Nothing Phone 3 får officiel lanceringsdato

Nothing er på vej med et nyt bud på en flagskibstelefon og lanceringsdatoen er afsløret.

Lanceringsdatoen for Nothing Phone 3 er afsløret (Foto: Nothing)
Lanceringsdatoen for Nothing Phone 3 er afsløret (Foto: Nothing)

Efter lang tids ventetid har tech-firmaet Nothing endelig afsløret den officielle lanceringsdato for deres kommende topmodel, Nothing Phone 3.

Telefonen præsenteres den 1. juli 2025 kl. 19.00 dansk tid (18:00 BST). Nothing gentager i pressemeddelelsen, at der er tale om en “ægte flagskibstelefon”, hvilket markerer et vigtigt skridt for virksomheden. Det skriver Android Authority.

LÆS TESTEN: Nothing Phone 3a Pro: Transparent design og smart lys

Nothing Phone 3 vil blive streamet live på YouTube, når den ser dagens lys.

Virksomhedens medstifter, Carl Pei, har tidligere antydet, at telefonen vil koste omkring 800 pund i Storbritannien, en pris der matcher Samsungs Galaxy S25 ved lanceringen i regionen.

Journalisten Roland Quandt har desuden meldt om en pris på lige under 800 dollars i USA.

En af de mere opsigtsvækkende nyheder er, at Nothing angiveligt skrotter den karakteristiske belysningsfunktion på bagsiden.

Der spekuleres dog i, at virksomheden i stedet vil implementere en dot matrix-bagside, der minder om ASUS ROG Phone 9-serien.

LÆS MERE: Carl Pei fra Nothing mener at AI kan erstatte apps

Lanceringen af Nothing Phone 3 er et vigtigt skridt for Nothing, da virksomheden hidtil ikke har tilbudt en fuldgyldig high-end telefon.

Både Nothing Phone 1 og Nothing Phone 2 har været positioneret i det øvre mellemsegment, som blandede funktioner fra både mellemklasse- og flagskibsmodeller. Med Nothing Phone 3 går Nothing nu direkte efter flagskibsmarkedet.

Mere til historien

Nothing har endnu ikke fået et gennembrud i Danmark som et kendt mobilbrand.

Deltag i debatten – skriv den første kommentar
Subscribe – få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste