Du kan blive snydt af billige Netflix-abonnementer

Et marked for salg af ulovlige Netflix’ Premium-abonnementer er dukket efter Netflix’ vil forhindre brugere i at dele abonnement.

Netflix-streaming
Cyberkriminelle faldbyder Premium-abonnement til Netflix. (Foto: John-Mark)

Verdens største leverandør af it-sikkerhedsløsninger, Check Point Software Technologies, advarer nu om ulovlige Netflix’ Premium-abonnementer på det mørke internet.

Advarslen kommer efter streaminggiganten har sat gang i udrulningen af den meget omdiskuterede funktion, der gør, at brugere ikke længere kan dele deres Netflix-konto med venner og familie uden for husstanden.

Ifølge Check Point Research har ændringerne skabt et ideelt scenarie for cyberkriminelle.

De cyberkriminelle forsøger at udnytte Netflix-brugere, der leder efter en billig adgang til streamingtjenesten. Det sker blandt andet på beskedtjenesten Telegram.

Her faldbydes adgang til Netflix-konti med Premium-abonnement til en pris helt ned til 15 kroner om måneden.

Eksempel på, hvordan en Netflix-konto sælges via Telegram
Eksempel på, hvordan en Netflix-konto sælges via Telegram. Screendump: Check Point Software Technologies

Advarer danske forbrugere

Check Point advarer de danske forbrugere mod at købe en Netflix-konto via sælgerne på Telegram og Darknet – de billige abonnementer er nemlig ofte stjålet fra intetanende brugere, skriver Check Point Research i en pressemeddelelse.

– “Cyberkriminelle udnytter ofte ændringer i forbrugernes adfærd til deres fordel. Ændringerne hos Netflix er ingen undtagelse,” udtaler Balder Borup, Security Engineer hos Check Point Software Technologies i Danmark.

Han tilføjer:

– “Det er dog vigtigt at understrege, at der i langt de fleste tilfælde er tale om Netflix-konti, som hackere har fået adgang til ved for eksempel datalæk eller gennem phishing e-mails.”.

Balder Borup forklarer, at Check Point Research er stødt på flere tilfælde, hvor brugere har købt en Netflix-konto med Premium-abonnement via Darknet, men aldrig fået adgang eller har fået deres konti blokeret efter kort tid.

– “Derfor opfordrer vi forbrugerne til ikke at lade sig friste af tilbud, der ved første øjekast virker for gode til at være sande.”

Check Point anbefaler også nuværende brugere af Netflix til at være opmærksomme på, om de har fået kompromitteret adgangen til deres Netflix-konto.

Med til historien hører også, at der er stor forskel på Netflix-priserne rundt om i verden. I Tyrkiet koster premium-abonnementet, hvad der svarer til cirka 47 kroner. Det dyreste land er Lichtenstein, hvor det koster 187 kroner om måneden. Prisen i Danmark er 149 kroner om måneden.

LÆS OGSÅ: TV 2 Play har succes med at bremse gratister

☕️

Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned

Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.

🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.

Mere til historien

Et simpelt råd der kan holde hackere fra, at snuppe login til Netflix er, som altid, at anvende et stærkt og sikkert password. Samtidig skal man holde øje med, om andre tilgår ens konti uden samtykke. Sker det så log ud og lav et nyt login med det samme.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
YouTube Premium sætter ny abonnementsrekord

KORT NYT: YouTube Music og YouTube Premium har tilsammen passeret 150 millioner abonnementer på verdensplan. Tallet inkluderer gratis prøveabonnementer.

(mere…)
Instagram vil udfordre YouTube med 90 minutter lange videoer

Instagram tester vandrette videoer på op til 90 minutter. Korte Reels skal kunne sende seerne direkte videre til den fulde video.

(mere…)
Spotify strammer kontrollen: Kontodeling kan koste et års karantæne

Deler du Spotify Premium Family med nogen, du ikke bor sammen med? En ny QR-kontrol kræver, at administratoren og medlemmet mødes fysisk, og fristen er kun syv dage.

(mere…)
Disney+ hæver priserne igen – nu koster Premium 169 kroner

Disney+ hæver alle abonnementer med 20 kroner om måneden. Premium stiger til 169 kroner, mens Standard med reklamer nu koster 79 kroner.

(mere…)
Billigere Netflix med reklamer kommer til Danmark 1. marts

Fra 1. marts 2027 kan danske Netflix-kunder vælge et billigere abonnement med reklamer. Den danske pris er endnu ikke offentliggjort.

(mere…)
YouSee lancerer nyt streaming-tilvalg til mobilkunderne

YouSee er klar med et nyt streamingkoncept kaldet "YouSee Stream", hvor mobilkunder kan samle populære videotjenester som tilvalg til mobilabonnementet.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram