Er krigen mellem 5G og fiber udsat?

For et år siden meldte teleselskabet 3 krig mod det kablede internet. Og var ikke i tvivl om, at “fremtidens internet er trådløst”.

en person med et kabel
Norlys har rullet fiber ud til 50.000 adresser i 2023. (Foto: Norlys/PR)

I efteråret meldte teleselskabet 3 krig mod det kablede internet. 3 var ikke i tvivl om, at “fremtidens internet er trådløst”.

Her knapt et år efter melder energi- og telekoncernen Norlys, at netop nedgravede fiberkabler lever i bedste velgående – og at flere og flere brugere kobles på.

Således må krigen om internet via kabler contra trådløst være sat skak af forbrugerne. Norlys mener tilmed, at selskabet er nået en milepæl med 50 procent udnyttelse af det udrullede fibernet.

Norlys har samtidig haft fat i tal fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Tallene viser, at størstedelen af de danske forbrugere i dag har en fiberforbindelse som fast forbindelse.

CBB annonceblok

TILBUD! Prøv så mange streamingtjenester du vil for kun 100 kr. (første måned)
Med CBB MIX kan du lige nu prøve op til 6 streamingtjenester for 100 kr. den første måned. Du bestemmer selv hvor mange tjenester, du vil have. Du vælger selv dit mobilabonnement fra 99 kr. ingen binding. Se mere om CBB MIX her.

Trådløst 5G fungerer

Der synes ikke, at være tvivl om, at fiberkabler giver masser af fut til en husstands behov for at få hastighed og kapacitet på internettet. Til gengæld stilles der stadig spørgsmålstegn ved om 5G er stærkt nok til, at drive data igennem til en hel families samling af dingenoter, som skal fodres med internet for at være i live.

Men to gange indenfor de seneste måneder har vi testet 5G-internet som en “stationær”, trådløs forbindelse i hjemmet.

Og det er faldet godt ud, men er også forbundet med visse begrænsninger, sammenlignet med den kablede internetforbindelse.

I maj testede John G. Telias bud på 5G-internet. En konklusion på den test kan være, at placeres 5G-routeren optimalt, for at få den bedste forbindelse til mobilnetværket, så er det muligt at streame film eller serier og spille onlinespil på computeren.

Dertil kommer dog, at det er afgørende, hvor du bor og hvilken opgradering masterne i dit område har gennemgået.

John G. har også testet 3’s mobilnet. Også her kan du streame film og serier, have alle dine telefoner og andre dimser online hele tiden eller spille online.

John G. oplevede udsving hen over døgnet, men “heldigvis kom hastigheden aldrig ned i et kritisk niveau”, skrev han om sin test, som du kan læse her.

Norlys: Fiber er fremtidssikret

Norlys oplyser, at selskabet har lagt fiberkabler ud til flere end 800.000 adresser, og for første gang nogensinde har altså halvdelen af de adresser en aktiv forbindelse.

– “Vi udruller fiber for at tilbyde danskerne en fremtidssikret digital infrastruktur, og vi glæder os naturligvis over, at rekordmange også bruger den. […] men vi har også en ambition om, at endnu flere skal få glæde af lynhurtige internetforbindelser.”

Det udtaler Torben Poulsen, direktør for Norlys’ fiberforretning, i pressemeddelelsen, hvor man også kan læse, at kommunerne Rebild, Jammerbugt og Sønderborg har de højeste tilslutningsprocenter. I de tre kommuner er henholdsvis 60, 59 og 57 procent af fiberforbindelserne aktive.

Norlys’ fibernet er landets største, og er et åbent net, som betyder, at selskabets kunder kan vælge mellem 13 forskellige udbydere af internet og tv. Det oplever Norlys som en styrke, der er med til at give en høj tilslutningsprocent.

– “Det ser vi blandt andet i de områder, hvor vi har overtaget fibernet fra andre udbydere og åbnet nettene op. Efter vi har åbnet fibernettet – og dermed givet slutkunderne en større valgfrihed – får vi langt flere slutkunder på,” udtaler Torben Poulsen.

Norlys udbygger fortsat fibernettet, og har i 2023 rullet fiber ud til 50.000 adresser.

Mere til historien

Norlys og Telia Company underskrev i april en foreløbig aftale om, at Norlys køber Telias danske forretning. Bliver handlen godkendt af Norlys’ repræsentantskab og de danske konkurrencemyndigheder, overtager Norlys forventeligt Telia Danmark i første kvartal 2024.

5G Internet stormer frem: Alt hvad du behøver at vide

Her er en del af det du skal vide om 5G.

(mere…)
Norlys følger trop: Tv-pakker bliver dyrere efter nytår

Hit med pengene ellers kan du ikke være med længere.

(mere…)
Eesy åbner 5G-internet med skarpt tilbud

Indtil nu har Eesy kun haft mobilabonnementer, men nu kan du også få 5G-internet til hjemmet. Tjek introprisen her.

(mere…)
3 udvider 3LikeHome med flere lande

Det bliver snart muligt at bruge mobilen i Egypten og Pakistan ligesom du gør i Danmark med 3LikeHome.

(mere…)
Er 5G-internet det rigtige valg for dig? Gode priser resten af året

OVERBLIK: Du får en gratis prøveperiode – og så er der ret attraktive priser resten af året.

(mere…)
Norlys Mobil erstatter “Telia”

Snart forsvinder "Telia" fra displayet hos Telia-kunderne.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram