Teknologi trækker kvaliteten ned i nye biler

Kvaliteten i nye biler er den ringeste i 37 år, viser en årlig undersøgelse, hvor dominerende producenter flopper.

Polestar 4 (Foto: Polestar)
Polestar har sammen med Tesla kørt sig ind på en topplacering blandt de mest fejlfyldte biler. Det viser en undersøgelse foretaget af den amerikanske analysevirksomhed J.D. Power. (Foto: Polestar/PR)

Fejlfyldte trådløse opladningsmåtter til mobilen, infotainmentsystemer der driller og problemer med kørselsassistenter er de mest udbredte typer af fejl, som plager nye biler.

Det viser en ny kvalitetsundersøgelse fra den amerikanske analysevirksomhed J.D. Power.

Her brillierer Googlesystemet Android Automotive med 0,51 fejl i snit, mens øvrige infotainmentsystemer forårsager 0,3 fejl per bil.

Undersøgelsen viser i det hele taget, at bilindustrien har gevaldige problemer med kvaliteten. Og at den manglende kvalitet er stigende.

Elbilerne i EU har vilde vækstrater

Således vurderede J.D. Power at kvaliteten i sidste års undersøgelse var faldet med 11 procentpoint siden året før, og i årets udgave af “Initial Quality Study” er faldet øget, så kvaliteten nu er 20 procentpoint ringere.

Så stort et fald er aldrig registeret før i “Initial Quality Study”‘s 37 årige historie.

De store syndere

Ifølge Computerworld noterer J.D. Power i undersøgelsen, at der er en stigning i antallet af fejl på otte ud af ni parametre – kun selve køreoplevelsen holder niveau.

J.D. Power noterer også at, hvad der før var simple og pålidelige dele som dørhåndtag, begynder at blive store fejlkilder i bestræbelserne på at genopfinde dem.

Her er der en tendens i særligt elbilerne, som boner ud med syv af de mest fejlfyldte ti modeller.

Her er elbil-mærkerne Tesla og Polestar store syndere, som sammen med elbiler fra Volkswagen Group og Polestars søstermærke Volvo, også gjorde sig negativt bemærket i undersøgelsen sidste år.

Polestar-bilerne fejler i snit 3,13 gange, mens Tesla-ejere i gennemsnit oplever 2,57 fejl, mens Volvo og Chrysler, ifølge J.D. Power, deler skamlens meget lidt flatterende tredjeplads med 2,5 fejl i snit. Runner up er VW der præsterer 2,49 fejl i snit.

Undersøgelsens dukse findes hos amerikanske Dodge, Ram og, noget overraskende, italienske Alfa Romeo. Hos de tre mærker noteres henholdsvis 1,40, 1,41 og 1,43 fejl i snit, skriver Computerworld.

Vender man tilbage til problemerne med infotainment-systemerne, så er det ikke kun Googles Android Automotive, som driller. Således volder Apple Carplay også bilejerne problemer.

GUIDE: Her er prisen på en elbilopladning

Med til historien hører også, at J.D. Powers undersøgelse er foretaget blandt amerikanske forbrugere. Om resultatet ville være det samme, hvis undersøgelsen var lavet i Europa – eller for den sags skyld blandt de danske bilejere – må stå hen i det uvisse, men som udgangspunkt er der ikke kvalitetsforskel på en Polestar eller en VW solgt og leveret i Arizona eller på Fyn.

Du kan på Computerworld.dk se nærmere, hvordan de enkelte biler klarer sig i undersøgelse.

Mere til historien

Undersøgelsen lander i slipstrømmen på nye tal, som viser at antallet af elbiler på EU-landevejen fortsat stiger. Således steg indregistreringen af elbiler alene i Danmark med vilde 102,4 procent. Læs mere om det her

Hyundai sænker prisen – under 200.000 kr.: Ioniq 3 får samtidig mere udstyr

Hyundai sænker startprisen på Ioniq 3 til 199.995 kroner og gør varme i rat og forsæder til standard. Til gengæld bliver varmepumpen nu ekstraudstyr.

(mere…)
Volkswagen i Kina-krise: Første Xpeng-model sælger langt under målet

Den første bil fra samarbejdet mellem Volkswagen og Xpeng sælger langt dårligere end forventet i Kina. ID. UNYX 08 når blot ca. 7 procent af det oprindelige salgsmål. Nu satser Volkswagen aggressivt på efterfølgeren.

(mere…)
Første detaljer om næste VW ID. Buzz: Hurtigere opladning og ny software

Volkswagen arbejder på en ny generation af ID. Buzz, der ventes at få en helt ny teknisk platform. Det kan give hurtigere opladning, ny software og forhåbentlig en lavere pris.

(mere…)
Comeback til Tesla: Her er de 10 mest solgte biler i september

HITLISTE: En aggressiv rentekampagne sendte Tesla direkte tilbage på tronen i september med et massivt forspring. Samtidig er top 10-listen nu 100 procent domineret af elbiler – og en helt ny Volkswagen er rykket ind på listen.

(mere…)
Xpeng (The New) P7 er på vej til Europa

Xpengs vicepræsident har bekræftet, at den P7 snart rammer det europæiske marked. Pris og præcis lanceringsdato lader dog vente på sig.

(mere…)
Xpeng-ejere vrede: Nye biler går glip af Google Maps – frygter værditab

Google Maps, Google Play og den nye XOS 6-platform kommer ikke til Xpeng G6, G9 og P7+. Det vækker vrede blandt flere ejere, der frygter, at deres næsten nye biler mister værdi.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram