Apple Watch Series 8 får større skærm

RYGTE: Det kommende Apple Watch Series 8 vil få en skærm, der er 12 procent større end skærmen på Apple Watch Series 7.

Apple Watch Series 7 (Foto: Apple / MereMobil.dk)
Apple Watch Series 7 får snart en efterfølger i Apple Watch Series 8 (Foto: Apple)

Der har været en række rygter om det kommende Apple Watch Series 8. Alene når det kommer til skærmstørrelsen, har der været nævnt tre forskellige skærmstørrelser. Den største ventes at være større end den største på Apple Watch Series 7. Denne er 45 mm.

LÆS OGSÅ: Smartwatchmarkedet ledes fortsat af Apple Watch

De nyeste oplysninger tyder på, at den største Apple Watch Series 8 model vil komme med en skærm på 50,5 mm. Det er dermed 12 procent større end den nuværende største model. Sådan lyder det fra Ross Young, der skriver i en post på Twitter, at Apple Watch Series 8 vil komme i en model med en skærm på 1,99 tommer.


Dermed er der altså umiddelbart tale om endnu en opgradering. For Series 7 havde omkring 20 procent større skærmareal end Series 6.

Ross Young spår skærmen på Apple Watch Series 8 bliver op til 1,99 tommer (Kilde: Ross Young Twitter)
Ross Young spår skærmen på Apple Watch Series 8 bliver op til 1,99 tommer (Kilde: Ross Young Twitter)

OVERBLIK: Apple Watch Series 7 – alt du skal vide

De nye modeller

Apple Watch Series 7 fås i både 41 mm og 45 mm, men nu kan næste generation altså blive endnu større. Siden det første Apple Watch kom på markedet, er skærmen vokset støt også uden det er gået alt for meget ud over den fysiske størrelse på uret.

Det ventes, at Apple kommer med tre forskellige Apple Watch-modeller; Apple Watch SE, Apple Watch Series 8 og en mere “hårdfør” model, hvor navnet endnu er ukendt. Der er ingen forlydender om, hvilken af disse modeller, som vil komme i 1,99 tommer.

Processoren skulle fortsat være den samme – således den samme processor som i Series 6- og Series 7-modellerne. Det skriver Wccftech.com.

Der florerer også rygter om, at Apple Watch Series 8 vil kunne måle temperatur. Men Apple har i skrivende stund ikke meldt noget officielt ud omkring det kommende smartwatch, så vi må væbne os med tålmodighed noget tid endnu.

LÆS OGSÅ: Apple Watch 8 kan måle om du har feber

NYHEDER FRA APPLE: Du kan få de seneste Apple-nyheder i din indbakke hver mandag, onsdag, fredag og lørdag. Tilmeld dig GRATIS netop nu. Skriv din mailadresse i feltet herunder.

Næste step 👆

Mere til historien

Det nuværende billigste Apple Watch er Series 3, men det kan ændre sig, når de nye modeller ser dagens lys. Rygterne svirrer nemlig om, at Apple Watch Series 3 udgår af sortimentet.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
10 år siden: Apples kontroversielle Touch Bar så dagens lys

RETRO-TECH: Apple lancerede Touch Bar som en revolutionerende afløser for funktionstasterne. 7 år senere forsvandt den sidste MacBook Pro med funktionen.

(mere…)
Ny Mac med touchskærm: Derfor går Apple imod Steve Jobs

Steve Jobs advarede mod touch på lodrette skærme. Apple mener nu, at teknologien kan tilføjes som et supplement uden at forringe Mac-oplevelsen.

(mere…)
MacBook Pro med Touch-skærm – Hvem spurgte?

VI MENER: Apple har langt om længe lanceret sin første Mac med touchskærm. Den kan give mening for bestemte faggrupper, men gør den MacBook Pro bedre for almindelige brugere?

(mere…)
Ny iPhone-funktion bekræfter din alder med en selfie

iOS 27.2 kan estimere, om brugeren er voksen, ved hjælp af billeder af ansigtet. Apple oplyser, at selfien slettes efter kontrollen.

(mere…)
iPhone Duo kan tage 30 procent af markedet i 2027 – presser Samsung

TrendForce forventer, at Apple bliver verdens næststørste producent af foldbare telefoner i 2027. Samtidig rejser problemer med inderskærmen spørgsmål om den første iPhone Duo.

(mere…)
iPhone Duo test: Imponerende ingeniørkunst til et behov ingen har bedt om

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram