OnePlus Nord 2T er bekræftet – se detaljerne

OnePlus har bekræftet, at OnePlus Nord 2T er på vej. Se detajlerne om den nye OnePlus Nord-mellemklassetelefon her.

OnePlus Nord 2T 5G (Kilde: GSMArena.com)
OnePlus Nord 2T 5G (Kilde: GSMArena.com)

OnePlus har fortalt, at OnePlus Nord 2T 5G samt OnePlus Nord CE 2 Lite 5G og et par nye OnePlus Nord Buds, er på vej.

Vi har tidligere skrevet om disse, da de endnu var på rygtebasis og blandt andet afsløret på en udenlandsk forhandlers webshop. Men nu er de altså officielt præsenteret.

OnePlus Nord 2T 5G er en opgraderet version af OnePlus Nord 2 5G.

Det inkluderer blandt andet opladningen, som nu er 80 watts SuperVOOC-opladning, hvilket også er den opladningsteknologi, der kendes fra OnePlus 10 Pro.

90 Hz skærm og MediaTek-processor

Skærmen på Nord 2T 5G er en 6,43 tommer FHD+ AMOLED-skærm, som understøtter 90 Hz opdateringshastighed og har 32 megapixels frontkamera.

Den har 12 GB RAM og 256 GB intern hukommelse i den maksimale konfiguration. Kameraet er en 50 megapixels hovedsensor, 8 megapixels ultravidvinkel sensor og en 2 megapixels monochrome sensor.

Processoren er en Dimensity 1300 fra MediaTek. Batteriet er desuden på 4.500 mAh. OnePlus Nord 2T 5G kommer med Android 12 og OxygenOS 12. Det skriver GSMArena.

Foruden OnePlus Nord 2T 5G, så lancerer OnePlus også OnePlus Nord CE 2 Lite 5G.

Nord CE 2 Lite kommer med hurtig opladning og et stort batteri, men en pris under ”topmodellen” i Nord-serien. OnePlus Nord CE 2 Lite 5G er tidligere lanceret på andre markeder.

OnePlus klar med to nye modeller

Priserne annonceres senere

OnePlus er også klar med OnePlus Nord Buds, som er et headset i en lavere priskategori, hvilket kendetegner OnePlus Nord-serien.

OnePlus oplyser i en pressemeddelelse, at OnePlus Nord 2T 5G, OnePlus Nord CE 2 Lite 5G og OnePlus Nord Buds lanceres den 19. maj klokken 16.00 og bliver i første omgang tilgængelig på deres egen webshop.

Pris og forhandlerliste annonceres af OnePlus senere på måneden.

Specifikationer: OnePlus Nord 2T

  • Skærm: AMOLED 6.43″, 1.080 x 2.400 px
  • Beskyttelse: Gorilla Glass 5 på for- og bagside
  • Opdateringshastighed: 90 Hz
  • Processor: MediaTek Dimensity 1300-AI
  • 5G: Ja
  • Dual-SIM: Ja
  • Kamera 1: 50 megapixels, OIS, f/1.9
  • Kamera 2: 8 megapixels, 119 gr ultra vidvinkel, f/2.3
  • Kamera 3: 2 megapixels, dybdesensor, f/2.4
  • Frontkamera: 32 megapixels, f/2.5
  • RAM: 8 / 12 GB
  • Lagerplads: 128 / 256 GB (UFS 3.1)
  • Udvidelse via MicroSD-kort: Nej
  • NFC: Ja
  • Forbindelser: Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/6, hotspot + Bluetooth 5.2
  • Biometrisk godkendelse: Fingerprintscanner i skærmen
  • 3.5 mm. Jackstik: Nej
  • Batteri: 4.500 mAh
  • Opladning: 80 watt hurtigopladning (oplader medfølger)
  • Mål: ?
  • Vægt: ?
  • System: Android 12 + OxygenOS 12.1

Kilde: GSMArena, 12. maj 2022

Fremvist før lancering

YouTuber Sahil Karoul har allerede fremvist den nye OnePlus Nord 2T 5G før lanceringen. Det kan du se i videoen herunder.

Challenge: John G. drikker en frossen energidrik på tid

Vi har tidligere på ugen modtaget noget “PR-materiale” fra OnePlus, hvilket der kom nedenstående video ud af.

I videoen nævner John G., at det måske har noget med en OnePlus Nord-telefon at gøre – og det virker til at han ramte plet.

Mere til historien

Det er også spændende om vi får OnePlus 10R til Danmark.

OnePlus Watch 3 test | Vanvittig batteritid

TEST: OnePlus' nye smartwatch er spækket med gode nyheder, der gør det værd at undersøge nærmere. Her er min test af OnePlus Watch 3.

(mere…)
OnePlus Watch 3: God batteritid og fokus på sundhed

OnePlus har lanceret OnePlus Watch 3 på det danske marked. Her er pris, tilgængelighed og specifikationer. 

(mere…)
OnePlus Open 2 lanceres ikke i år

Rygterne har svirret, men nu forlyder det, at OnePlus ikke lancerer en ny generation af deres foldbare smartphone i år.

(mere…)
Dette smartwatch har 5 dages batteritid

Det er lang batteritid som er salgsargumentet for dette kommende smartwatch.

(mere…)
Nyt OnePlus 13 Mini-læk modsiger tidligere kamerarygter

Der svirrer lige nu rygter om, at OnePlus er på vej med en OnePlus Mini eller OnePlus 13T?

(mere…)
OnePlus Open 2 kan få ny kamerafunktion

RYGTE: Den kommende OnePlus Open 2 får måske en ny kamerafunktion, der giver bedre makrofotografering.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram