Dansk Apple-forhandler skærer ned for at minimere gigaunderskud
Over 18 millioner kroner i underskud tvinger Humac til ændringer i butiksnettet.
Det tætteste vi kommer på en Apple Store i Danmark, Humac, fortsætter med at skære virksomheden til i jagten på overskud.
Humac har lukket to underskudsgivende butikker i København samt butikken i Horsens. I februar 2024 lukker Humac i Kolding, skriver Detailwatch.
Der er lige nu ikke planer om yderligere butikslukninger, men Humacs direktør Christian Toft holder fortsat øje med udviklingen, da virksomheden skal vende underskud til overskud.
Humac bringer sig ned på 18 butikker i Danmark med den kommende lukning i Horsens.
Ifølge det seneste regnskab kunne Humac fremvise et underskud på 18,3 millioner kroner mod et overskud i 2021 på 480.000 kroner.
Humac har tidligere været ejet af en russisk investor, men i foråret 2022 overtog Jacob Andersen Holdning ApS kæden, så den kom på danske hænder. Ændringen kom i kølvandet på Rusland/Ukraine-konflikten.
VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi vender dig fire gange om ugen de seneste technyheder i indbakken. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.
Mere til historien
Selvom Danmark er ”Apple-land” så har vi ikke en officiel Apple Store. Vil du finde en sådan skal du til Malmø. Der har dog tidligere været rygter om, at Apple ville etablere sig i Danmark med deres egen flagship-store.