Sony Xperia 1 V test – én knap gør hele forskellen

TEST: Foto, video og lyd som på ingen andre telefoner. Særligt én knap gør en STOR forskel. Læs min Xperia 1 V test før du køber.

Sony Xperia 1 V, 2023
Sony Xperia 1 V har 21:9-format skærm i 4K-opløsning (Foto: Sony)

Jeg undres ofte over, at Sony stadig producerer telefoner. Priserne er høje og så sælger de ikke særligt godt.

Når det er sagt, så er Sony garant for stabile telefoner, men som er meget konservative i udtrykket.

Nu har jeg i en periode haft Sony Xperia 1 V i lommen og én ting har for mig gjort hele forskellen; kameraknappen.

Det er en helt særlig brugeroplevelse, som er svær at beskrive. Men det med at du bare tager telefonen op ad lommen, hvorefter du kan skyde billeder uden at fedte med oplåsning, åbning af kameraapp osv. Det minder bare SÅ meget om et rigtigt kamera, hvilket jeg er fan af.

Selvom du på nogle andre telefoner kan lave lydstyrkeknappen til kameraknap, så er det bare ikke den samme oplevelse.

Specifikationer: Sony Xperia 1 V

  • Skærm: 6,5 tommer HDR OLED m/ Gorilla Glass Victus 2
  • Opløsning: 4K (21:9 format)
  • Processor: Qualcomm Snapdragon 8 (Gen 2)
  • 5G: Ja
  • RAM: 12 GB
  • Hukommelse: 256 GB
  • Udvidelse af hukommelse: Ja. Op til 1 TB
  • Dual-SIM: Ja
  • Batteri: 5.000 mAh
  • Opladning: USB Type-C stik. 30 watt. Ingen oplader i salgspakken
  • Trådløs opladning: Ja
  • Kamera 1: 52 megapixels, 24 mm, OIS/AF
  • Kamera 2: 12 megapixels, 85-125 mm, telefoto, OIS/AF, 3.5x-5.2x optisk zoom
  • Kamera 3: 16 megapixels, 16 mm, ultra vidvinkel, AF
  • Frontkamera: 12 megapixels
  • Størrelse: 165 x 71 x 8.3 mm.
  • Vægt: 187 gram
  • Fingeraftrykslæser: I powerknap på siden
  • Forbindelser: Bluetooth, Wi-Fi, GPS
  • Stik: 3.5 mm. jackstik
  • Beskyttelse: IP65/68 mod vand og støv
  • Platform: Android 13

Store kameraforbedringer

Sony skaber fantastisk kamerahardware, men konkurrenterne har gennem tiden været bedre til at forløse potentialet i Sonys teknologi, end Sony selv.

I Sony Xperia 1 V får du et mekanisk telefotokamera, hvor du kan vælge mellem 3,5 og 5,2x zoom. Der er et ”hop” mellem de forskellige zoom-levels. Derfor kan du ikke i videooptageren lave et flydende cinematisk zoom.

Hovedsensoren har 48 megapixels, mod 12 megapixels på forgængeren. Det ekstra lag af fotoceller giver hen mod dobbelt op i lysfølsomhed. Det udnyttes blandt andet til en ret god nattilstand, som er enkel at anvende.

Som på iPhone skiftes automatisk til nattilstand, når lysforholdene kræver det. Det er bare en god brugeroplevelse. Jeg er også vild med, at fokuspunkterne markeres med grønne felter, præcis som på Sonys rigtige kameraer.

Xperia 1 IV lider dog af den samme ”fejl”, som mange andre telefoner; de booster lyset så meget i nattilstand, at det hyggelige i et lækkert aftenfoto forsvinder. Heldigvis kan du manuelt nedjustere eksponeringen, så resultatet bliver mere naturligt.

I ”basis”-kameraet tager Sony Xperia 1 V ikke helt så lækre billeder, som konkurrenterne, men når du bevæger dig over i ”Auto”, ”P”, ”S”, ”M” og ”MR”, så åbner sig en verden af kamerafunktioner – som du kender fra Sony Alpha-serien, hvor mobilkonkurrenterne står forpustede tilbage.

Selv i point-and-shoot tilstand er jeg ret godt tilfreds med resulaterne.

Billeder taget med Sony Xperia 1 V

Taget med Sony Xperia 1 V

Videomuligheder som ingen andre telefoner

Xperia 1 V har 3,5 mm. jackstik, som kan bruges til hovedtelefoner eller mikrofoninput. Det er lige så let, som på Sonys dedikerede kameraer, at tilslutte en ekstern mikrofon, hvor du tilmed kan styre volumeninput.

Videopro-appen åbnes for helt vidt mange indstillingsmuligheder for videoentusiasten – f.eks. 4K-video med 120 fps og vælger du 60 fps, får du tilmed mulighed for at aktivere videostabilisator.

Du kan også gå til den ultimative tilstand via Cinema Pro-appen, som (stort set) er fuldt manuel tilstand til filmoptagelser.

I den nye version får du desuden seks ”creative looks”, som er en slags filtre. Der er også S-Cinetone for Mobile, som fokuserer på en mere naturlig hudfarve.

Det er nok et fåtal af brugerne, som vil benytte de avancerede tilstande i dagligdagen, men det ændrer ikke på det faktum, at Sony er ene om at tilbyde denne slags funktioner i en telefon.

Herunder kan du se min video om de mange videomuligheder. Jeg skifter undervejs mellem Sony Xperia 1 IV (2022) og kameraet Sony Alpha 7S III. Selvom videoen er om sidste års model, så holder budskabet stadig.

Sådan er Sonys avancerede videotilstand

Optager lyd som ingen andre

Jeg er stadig på halen over appen Music Pro, hvor du kan optage f.eks. guitar og vokal ind samtidigt – via indbygget mikrofon eller ekstern mikrofoninput. Bagefter kan sporene adskilles via AI.

Du kan også optage spor-for-spor – og endda høre f.eks. din optagede guitar, mens du indsynger vokalen.

Music Pro understøtter op til 10 spor, hvilket også var tilfældet med Xperia 1 IV.

Jeg har en video, hvor jeg demonstrerer mulighederne med Music Pro. Det er ret imponerede.

Xperia 1 V understøtter i øvrigt lossless-lyd via kablet headset og på min testmodel, var der tre måneders gratis adgang til musiktjenesten Tidal. Også 360 grader Reality Audio kan anvendes.

Opdateret design

Sony Xperia 1 V, 2023
Det er svært at se på billedet, men Sony Xperia 1 V har faktisk en ru bagside og striber i designet af kanten (Foto: Sony)

I forhold til tidligere Xperia-modeller er designet ændret en smule. Langs kanten er der nu riller og bagsiden har en ru tekstur, der føles som plastik, men reelt er glas. Det fremgår af specifikationerne.

Den gode nyhed er, at telefonen ligger fantastisk godt og sikkert i hånden og da Xperia 1 V heller ikke er ret bred, har du bare et godt greb. Dette kunne mange andre producenter lære noget af. Der er ikke noget værre end de spejlglatte telefoner.

Sony havde for nogle år siden en model, der var så glat, at den vitterligt kunne glide ned fra køkkenbordet ved et indgående opkald, hvis vibratoren var slået til.

Fingeraftrykssensoren på højre side er jeg ikke fan af. Jeg oplever ofte fejlaflæsninger og ansigtsgenkendelse er ikke en mulighed. Om fejlaflæsningerne skydes mit (ret tidlige) anmeldereksemplar ved jeg ikke.

SÅDAN BLIVER SONY XPERIA 1 V OPDATERET: Du får 2 års Android-opdateringer og tre år sikkerhedsopdateringer, ifølge Sony.

Unødvendig 4K-skærm

Skærmen er ret flot, men 4K-opløsningen forstår jeg ikke noget af. Det giver (stadig) ingen mening på et så lille skærmområde, men alligevel har Sony i flere generationer holdt fast i det.

Det skal siges, at skærmen er ret lysstærk – på niveau med iPhone 14 Pro Max. Udenfor i solskin er det således ikke noget problem at se, hvad der står på skærmen.

Skærmen kan opdatere indholdet op til 120 gange per sekund.

Sådan yder Xperia 1 V

Vi har tidligere set, at Sony har haft problemer med varmeudviklingen. Heldigvis er det ikke længere en bekymring. Herunder kan du se de rå fakta, hvor Xperia 1 V er sat op mod Xperia 1 IV og Samsung Galaxy S23 Ultra.

 GB 1/2-coreGB OpenCL
Sony Xperia 1 V (2023)2.012/5.2387.219
Sony Xperia 1 IV (2022)1.145/3.1555.278
Samsung Galaxy S23 Ultra1.531/4.77810.231

Ikke den vildeste opladning

Xperia 1 V understøtter op til 30 watt kablet opladning og 15 watt trådløs opladning. Det er langt fra det hurtigste på markedet.

Heldigvis er strømforbruget forholdsvis lavt. Ét til to døgn kan du godt køre under optimale forhold. Det er godkendt.

Det tager 15 minutter at oplade cirka 25 procents kapacitet, hvilket minder meget om det vi ser på Samsungs Galaxy S23-serie og Googles Pixel-telefoner. Den gode nyhed er, at det teoretisk, slider mindre på batteriet.

DET KOSTER XPERIA 1 V: Telefonen kommer kun i én version; 256 GB lagerplads og 12 GB RAM. Sony Xperia 1 V koster 9.999 kroner (vejledende). Forsalget begynder den 12. juni 2023. I en kort periode får du hovedtelefonerne WH-1000XM5 med, hvis du køber Xperia 1 V. Salgsstarten er den 4. juli 2023. Farvemulighederne bliver sort, sølv og kakigrøn.

Konklusion: Helt sin egen

Sony leverer en telefon, som har funktioner ingen andre på markedet tilbyder. Det er en superniche-telefon, der dog fungerer fremragende blot som en smartphone, hvis det er det, du ønsker.

Designet er forbedret, skærmen lysstærk og flot. Kamera- og videofunktionerne er unikke i forhold andre telefoner, men der er også pluspoint i bogen for 3,5 mm. stikket og muligheden for anvendelse af ekstern mikrofon.

Jeg er personligt supervild med kameraknappen, som for mig gør hele forskellen.

Opladningen er alt for langsom, men fedt at have trådløs opladning. På softwareopdateringer lever Sony, desværre, i en anden tidsalder.

Prisen er helt vild høj, men hvis du kan leve med sidste års model, så er denne nu nede i 6.500 kroner. Tjek dagsprisen på Xperia 1 IV via Pricerunner og hold øje med, om du kan gøre et godt køb.

Hvis du allerede har Xperia 1 IV, så skal du ikke udskifte. Du kan læse min test af Xperia 1 IV her.

Det skal med, at Sony hos nogle købere nok vil høste anerkendelse for ikke at være kinesiske – i en tid hvor der er meget debat om kinesiske techvirksomheder.

Xperia 1 V skal have 5 ud af 6 stjerner.

Se testen af Xperia 1 V

Aktuelle priser på Sony Xperia 1 V

Herunder kan du se dagspriserne på Sony Xperia 1 V.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Lysstærk skærm og god billedkvalitet
  • God lyd – stereohøjttalere
  • 3,5 mm. stik til hovedtelefoner eller mikrofon
  • Dedikeret kameraknap med ”halvtryk” som fokus
  • Kamera, video og lyd muligheder for ingen anden telefon
  • Kraftig ydelse
  • Trådløs opladning
  • MicroSD-kort plads
  • Godt design – smal bredde og godt greb

Lidt at tænke over

  • Har du brug for de særlige kamera,- video,- og lydfunktioner?
  • Langsom kablet opladning
  • Høj pris
  • Opdateringer i forholdsvis kort tid
  • Ingen ansigtsgenkendelse

Mere til historien

Xperia 1 V har en begrænset mængde bloatware. I opstarten af telefonen er der mange tilpasningsmuligheder for, hvilke apps du vil have installeret.

Sony Xperia 1 V
Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Min mening om Xiaomi 14

VIDEO: Xiaomi 14 er på papiret en spændende topmodel-smartphone med Leica-kamera. Desværre er den for dyr og ikke så god som konkurrenterne.

(mere…)
Nye rygter om kommende PS5 Pro

Der har længe floreret rygter om, at Sony ville komme med en PlayStation 5 Pro model. Disse rygter får nu nyt liv.

(mere…)
M3 MacBook Air test | en lækker lille opgradering

TEST: Forvent ikke en revolution i MacBook Air M3. Forvent en lækker lille, og dyr, opgradering. Læs min MacBook Air test her.

(mere…)
Xiaomi 14 test | Fejler på vigtige punkter

TEST: Overvejer du at købe Xiaomi 14, skal du først læse min Xiaomi 14 test, så du er oplyst om fordele og ulemper.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
13 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram