Nothing Ear (2) headset – lanceringsdato afsløret
KORT NYT: Så er det bekræftet, at Nothing Ear (2) lanceres senere denne måned.
Selskabet Nothing, som Carl Pei (tidligere grundlægger af OnePlus), står bag, er på vej med en efterfølger til headsettet Nothing Ear (1). Og navngivningen er simpel – den er nemlig Nothing Ear (2).
Nothing har selv bekræftet, at Nothing Ear (2) vil blive afsløret den 22. marts 2023 til en live-event, som vil blive livestreamet for dem, som har interesse.
OnePlus Buds Pro og Nothing Ear 1 – konkurrencen er i gang
Der er ingen detaljer eller oplysninger omkring headsettet i det opslag, som Nothing har lavet på Twitter. Her hedder det sig ”When (1) becomes (2)”.
TEST: Nothing Phone 1 | Ikke noget særligt
Det er også uvist, hvad prisen bliver på det nye headset.
Ligesom det er uvist, om vi bliver klogere på anden generation af Nothings telefon. Mon ikke navnet på den bliver Nothing Phone 2.
Mere til historien
Carl Pei har tidligere udtalt, at USA prioriteres, når Nothing er klar med Nothing Phone 2. Første generation af Nothing Phone kom ikke på det amerikanske marked, da telefonen ikke understøttede alle de frekvensbånd, som benyttes af de amerikanske teleselskaber.