Der tales meget om kinesiske telefoner, men køber vi dem?

OnePlus, Motorola og Xiaomi er meget synlige. Kan ”larmen” omsættes til salg i butikkerne.

OnePlus Nord 2 x Pac-Man Edition
Her ses OnePlus Nord 2 x Pac-Man Edition, der kom i efteråret 2021 (Foto: MereMobil.dk)

De fleste er enige i, at kineserne er gode til at udvikle og producere teknologi. Det gælder også smartphones, hvor OnePlus, Xiaomi og Motorola er de mest fremtrædende mærker i vores markedsområde.

Såfremt du ikke køber de allerbilligste modeller fra deres produktkatalog, så er kvaliteten rigtig god.

Fornyeligt har jeg rost modeller som OnePlus 11 og Motorola Edge 40 Pro, men også de nye Xiaomi Redmi-modeller virker ret fine, når man holder dem i hånden – selvom dette altså ikke er topmodellerne fra Xiaomi.

Producenterne er gode til at holde sig ”friske” i techmedierne, men også i bybilledet ses mange reklamer. Seneste har f.eks. OnePlus ”plastret” hele Københavns Lufthavnæ til.

Spørgsmålet er: Køber vi dem? …ja! Det gør vi.

Tager godt imod nye modeller

Danske mobilkøbere har ikke noget imod kinesiske virksomheder, når det handler om telefoner. Det går lidt op og ned, men i forhold til de salgstal, som jeg kan få indblik i, svinger de tre producenter fra 2 til 6 procent i markedsandel hver. Hvem der er størst, skifter lidt hen over året.

Lige nu er det OnePlus, som ligger i spidsen, viser tal fra analysefirmaet GfK.

Med til det billede hører, at Apple og Samsung sidder på 80-85 procent af markedet i Danmark, ifølge tal fra GfK, som MereMobil.dk har set.

Der er således kun en 10-15 procent, som Motorola, OnePlus og Xiaomi sammen med Nokia, Sony, Asus, Doro og Google skal slås om.

I Danmark svarer det til, at Apple og Samsungs konkurrenter må deles om cirka 30.000 telefoner i kvartalet. Fordelingen ses også i vores månedlige indsamling af salgshitlister. Se blot top-10 listerne for april 2023.

OnePlus er lige nu det kinesiskbaserede mobilmærke, som tager opdateringer mest seriøst Her tilbydes fire års Android-opdateringer og fem års sikkerhedsopdateringer. Det er på niveau med Samsung og i øvrigt bedre end hvad Google tilbyder på Pixel-telefonerne.

HVAD TÆNKER DU? Hvordan er dit forhold til mobilmærker, som ikke er Samsung og Apple? Synes du kvaliteten er god? Har du nogle forbehold? Skriv gerne en kommentar herunder.

Sådan er det også med el-biler

En sjov detalje er, at når man ser på salget af elbiler – kinesiske vs. vestlige mærker – så minder markedet ret meget om mobilbranchen.

Kinesiske bilmærker, som Polestar og MG er gode til at ”lave larm”, men det meste af markedet er overladt til vestlige bilmodeller.

I første kvartal 2023 blev der indregistreret 52.023 biler. Tesla solgte 6.157 biler, mens alle de kinesiske bilmodeller tilsammen solgte 916 styks, hvilket svarer til 1,8 procent af nybilsalget, skiver Bilmagasinet.


BLIV OPDATERET GRATIS: 4 gange om ugen udsendes nyhedsbrevet ‘Kaffepause ☕️ med tech‘. Tilmeld dig her – frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager som tak vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.

Mere til historien

I modsætning til bilmarkedet, så er salgstal på de enkelte mærker og modeller inden for mobilbranchen hemmelige. Det er noget jeg gennem årene har slået til lyd for er fuldkommen tåbeligt, da det skaber en masse myter og synsninger fremfor fakta.

iPhone 17 rydder bordet: Verdens mest populære smartphone

Apple sidder tungt på tronen i 2026. iPhone 17 er netop kåret som verdens bedst sælgende mobil, mens Samsung dominerer i den billige ende. Se listen over de populære telefoner her.

(mere…)
Derfor stiger mobilpriserne nu

Smartphone-markedet er ramt af en historisk krise. Mangel på hukommelseschips og massiv AI-efterspørgsel sender mobilpriserne op med helt op til 50 procent.

(mere…)
Mobilpriser stiger voldsomt: RAM-krise rammer nu Oppo og OnePlus

RAM-krisen i 2026 tvinger nu producenter til at hæve priserne på eksisterende smartphones. Se her hvor meget prisen stiger, og hvorfor AI har skylden.

(mere…)
RAM-krise 2026: Derfor stiger mobilpriserne

En ny rapport spår dystre udsigter for smartphone-markedet. RAM-krisen, også kaldet RAMageddon, sender priserne op og produktionen markant ned i 2026.

(mere…)
Samsung førte det europæiske smartphonemarked i 2025

En ny rapport kommer med en status for 2025. Her lå Samsung øverst på podiet, når det gælder smartphones.

(mere…)
Markedsandele smartphones: Apple dominerer

Nye tal afslører de største mobilmærker fra 2025. Se hvem der vinder kampen om de aktive brugere her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
9 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram