Danske forældre ønsker anbefalinger om skærmtid
Sundhedsstyrelsen vil ikke sætte et konkret timetal på børns skærmtid, men forældrene ønsker “et tal”.
Lidt flere end fire ud af ti danske forældre giver udtryk for, at de ønsker officielle anbefalinger for børns forbrug af skærm. Det viser en undersøgelse analysebureauet Epinion har lavet for DR.
Dertil kommer, at omkring hver ottende i undersøgelsen er i tvivl. Resten afviser officielle anbefalinger.
Desuden mener en stor del af de danske forældre, at de har styr på, hvor megen skærmtid deres børn har.
Det er således ikke en let ligning, at opstille, hvis Sundhedsstyrelsen skulle opstille anbefalinger om skærmtid, som flertallet af forældrene kan – eller vil – anvende som et værktøj i dagligdagen.
Sundhedsstyrelsen har faktisk en række anbefalinger for skærmtid, men ingen som skærer det ud i pap, hvor mange timer det er hensigtsmæssigt, at børn tilbringer foran en skærm.
Over for DR melder styrelsens enhedschef for forebyggelse og ulighed, Niels Sandø Pedersen, at der mangler “videnskabeligt belæg”, og at man derfor først vil give anbefalinger, når styrelsen “har noget at stå på”.
Forskerne: Skærmtid har en negativ påvirkning
Forskerne kan slå fast, at mængden af skærmtid har en negativ påvirkning af hjernefunktioner og af mental trivsel. Det bør således ikke være til diskussion. Men der er altså fortsat nogle løse ender og usikkerheder om skærmtid.
– “Så er der nogle ting, vi ikke til fulde ved om, hvor stor sammenhængen er, men ud fra et forsigtighedsprincip bør man lave nogle anbefalinger om mængden af skærmtid,” siger Aida Bikic til DR. Hun er psykolog og lektor ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet.
Liv Johansen, lektor ved Center for Børns Litteratur og Medier ved Aarhus Universitet og ekspert i børns medievaner, siger til DR, at der er stor forskel på, om børnene ser videoer på for eksempel TikTok eller Instagram, eller om de bruger skærmen til videotelefoni med bedsteforældrene.
– “Hvor lang tid det enkelte barn skal have lov at bruge et skærmbaseret medie i sin hverdag, er op til forældrene at vurdere. Der er så mange nuancer, at det ikke giver mening at have fælles retningslinjer,” mener Liv Johansen.
Fakta: Sundhedsstyrelsens anbefalinger for skærmtid
- Dit barn bør ikke bruge skærm op til sovetid, da det kan udsætte sovetidspunktet og betyde, at barnet ikke får tilstrækkeligt med søvn.
- Undgå telefon eller tablet i barnets soveværelse i løbet af natten, da skærmaktivitet om natten kan forstyrre søvnen og forringe søvnkvaliteten.
- Skab variation mellem dit barns skærmaktivitet og øvrige aktiviteter i løbet af hverdagen, herunder fysisk aktivitet.
- Interesser dig for dit barns digitale liv og vær opmærksom på barnets eventuelle bekymringer for at stå uden for fællesskabet eller for at gå glip af noget online.
- Lav aftaler om skærmbrug i familien, som gælder både barn og voksen, og hav en løbende dialog om, hvor meget skærmen bruges og til hvilke formål.
- Forældre bør være opmærksomme på eget forbrug af skærm i samvær med barnet, da individuelt skærmbrug kan påvirke forældre-barn relationen negativt.
Rammer er ikke altid løsningen
Liv Johansen ønsker istedet at man skal klæde de voksne på, så de bliver bedre til, at lave rammer, “der tager udgangspunkt i et godt og variereret børneliv omkring brugen af skærm”.
Spørgsmålet fra Epinion til forældrene i undersøgelsen løs således: “Sundhedsstyrelsen anbefaler i dag, at børn og voksne laver aftaler om brug af telefoner, tablets og andre skærme i familien. Mener du, at Sundhedsstyrelsen også bør sætte et konkret timetal på, hvad der er et hensigtsmæssigt max for børns skærmtid?”
DR fik lavet undersøgelsen efter først statsminister Mette Frederiksen (S) fra Folketingets talerstol ønskede “skærmene meget mere ud af skolen”, og efterfølgende at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) oplyste, at han arbejder på et lovforslag, som skal eliminere børns brug af skærm i børnehaver og vuggestuer.
Hør vores tankevækkende podcastepisode om børn og skærmtid
Mere til historien
En ph.d.-afhandling har tidligere i år klarlagt, at en begrænsning af skærmtid fører til øget fysisk aktivitet blandt børn. Desuden viser et forskningsprojekt, at mindre skærmtid til børn med ADHD giver bedre trivsel og færre konflikter i hjemmet.
