MacBook Pro 13” opdateres med M2-chip

MacBook Pro med 13-tommer skærm kan snart købes i en M2-version, men prisen er forøget.

MacBook Pro 13-tommer, 2002 M2-chip
2022-udagven af MacBook Pro (13″) med M2-chip har som den tidligere version en Touch Bar over tastaturet, Magic Keyboard (Foto: Apple)

Hvis ikke en 13-tommer MacBook Air er nok for dig, så er 13-tommer MacBook Pro det næste skridt. I lighed med MacBook Air har Apple også opdateret den mindste pro-model med den nye M2-chip.

Den helt store ændring på MacBook Pro, 13-tommer, er netop chipsettet. Derudover ligner maskinen sig selv.

Du får således stadig Magic Keyboard tastatur og en skærmopløsning på 2560 x 1600 pixels.

Mere ydelse ved lavere strømforbrug

Udover at M2-chippen generelt yder bedre end M1, så er der forbedringer omkring strømforbruget.

Når strømforbruget sammenlignes med ydelsen, så får du flere kræfter per watt med M2-chippen. Vi taler om en forbedring på 18 procent ved cirka 15 watts forbrug.

Sammenlignes med en almindelig laptop-chip på 10-kerner, så stikker M2 af med en faktor to på dette punkt, ifølge Apples oplysninger.

LÆS OGSÅ: Så vild er M2-chippen

Skal du opgradere?

Da jeg testede MacBook Pro (2020) M1 tilbage i november 2020, stod det klart, at Apple var i stand til at levere noget ganske særligt – i forhold til konkurrenterne.

Uden endnu at have testet 2022-modellen så er mit udgangspunkt, at du kun skal opgradere den godt halvandet år gamle maskine, hvis du har behov for mere ydelse.

2020-udgaven kostede 11.199 kroner ved introduktionen. Nu er prisen løftet til 12.499 kroner. For merprisen får du en 10-core GPU og 8-core CPU. Den tidligere konfiguration (M1) var 8-core GPU og 8-core CPU – og 8 GB RAM / 256 GB lagerplads.

2022-modellen kommer stadig med 256 GB lagerplads og 8 GB RAM. Du kan dog konfigurere computeren med op til 24 GB RAM.

LÆS OGSÅ: Her er den nye MacBook Air med M2-chip

Alle programmer virker

Da Apple introducerede var M1-chippen, var det største spørgsmål, hvor mange af ens programmer, der kunne køre på computeren med den nye chiparkitektur.

Jeg har brugt en M1-baseret Mac-computer siden 2020 og til dato har jeg endnu ikke oplevet ét eneste program, der ikke har kunne køre på maskinen.

De programmer jeg bruger, der fortsat er Intel 64-baserede, kører automatisk via oversætteren Rosetta2. Her har jeg aldrig oplevet fejl. Jeg tænker aldrig over, at at et givent program “oversættes”, da jeg intet selv skal foretage mig.

Alle de store programmer såsom Microsoft Office-programmerne og Adobe Photoshop, Adobe Audition og andre programmer i Adobe Creative Cloud er for længst udkommet i Apple Silicon baserede versioner.

Salget af MacBook Pro 13-tommer med M2-chip begynder i juli 2022.

Se testen af MacBook Pro 13″, M2

NYHEDER FRA APPLE: Du kan få de seneste Apple-nyheder i din indbakke hver mandag, onsdag, fredag og lørdag. Tilmeld dig GRATIS netop nu. Skriv din mailadresse i feltet herunder.

Næste step 👆

Mere til historien

13-tommer MacBook Pro såvel som MacBook Air – begge med M2-chip, leveres med macOS Monterey, men kan senere på året opgraderes til den nye version macOS Ventura.

Tim Cook forklarer sin afgang inden iPhone Duo

Tim Cook valgte sin afgang meget nøje, specielt set i lyset af en stor lancering kort tid efter.

(mere…)
Apple kan lancere nye Mac-modeller og iPad 27. oktober

RYGTE: Indtil videre har vi den 13. oktober som en bekræftet dato for nyheder hos Apple, men nu ser 27. oktober også ud til at blive vigtig.

(mere…)
Rygte: iPhone Air 2 bliver endnu tyndere – trods større batteri

Den kommende iPhone Air 2 forventes at skære yderligere af tykkelsen og lande på blot 5,2 mm. Samtidig får batteriet en solid opgradering.

(mere…)
Apple gør klar til hjemmet – nye produkter

Apple lancerer nye produkter den 13. oktober under sloganet "Welcome Home". Rygterne peger på en stor satsning på det smarte hjem.

(mere…)
Rygte: Ny OLED MacBook Pro bliver alligevel ikke tyndere

Apples kommende MacBook Pro med touchskærm og OLED-panel bliver betydeligt lettere, men vi skal ikke forvente et markant tyndere design, lyder det nu fra en velkendt kilde.

(mere…)
Sådan vil LG’s smarthome fungere med Apple

RYGTE: LG vil lancere flere nye tilbehørsmuligheder til smarthome, hvor et samarbejde med Apple skal integrere dem i Apples økosystem.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram