd. Ruten kan senere gentages – f.eks. kan du lave én optagelse ét sted i dagtimerne og gentage den samme flyvning om aftenen.

Samlet set vil du opleve, at kameraet og videoformatmulighederne er forbedret i forhold til forgængeren, – herunder også den nye slowmotion-mulighed i 4K med 100 billeder pr. sekund.

Som DJI Mini 3 Pro, kan den nye 4’er også flyve i særdeles kraftig vind. Hvis den kommer i problemer, og vurderer, at den ikke kan flyve forsvarligt, så vender den selv hjem til startpunktet. Det sker også, hvis den løber tør for strøm eller i en periode, ikke har haft radiokontakt med controlleren.

Waypoint kommer fra de større droner som f.eks. DJI Air 3, der også omtales i videoen.

Imponerede videokvalitet

I forhold til dronens størrelse og pris er jeg imponeret over videokvaliteten. Uanset om du skyder horisontalt eller vertikalt, ser det bare fedt ud.

4K er endda tilgængeligt ved op til 60 fps.

Kameraets specifikationer er stort set de samme som i den tidligere model. Det er således ikke kamerakvaliteten, du skal bruge som argument for en opgradering.

Den indbyggede lagerplads på 2 GB er latterligt lidt. Så et stort MicroSD-kort er påkrævet.

Alle dronebillederne i ovenstående video er optaget i 4K og D-Log M. Efterfølgende er de colorgraded i videoredigeringen, men du kan også vælge at optage helt standard, så du kan bruge optagelserne direkte ud fra donen.

Et kaos af rod

Det mest negative der kan siges om DJI Mini 4 Pro (og i øvrigt de andre DJI-modeller) er softwaren i kontrolleren, der er baseret på Android.

Menuerne er ikke særligt responsive – ja det virker lidt som reaktionen på en gammel Android-telefon. Dertil kommer, at flere af funktionerne og f.eks. administration af lagerplads er kastet rundt i et kaos af rod.

Du kan købe dronen uden indbygget skærm, hvor du i stedet tilslutter smartphonen og bruger den som skærm. Fordelen her er, at telefonen har mere datakraft og at DJI-appen derfor er lettere at betjene. Det er desuden hurtigere, at få droneoptagelserne over på telefonen.

Flyveegenskaberne er de samme uanset hvilken kontrollertype, at du køber. Du skal blot kunne leve med, at du skal sætte et kabel i telefonen inden du flyver.

FLYVER IKKE 20 KILOMETER VÆK: DJI reklamerer med, at Mini 4 Pro har en rækkevidde på 20 kilometer. Flyver du ude på landet, væk fra byen, kan du flyve et pænt stykke. Hvor langt afhænger af ”udsynet” og forstyrrelser fra forskellige typer af radiokommunikation. I byområder har jeg maksimalt været oppe på 500-900 meter. 20 kilometer er STÆRKT overdrevet.

Husk ekstrabatterier

Flyvetiden er, ifølge DJI, over en halv time. I praksis er det umuligt at opnå. Alt efter vejr og vind – samt hvor meget du optager på flyveturen, så er 15-25 minutter mere realistisk.

Du skal købe udgaven med tre batterier og ekstern oplader, hvis du virkelig skal have noget ud af dronen.

Opladeboksen er til gengæld ret smart. Den oplader batterierne ét efter ét, så du forholdsvist hurtig har et nyt friskt batteri. Det sikrer også, at du kan oplade hele dit batterisæt i én operation.

Det er således pakken Fly More Combo, at du skal se efter. Du kan selvfølgelig også starte med standardversionen og tilkøbe pakken med transporttaske og ekstrabatterier på et senere tidspunkt.

DJI-DRONER I MODVIND: Flere danske styrelser har købt 17 droner fra DJI, selvom PET har advaret mod kinesisk overvågningsteknologi. Politiet har indkøbt 130 DJI-droner over seks år, uden at tage højde for risikoen for spionage. DJI er på den sorte liste i USA, fordi de mistænkes for at overvåge uighurfolket i Kina. Dronerne møder generelt skepsis i vesten i lighed med andre kinesiske virksomheder som TikTok og Huawei. Læs mere her.

Konklusion: En klar anbefaling

DJI Mini 4 Pro anbefaler

Hvis jeg skulle vælge en drone, ville det helt klart være DJI Mini 4 Pro. Primært på grund af det imponerende sensorsystem og opdaterede Active Track funktion.

Hvis jeg allerede ejede en Mini 3 Pro, ville jeg dog ikke nødvendigvis opgradere, medmindre jeg ønskede de nye funktioner.

Optagelserne er i fantastisk god kvalitet og så er dronen let at flyve med. Det er vildt, at man i denne kategori (under 250 gram) kan få en drone, som leverer meget kvalitet.

Der er minus for flyvetiden og den markedsførte flyveafstand, men DJI Mini 4 Pro får dog min varmeste anbefaling.

Tjek også min video om DJI Mini 3 Pro, der kom sidste år.

Dagspriser på DJI Mini 4 Pro

Herunder kan du se dagspriserne på DJI Mini 4 Pro i den fulde Bundle Fly More pakke med tre batterier, oplader og bæretaske – samt dronen.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Let at flyve med – alle kan finde ud af det
  • Kan også flyve, når det blæser
  • Flot videokvalitet i op til 4K-kvalitet
  • Active Track kan filme hele vejen rundt
  • Mange automatiske programmer
  • Imponerende sensorssystem til sikker flyvning
  • Finder selv hjem ved problemer

Lidt at tænke over

  • Indhold på controller-skærm er svært at se i solskin
  • Softwaren på controlleren er rodet og systemet ikke særligt responsivt
  • Kun 15-25 minutters real-flyvetid
  • Styring og videotransmission rækker ikke så langt, som producenten lover

Mere til historien

I Danmark er reglerne, at du ikke må flyve tættere på lufthavne end 5 kilometer og 8 kilometer til militære flyvestationer. Du må kun flyve, så længe du visuelt kan se dronen. Læs mere om dronereglerne. Husk desuden at droner med sensorer som kameraer skal registreres hos Trafikstyrelsen.

DJI Mini 4 Pro
Bose garanterer lydkvaliteten i nyt headset – Moto Buds+

TEST: Lyd fra Bose! Feel the bass! Det lyder lovende og Motorola Moto Buds+ skuffer da heller ikke.

(mere…)
Voldsomt stort og fedt – se min test af Apple Watch Ultra 2

TEST: Apple Watch Ultra 2 er virkelig fedt. Se her om du har brug for den nyeste model.

(mere…)
Motorola Edge 50 Pro test | Udfordrer men scorer ikke

TEST: Prisen er rimelig, men udførelsen og brugeroplevelsen har udfordringer. Læs min test af Motorola Edge 50 Pro.

(mere…)
Samsung Galaxy A55: God til prisen, men ikke uden ulemper

VIDEO: Kameraet og batteritiden overrasker, men ydelsen er begrænset. Se min Samsung Galaxy A55 test her.

(mere…)
Xiaomi 14 Ultra test | Muligvis årets bedste telefonkamera

TEST: Xiaomi 14 Ultra er en stor og kraftfuld smartphone med masser af RAM og lagerplads. Men det er, når du starter kameraet, at du for alvor bliver imponeret.

(mere…)
Sennheiser Accentum Plus test | fantastisk til prisen

TEST: Vil du have hovedtelefoner med aktiv støjreduktion og god lydkvalitet til en god pris? Læs min Sennheiser Accentum Plus test her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram