WatchOS 9 byder på bedre træning- og søvntracking

Apple har givet et smugkig på den næste store softwareopdatering til Apple Watch, der byder på en række spændende nye funktioner og features.

watchOS 9 er på vej til efteråret 2022 (Foto: Apple)
watchOS 9 er på vej til efteråret 2022 (Foto: Apple)

Apple fremviste i mandags ved åbningskeynoten på WWDC et smugkig på de kommende softwareopdateringer til de forskellige produkter. Det betød også, at der blev fremvist, hvad vi kan forvente på watchOS-platformen.

Måske ikke overraskende, så er der kommet fokus på sundhed i form af nye muligheder til træning, søvn og medicin. Det skriver Engadget.

WatchOS 9 har opgraderet appen Træning med personligt tilpassede træninger, hvilket gør det muligt at sammensætte træning, der også inkluderer intervaller med træning og hvile.

Brugerne kan også få notifikationer for tempo, puls og rytme.

LÆS OGSÅ: Udgår Apple Watch Series 3?

Generelt er der mange flere detaljerede informationer med i den opdaterede version, hvor man kan gå i dybden med skridtlængde, kontakttid med jorden m.m.

Svømmere har også fået en gevaldig opgradering. Hvor der eksempelvis kan måles på antal svømmetag og hvor lang tid det tager, at svømme en bane.

Opgradering er der også at finde på ”restitutionen” i form af søvn. WatchOS 9 tager signaler fra accelerometeret og pulsmåleren for at registrere, hvilken søvn (REM-, Core- eller dyb søvn) brugeren er i.

Ny sundhedsfunktion

Apple er også klar med en ny funktion i Sundheds-appen til iPhone og Apple Watch, der skal hjælpe brugerne med at holde styr på, hvornår de skal tage deres medicin, vitaminer, kosttilskud m.m.

OVERBLIK: De vigtigste nyheder i iOS 16

Med watchOS 9 får du også fire nye watchfaces (urskiver), samt en række nye muligheder med overvågning af atrieflimren. Har du allerede fået det konstateret ved lægen, så kan du også drage nytte af dit Apple Watch. Ligesom det er muligt, at printe målinger ud via en PDF.

WatchOS 9 er ude i betaversion til udviklerne, mens den offentlige betaversion nok også er klar indenfor den næste måneds tid.

Den endelige version af watchOS 9 er klar til efteråret – traditionen tro samtidig med den næste store iOS-version.

NYHEDER FRA APPLE: Du kan få de seneste Apple-nyheder i din indbakke hver mandag, onsdag, fredag og lørdag. Tilmeld dig GRATIS netop nu. Skriv din mailadresse i feltet herunder.

Næste step 👆

Mere til historien

Er man til triatlon så er der også nu en ny træningsmulighed, som hedder multisport. Den skifter mellem de forskellige sportsgrene; løb, cykling og svømning.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
iPhone Duo-forsinkelser: Apple kan ikke følge med

Apple kan fortsat ikke producere nok iPhone Duo til at følge med efterspørgslen. Den danske leveringstid kan i øjeblikket række ind i januar 2027.

(mere…)
Vild iPhone-rekord: Apple trodser blødende marked med dyrere Pro-modeller

Mobilmarkedet er faldet med 20 procent, og Apple valgte helt at droppe standardudgaven af iPhone 18. Alligevel sætter tech-giganten en massiv salgsrekord, hvor det udelukkende er de dyre Pro-modeller, der trækker læsset.

(mere…)
Så meget dyrere er iPhone Pro blevet: Her er forklaringen

iPhone 18 Pro koster 1.500 kroner mere end iPhone 16 Pro gjorde ved lanceringen. Dyrere komponenter spiller ind, men lagerpladsen er også fordoblet.

(mere…)
Apple slår rekord: Henter milliarder på iPhone og Mac

Apple omsatte for rekordhøje 114,5 milliarder dollar i det seneste kvartal. iPhone og Mac går kraftigt frem, mens iPad og wearables falder.

(mere…)
10 år siden: Apples kontroversielle Touch Bar så dagens lys

RETRO-TECH: Apple lancerede Touch Bar som en revolutionerende afløser for funktionstasterne. 7 år senere forsvandt den sidste MacBook Pro med funktionen.

(mere…)
Ny Mac med touchskærm: Derfor går Apple imod Steve Jobs

Steve Jobs advarede mod touch på lodrette skærme. Apple mener nu, at teknologien kan tilføjes som et supplement uden at forringe Mac-oplevelsen.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram