TV 2 og Viaplay stiger måske i pris

Rettighederne til Superliga-kampene vil måske føre til prisstigninger på TV 2 Play og Viaplay.

Fodbold stadion
Vil du se sport på TV bliver det nok dyrere efter at TV 2 og Viaplay har købt rettighederne til Superligaen fra 2024-2030 (Foto: Dom Le Roy)

Superliga-rettighederne bliver fra den kommende sæson delt imellem TV 2 og Viaplay. Samarbejdet fører højst sandsynlig til, at abonnementer til TV 2 Play og Viaplay vil stige i pris.

Det indlysende, at når man investerer stort i f.eks Superligaen, så foretager man økonomiske beregninger for at sikre det hænger sammen. Dette inkluderer sandsynligvis nogle prisstigninger, lyder det fra Frederik Lauesen, sportschef på TV 2, da Ekstra Bladet talte med ham.

I dag koster sportspakken på TV 2 Play 219 kroner om måneden, mens Viaplay Total med adgangen til Viaplays sportsrettigheder koster 449 kroner om måneden.

LÆS OGSÅ: Nu kan du oprette brugerprofiler på TV 2 Play

Hos Viaplay vil adm. direktør Lars Bo Jeppesen heller ikke udelukke prisstigninger.

– ”Jeg vil ikke stå at sige til dig, at vi ikke regulerer priserne, hvis det bliver nødvendigt,” siger han til Ekstra Bladet. Han tror dog ikke, at det på den korte bane bliver dyrere.

Det er jo også let at sige ”den korte bane”, for hvor lang er den bane? Og aftalen om TV-rettighederne til Superligaen starter først i 2024 – er det så stadig ”den korte bane”? TV 2 og Viaplay har rettighederne frem til 2030.

Aftalen mellem parterne er, at de skal vise lige mange kampe fra hver runde. De skal på skift vælge først, når fordelingen skal foretages, skriver Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Ny udmelding om livevisning af kanaler

Mere til historien

Den seneste prisstigning for pakken med sport hos TV 2 Play blev meldt ud i juni 2022. Her meddelte TV 2, at ”Favorit + Sport uden reklamer” ville sige fra 199 til 219 kroner om måneden.

Deltag i debatten – skriv den første kommentar
Subscribe – få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste