Sony Xperia 1 V: Mere lys og mindre støj på billederne

Kameraet i Sony Xperia 1 V er helt nyt. Jeg ser her nærmere på nogle af forbedringerne.

Sony Xperia 1 V med jackstik
Kameraerne i Xperia 1 V er forbedret en del, sammenlignet med Xperia 1 IV fra 2022 (Foto: MereMobil.dk)

Xperia 1 V og forgængeren Xperia 1 IV minder på overfladen ret meget om hinanden, men der er flere forskelle end man umiddelbart ser.

Hovedsensoren i kameraet er nok den største enkeltstående forbedring ved denne sommers Sony-topmodel. De 12 megapixels på Xperia 1 IV er opgraderet til 48 megapixels.

Som bekendt er pixels jo ikke alt. Det vigtigste her er, at sensoren er helt ny. En såkaldt ”Exmor T”-sensor, som Sony selv står bag.

I forhold til sensoren i Xperia 1 IV registrerer den nye sensor mere lys og samtidigt er den digitale efterbehandling (omtales som ”AI”, tidens buzzword) dobbelt så god, når du tager almindelige billeder.

Lys er selvfølgelig en forudsætning for billeder, men en anden vigtig detalje er støjniveauet som, ifølge Sony, er dobbelt så godt – det vil sige lavt.

Lowlight billeder bliver flotte

Jeg synes, at kvaliteten af lowlight-billeder fra Xperia 1 V er ret god. Det skal her siges, at kvaliteten fuldstændig afhænger af fotosituationen.

Der vil være situationer, hvor Sony giver bedre resultater end andre, men du vil også opleve, at andre telefoner kan slå Sony. Desuden handler det om ”smag”.

Prøv at se nedenstående eksempel fra hhv. Xperia 1 V og iPhone 14 Pro Max. Det billede som matcher bedst de ægte farver på f.eks. murstenene er iPhone, men Sonys billede er klart det hyggeligste, synes jeg.

Fotografering i nightmode har ofte den ulempe, at softwaren rigtigt gerne vil booste lyset. Det gælder alle telefoner – også Sony. Derfor kan du få meget ud af, lige at sænke eksponeringen manuelt, når fokus er sat.

Taget med Xperia 1 V og iPhone 14 Pro Max

Lowlight taget med Sony Xperia 1 V
Low light taget med iPhone 14 Pro Max

Kreative profiler som på Alpha-kameraer

Nogle producenter har et kendt kamerabrand sat på telefonen, da det er lettere at overbevise køberne om kvaliteten, hvis der er et Leica, Zeiss eller Hasselblad logo på kassen. Jeg har stadig til gode at se, at dette gør en reel forskel.

Sony er en af verdens største producenter af kamerateknologi – også til konkurrenterne. De har deres eget brand at læne sig op ad. Især Alpha-kameraserien.

Xperia 1 V har seks foruddefinerede looks, som kan tilføje mere kreativitet til billederne. De såkaldte Creative Looks er hentet fra netop Alpha-serien.

DET SKRIVER ANDRE OM XPERIA 1 V: Xperia 1 V har et fantastisk, eksklusivt kamera, der viser sine pro-niveau foto- og videofunktioner, opgraderet med både kamerahardware og software i forhold til sidste års Xperia 1 IV. Selvom Sonys flagskib for 2023 ikke er ‘best in class’ inden for svagt lys eller zoompræstation, er der intet der kan måle sig med Xperia 1 V for indholdsskabere, der ønsker maksimal kontrol og et kraftfuldt værktøj til optagelser. Kilde: Digitalcameraworld.com.

Mange videofunktioner

Sony Xperia 1 V har rigtigt mange videofunktioner. Sonys egne apps Photo Pro og Video Pro åbner et væld af muligheder for manuel styring af kameraet.

Sonys videoapps kræver, at du har lyst til at udforske mulighederne, men der er ingen tvivl om, at du her får noget, som ingen andre telefoner kan.

Det gælder også for Music Pro, hvor telefonen kan anvendes som lydoptager.

Vi skal heller ikke glemme, at Xperia 1 V har en dedikeret kameraknap, som virkelig giver en ekstra dimension til kameraet. Det kan du læse mere om i min anmeldelse af Sony Xperia 1 V eller du kan se videoen herunder.

Kom tæt på Sony Xperia 1 V

Mere til historien

Selvom der er mange forbedringer i årets Sony-topmodel, så er Xperia 1 IV fra sidste år stadig et godt, og billigere, valg. Det kan være fornuftigt, hvis du vil prøve Sonys telefoner af.

Historisk milepæl: Fodboldkamp bliver optaget udelukkende med iPhone

Apple TV gør klar til en unik sportsoplevelse. Lørdagens MLS-kamp mellem LA Galaxy og Houston Dynamo FC bliver filmet med iPhone 17 Pro. Det markerer en stor milepæl for smartphone-kameraet.

(mere…)
Sony Xperia 1 VIII: Vildt AI-kamera og 2 dages batteritid

Sony skruer helt op for specifikationerne med deres nye topmodel. En enorm kamerasensor, Snapdragon 8 Elite og det elskede jackstik gør Xperia 1 VIII til en unik powerhouse for både fotografer og lydentusiaster. Se prisen her.

(mere…)
Sony Xperia 1 VIII: Nyt design og en voldsom prisstigning

Sony er klar med den hidtil største satsning i Xperia-serien. Den 13. maj lander Xperia 1 VIII, der bryder med årtiers designtradition og introducerer professionel kamerateknologi – men prisen ligner noget, vi aldrig har set før på en smartphone.

(mere…)
Sony Inzone: Ny 540 Hz gamingskærm og let headset til gamere

Sony udvider Inzone-serien med gaming-skærmen M10S II og det fjerlette headset H6 Air. Se specifikationer og priser her.

(mere…)
DJI teaser for ny Osmo Pocket 4

DJI har delt en teaser for deres kommende Osmo Pocket 4 samt en kommende funktion.

(mere…)
Apple tester vild opgradering: 200 megapixels til iPhone

RYGTE: Android-lejren har haft det i årevis, men nu tyder alt på, at Apple endelig overgiver sig til de tårnhøje megapixel-tal. En ny kæmpesensor er under test.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram