Dette kan du forvente af Android-topmodeller i 2023
Qualcomm har afsløret detaljer om næste generation af Snapdragon 9-processoren, hvilket indikerer hvad næste års topmodeller vil byde på.
Qualcomm har annonceret alle detaljerne på deres kommende chipset til flagskibstelefonerne. Det er Snapdragon 8 Gen 2 processoren, der er tale om.
Processoren har fokus på bedre og mere effektiv ydeevne til AI-relaterede opgaver.
Sammenligner vi Snapdragon 8 Gen 2 med sidste års Snapdragon 8 Gen 1, så er der opgraderinger på ydeevnen. Alle fire ydeevnekerner er mellem 200 og 300 MHz hurtigere end sidste års model.
Qualcomm udtaler også, at CPU’en er 35 procent hurtigere og har en 40 procents strømbesparelse. Det skriver The Verge.
Adreno GPU’en er op til 25 procents hurtigere og har 45 procents bedre strømeffektivitet. Hele chippen er bygget på en 4nm-proces, ligesom Snapdragon 8 Gen 1.
Motorola Edge X30 er officiel – først med Snapdragon 8 Gen 1
WiFi 7 og to 5G SIM-kort
Wi-Fi 6 er først ved at være en ”ting”, men Qualcomm har tilføjet WiFi 7 til Snapdragon 8 Gen 2. Dette er i øvrigt den første processor, som understøtter det.
Snapdragon X70-modemet, der blev annonceret på Mobile World Congress tilbage i februar 2022, er også ombord med sin egen AI-processor, som hjælper med at øge 5G-dækningen og hastigheden. X70 muliggør også to aktive 5G SIM-kort, hvilket betyder, at du kan bruge to forskellige 5G-netværk samtidigt.
Når det kommer til lydsiden, understøttes dynamisk rumlig lyd (Spatial Audio). Det betyder, at når du bevæger dig, så bevæger lyden sig også med dig – hvis du har nogle kompatible øretelefoner. Denne feature tilbydes allerede af LG, Samsung og Apple.
Samsung mangler
På listen af partnere, som benytter Snapdragon 8 Gen2 processoren, der finder vi blandt andet Motorola, Oppo og Asus ROG.
Samsung mangler underligt nok på listen. Der har ellers været en række skriverier om, at Samsung ville lancere Galaxy S23-serien med Qualcomms processor på verdensplan.
Qualcomm: Samsung Galaxy S23-serien får kun Snapdragon-processor
De første enheder med Snapdragon 8 Gen 2 vil blive annonceret i slutningen af 2022. Det kan være det bliver Motorola Edge X40, som bliver først med Snapdragon 8 Gen 2, eller Xiaomi 13 Pro. Du finder de fulde specifikationer om Snapdragon 8 Gen 2 på Android Police.
VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi vender dig tre gange om ugen de seneste technyheder i indbakken. Blandt alle tilmeldte finder vi hver måned en vinder af en powerbank fra GreyLime. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst. Læs mere om konkurrencen her.
Mere til historien
Sidste års Snapdragon 8 Gen 1 sidder i telefoner fra Xiaomi, OnePlus og mange flere. Qualcomm har også efterfølgende annonceret processoren Snapdragon 8 Gen 1+ tilbage i maj måned.