Call Of Duty: Mobile - Season 3: Rush, byder på feststemning og paintball

Call Of Duty: Mobile sæson 3 er sat til udgivelse senere på måneden og temaet bliver en blanding af neonlys, fest og paintball.

Call OF Duty Season3
Der er lagt op til fest og ballade, med neonfarver og paintball i sæson 3 af Call Of Duty: Mobile (Foto: Activision)

Activision Blizzard har løftet sløret for, hvad vi kan forvente at se i sæson 3 af Call Of Duty: Mobile. Og det ser ud til at blive en farverig opdatering, krydret med et nyt multiplayer-map, nye våben, skins og endda en ny trænings funktion.

Nyt battle pass og masser af loot

Call Of Duty Mobile_battlepass
Den nye sæson inkluderer et nyt battle pass med 50 niveauer (Foto: Activision)

Vi kan forvente at se Call Of Duty: Mobile - Season 3: Rush, den 29. marts 2023. Sæsonen vil inkludere et nyt battle pass med 50 niveauer, der hver især byder på gratis og betalte genstande, som for eksempel skins, våben med mere.

Et af de store højdepunkter er HDR sniper riflen fra Modern Warfare 2019, der bliver låst op ved niveau 21 og er gratis. Størstedelen af de betalte genstande i det nye battle pass vil være neon farvede skins og våben.

Nyt map og mere træning

Call Of Duty Mobile_map
Det nye map Rush, er oprindeligt fra Call of Duty: Black Ops 2 (Foto: Activision)

Rush er ikke bare navnet på den nye sæson, det er også navnet på det multiplayer-map der kommer med opdateringen. Det nye map er oprindeligt fra Call of Duty: Black Ops 2 og er designet som en paintballbane.

Sæson 3 giver også mulighed for en ny måde at øve sig, med "Single Player Map Training". Her kan du spille multiplayer maps alene, mens du tester nye indstillinger, indsætter bots og prøver nye våben.

Endnu en ny ting er Safe House. Det er stedet hvor du som spiller kan fremvise dit favorit skin, bedste våben og seneste præstationer til andre besøgende spillere.

LÆS OGSÅ: Fortnite vinker farvel til en række Windows-spillere

På æggejagt, med våben

Call Of Duty Mobile_easter
I anledning af påsken, vil der ved udgivelsen være et event med påske tema (Foto: Activision)

I anledning af påsken, vil der ved udgivelsen være en event med påske tema. Her skal spillerne jagte æg og ødelægge dem for belønninger. Der kan også tjenes mønter, ved at nedlægge fjender. Disse kan omsættes til forskellige genstande ved at give dem til særlige påske-NPCer.

Et andet event bliver Chromatic Feast, hvor spillere indtjener farvede kugler ved at udføre forskellige handlinger i spillet. Jo flere handlinger udført, jo mere paintball ammunition får du. Den farvede ammunition bruges så til at afmærke og overtage forskellige kontrolpunkter og på den måde score point. Der vil desuden være forskellige belønninger for at deltage. Blandt andet skins til våben og så videre.

Activision Blizzard skriver afsluttende, at spillere løbende kan forvente yderligere indhold og forbedringer i den tredje sæson af Call Of Duty: Mobile, med flere nye udfordringer, våben og andre genstande.

LÆS OGSÅ: CS GO bliver til Count Strike 2

Mere til historien

Call Of Duty Mobile blev første gang udgivet i 2019, hvor det var en af historiens største spiludgivelser til telefoner, med en indtjening på 480 millioner dollars og 270 millioner downloads i løbet af det første år.

Sony PlayStation arbejder på en håndholdt enhed

BEKRÆFTET: Sony arbejder på, at producere en håndholdt gamingenhed, der forhåbentlig bliver lanceret til julehandlen.

(mere…)
Sådan undgår du at mobilspil stjæler og misbruger dine børns data

GUIDE: Uskyldige mobilspil lænser data om vores børn og familie. Sådan stopper du dataindsamlingen fra telefonen.

(mere…)
Rystende TV 2 dokumentar: Børns mobilspil stjæler alt

VIGTIGT: TV 2 viser i aften det første ud af to programmer om, hvordan dine oplysninger deles via mobilspil. Du SKAL se med!

(mere…)
Microsofts køb af Activision Blizzard er godkendt i EU

Konkurrencemyndighederne i EU har godkendt den historiske store handel af Activision Blizzard, som Microsoft foretog i starten af 2022.

(mere…)
EA-chef: Microsofts opkøb af Activision Blizzard betyder ikke noget

Microsofts opkøb af Activision Blizzard er ikke uden problemer. Konkurrenten EA er dog ikke bekymret, lyder det fra topchefen.

(mere…)
Nintendo Switch-salget runder kæmpe milepæl

Salget af Nintendo Switch har rundet en kæmpe milepæl, men der er langt op til den bedst sælgende spilkonsol.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2023 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram