Der tales meget om kinesiske telefoner, men køber vi dem?

OnePlus, Motorola og Xiaomi er meget synlige. Kan ”larmen” omsættes til salg i butikkerne.

OnePlus Nord 2 x Pac-Man Edition
Her ses OnePlus Nord 2 x Pac-Man Edition, der kom i efteråret 2021 (Foto: MereMobil.dk)

De fleste er enige i, at kineserne er gode til at udvikle og producere teknologi. Det gælder også smartphones, hvor OnePlus, Xiaomi og Motorola er de mest fremtrædende mærker i vores markedsområde.

Såfremt du ikke køber de allerbilligste modeller fra deres produktkatalog, så er kvaliteten rigtig god.

Fornyeligt har jeg rost modeller som OnePlus 11 og Motorola Edge 40 Pro, men også de nye Xiaomi Redmi-modeller virker ret fine, når man holder dem i hånden – selvom dette altså ikke er topmodellerne fra Xiaomi.

Producenterne er gode til at holde sig ”friske” i techmedierne, men også i bybilledet ses mange reklamer. Seneste har f.eks. OnePlus ”plastret” hele Københavns Lufthavnæ til.

Spørgsmålet er: Køber vi dem? …ja! Det gør vi.

Tager godt imod nye modeller

Danske mobilkøbere har ikke noget imod kinesiske virksomheder, når det handler om telefoner. Det går lidt op og ned, men i forhold til de salgstal, som jeg kan få indblik i, svinger de tre producenter fra 2 til 6 procent i markedsandel hver. Hvem der er størst, skifter lidt hen over året.

Lige nu er det OnePlus, som ligger i spidsen, viser tal fra analysefirmaet GfK.

Med til det billede hører, at Apple og Samsung sidder på 80-85 procent af markedet i Danmark, ifølge tal fra GfK, som MereMobil.dk har set.

Der er således kun en 10-15 procent, som Motorola, OnePlus og Xiaomi sammen med Nokia, Sony, Asus, Doro og Google skal slås om.

I Danmark svarer det til, at Apple og Samsungs konkurrenter må deles om cirka 30.000 telefoner i kvartalet. Fordelingen ses også i vores månedlige indsamling af salgshitlister. Se blot top-10 listerne for april 2023.

OnePlus er lige nu det kinesiskbaserede mobilmærke, som tager opdateringer mest seriøst Her tilbydes fire års Android-opdateringer og fem års sikkerhedsopdateringer. Det er på niveau med Samsung og i øvrigt bedre end hvad Google tilbyder på Pixel-telefonerne.

HVAD TÆNKER DU? Hvordan er dit forhold til mobilmærker, som ikke er Samsung og Apple? Synes du kvaliteten er god? Har du nogle forbehold? Skriv gerne en kommentar herunder.

Sådan er det også med el-biler

En sjov detalje er, at når man ser på salget af elbiler – kinesiske vs. vestlige mærker – så minder markedet ret meget om mobilbranchen.

Kinesiske bilmærker, som Polestar og MG er gode til at ”lave larm”, men det meste af markedet er overladt til vestlige bilmodeller.

I første kvartal 2023 blev der indregistreret 52.023 biler. Tesla solgte 6.157 biler, mens alle de kinesiske bilmodeller tilsammen solgte 916 styks, hvilket svarer til 1,8 procent af nybilsalget, skiver Bilmagasinet.


BLIV OPDATERET GRATIS: Tre gange om ugen udsendes nyhedsbrevet ‘Kaffepause ☕️ med tech‘. Tilmeld dig her – frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager som tak vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.

Mere til historien

I modsætning til bilmarkedet, så er salgstal på de enkelte mærker og modeller inden for mobilbranchen hemmelige. Det er noget jeg gennem årene har slået til lyd for er fuldkommen tåbeligt, da det skaber en masse myter og synsninger fremfor fakta.

Smartphone-markedet fortsætter vækst

Ifølge analysefirmaet Canalys, så fortsætter væksten på smartphone-markedet for tredje kvartal i træk.

(mere…)
Salget af iPhone falder

Apple er udfordret af manglende kunstig intelligens i produkterne og presses af Samsung.

(mere…)
AI-funktioner får Samsung til tops

Samsung er atter i førertrøjen på det globale smartphone-marked, hvilket særligt skyldes de nye AI-funktioner i Galaxy S24-serien.

(mere…)
Google rundede milepæl med Pixel-telefonerne i 2023

Salget af Google Pixel-telefonerne går godt, men der er fortsat langt op til konkurrenterne.

(mere…)
iPhone sidder tungt på markedet

iPhone 15 hænger lidt i bremsen på listen over de ti bedst sælgende mobiltelefoner i 2023.

(mere…)
Apple har for første gang solgt mere end Samsung

Det globale smartphone-marked gik tilbage i 2023, men Apple har vundet markedsandele fra konkurrenterne.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
9 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram