Sådan er Xiaomis mellempris-telefon

VIDEO: Redmi Note 11 Pro er en 5G-telefon til mellempris, der klarer sig godt mod sine nærmeste konkurrenter. Se testen her.

Der er mange fornuftige telefoner i prisklassen omkring eller lige under 3.000 kroner. Senest har Xiaomi meldt sig på banen med Xiaomi Redmi Note 11 Pro, der koster 2.890 kroner (vejledende).

Trods det langt fra mundrette navn, er det et langt stykke hen ad vejen en fornuftig telefon, så længe du ikke presser den for hårdt.

I lighed med dens nærmeste konkurrenter Motorola Moto G71 og OnePlus Nord CE 2, så mangler telefonen overskud. Jeg forventer ikke topmodel-ydelse i denne priskategori, men jeg kunne godt bruge lidt mere ”headroom”.

Når du ringer, skriver beskeder eller læser en nyhed online, er det ikke et problem. Udfordringerne opstår, når du begynder at bruge telefonen (og konkurrenternes) ”som en smartphone”. Hvis ikke du er super-bruger, vil du måske slet ikke opleve det som et problem.

Kameraet drillede

Mange telefoner i dag har en AI-funktion i kameraet, hvor ”kunstig intelligens” forsøger at forbedre billedet. Det skal du slå fra i Xiaomi Redmi Note 11 Pro, da det ødelægger mere end det gavner.

Generelt har jeg dårlige oplevelser med disse AI-kamerafunktioner på tværs af alle mærker. Det er bedre at lave en efterbehandling, når billedet er i kassen end at overlade det til teknikken, at ødelægge dit billede på forhånd.

Når AI er deaktiveret, kan du med Redmi Note 11 Pro tage nogle ret fornuftige billeder.

For Huawei-fans

Som du måske husker, blev Huawei fanget i en handelskonflikt mellem USA og Kina. Et af resultaterne var, at Googles apps og tjenester samt Google Play forsvandt fra Huawei-telefonerne.

Hvis du siden da har været mobil-hjemløs, så skal du tjekke Xiaomi ud. Deres telefonopbygning og brugerflade minder rigtigt meget om Huaweis.

Xiaomi har fuld adgang til Google Play og Googles tjenester og apps.

Lader på et kvarter

På et kvarter har du 50 procents strøm på batteriet, hvis du bruger den medfølgende turbooplader.

Redmi Note 11 Pro er desuden ikke særlig strømsulten og holder fint strøm hele dagen – ja op mod to dage, alt efter hvordan du bruger den naturligvis.

SÅDAN OPDATERES XIAOMI REDMI NOTE 11 PRO: Xiaomi lover to store Android-opdateringer så telefonen er opdateret indtil og med Android 13. Der udsendes sikkerhedsopdateringer i tre år.

Er Xiaomis mellemprismobil værd at købe?

Redmi Note 11 Pro 5G er ikke en telefon, der går over i historien. Om kort tid er den glemt, men i nuet klarer den sig mindst lige så godt som sine nærmeste konkurrenter.

Du får tilmeld 120 Hz skærm, hvor grafikken er mere flydende end på Motorola Moto G71, der stort set er den samme telefon – dog til en lidt lavere pris.

Min test ender på 4,5 ud af 6 stjerner. Du kan læse en uddybende anmeldelse af Xiaomi Redmi Note 11 Pro her.

Mere til historien

Redmi Note 11 Pro har en lillesøster med navnet Xiaomi Redmi Note 11, der er prissat til 1.790 kroner.

Spar over 1.000 kr. på en rigtig god robotstøvsuger med gulvvask

PRISOVERBLIK: Xiaomi holder stort Black Friday-sale. En fed rengøringsrobot er nede i 2.699 kr., men også mobiler og løbehjul er nedsat markant.

(mere…)
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
Xiaomi 14T test | Følelsen af flagskib til en lav pris

(mere…)
Mac Mini vs. Mac Studio: Kan jeg nøjes med M4-Mac Mini?

VIDEO: Jeg har testet den nye Mac Mini og Mac Studio. Se med her.

(mere…)
Mac Mini M4 er chokerende lille og vanvittig effektiv | Test

(mere…)
Samsung Galaxy S24 FE er budgetvenlig der minder om Galaxy S24

VIDEO: Kom tæt på Samsung Galaxy S24 FE, der minder rigtigt meget om den dyrere model Galaxy S24.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram