5 fede gaver til din tech-jul

KØBSGUIDE: Vægt med smartfunktioner, mikrolampe til bordet, en mobilholder og mange andre ting. Tjek vores guide til en cool tech-jul.

Guide Tech Julegaver 2021
Den techgave jeg er mest vild med er Eufys smart-vægt, som her ses i midten (Grafik: MereMobil.dk)

Annoncørbetalt indhold

Tech-gaver er gode gaver og mange af dem, er til at betale. De rigtigt udvalgte gadgets kan give værdi dagligt resten af året.

Sammen med tilbehørsiten Mobilcovers.dk har jeg fundet en række dimser, som jeg synes er ret fede.

De forskellige gaver til din tech-jul herunder har jeg haft forbi mit bord. Derfor får du min uforbeholdne vurdering herunder.


Mikrolampe med trådløs opladning

Blaupunkt bordlampe LED
Den lille LED-lampe har 10 watt trådløs opladning i foden. Lampen er let og står bedst, hvis du monterer et stykke dobbeltklæbende tape i bunden (Foto: Blaupunkt)

Jeg havde tidligere en kæmpe lampe på mit bord. Den er smidt ud til fordel for en lille LED-bordlampe fra Blaupunkt.

Lampen har 120 lumen lysstyrke, hvilket svarer til omkring 10-13 watt i en halogenpære. Lyset er godt, men det kunne godt være lidt kraftigere. Særligt om aftenen ville den dobbelte lysstyrke kunne hjælpe. Omvendt fylder lampen næsten ingenting.

LED-lampen tilsluttes en almindelig USB-oplader og har 10 watt trådløs opladning i foden. Det kan altså noget.

PRIS: 249 kroner

Flad mobilholder

Moft-mobilholder
Mobilholder til at sætte bag på telefonen (Foto: Moft)

Når telefonen skal stå selv, så du kan se film eller serier, har firmaet Moft en fin løsning. Dette er en sammenklappelig mobilholder i læder, der ligger næsten plant med telefonen, når den er slået sammen.

Den gør, hvad den skal; holder telefonen stående.

Den største ulempe er, at ’limen’ ikke holder for evigt. Tager du den af, vil jeg ikke garantere at limen i monteringsrunde to, tre og fire er særlig effektiv.

Moft mobilholderen fås i fem forskellige farver samt nogle magnetiske, der er MagSafe-kompatible.

PRIS: 249 kroner

Fed selfie-LED ring med holder

4Smarts Loomipod XL
Taske, stativer, holder, LED-ring og regulering af lyset følger med (Foto: 4Smarts)

Videooptagelser kræver lys for at se ordentlige ud, men videolys til youtuber-aspiranten behøver ikke være stort, dyrt og besværligt.

LED-ringen 4Smarts Loomipod XL er effektiv. Den giver et fint kraftigt lys og har samtidigt både en holder til mobilen, opbevaringstaske og et stativ (til både bord og gulv) med i pakken.

Videolampen har tilmed tre lystoninger (varm, gul varm og klar hvid). Du kan også regulere lysstyrken trinløst.

Loomipod XL er virkelig en cool gave, men vær opmærksom på, at stativet er spinkelt konstrueret og plastikkvaliteten er rigtig billig.

Se også min video om LED-ringen her.

PRIS: 399 kroner

Letvægtsholder til computeren

Moft Laptop Stand
Hæv computeren op til 8 centimeter med denne mobile laptopholder (Foto: Moft)

Har du fra tid til anden brug for at kunne sætte din laptop skråt, har Moft en interessant sammenklappelig computerholder, der klistres på bagsiden.

Holderen kan indstilles til at hæve computeren enten 5 eller 8 centimeter. Når den ikke bruges, klapper du den bare sammen, hvorefter den er plan med bagsiden.

Produktet vandt en Design Award i 2020.

Holderen sættes fast med ”klister”. Jeg er dog ikke sikker på, at du skal montere og afmontere alt for tit, hvis det skal holde. Der er fire farvemuligheder.

PRIS: 249 kroner.

Smart badevægt fyldt med data

Eufy Scale P1 vægt
Kropanalyse i stor stil fra det Anker-ejede brand Eury. Hele 14 målepunkter har den (Foto: Anker)

Vil du vide, hvor godt din krop har det, er det Eufy Smart Scale P1 du skal have fat i. Det er en såkaldt ”kropsanalyse badevægt”.

Vægten taler med appen EufyLife via Bluetooth og kan analysere og beregne hele 14 målepunkter. Her i blandt vægt, kropsalder, fedtprocent, muskelmasse og mange andre ting.

Du kan beholde dine data i EufyLife-appen eller lagre dem i appen Sundhed, hvis du har en iPhone.

Eufy Smart Scale P1 kan håndtere data for op til 16 personer.

Jeg synes, at dette er en virkelig fed gadget, man bør unde sig selv. Jeg er vildt overrasket over, hvor mange datapunkter denne vægt kan aflæse.

Læs også min test af Eufys smartdørklokke.

PRIS: 429 kroner

Disclaimer: Mobilcovers.dk har stillet produkterne til rådighed, men har ikke haft redaktionel indflydelse.


Vil du have mere inspiration til gadget-gaver, så tjek min gennemgang af tilbehør til bilen.

Mere til historien

En fed gave til iPhone-ejere er Airtag, der kan sættes på ting, så de er lettere at finde igen. Jeg har Airtag på nøglerne, min taske og barnevognen. Læs mere om AirTag her.

To nye AirPods (4. generation) er på vej

Apple begynder angiveligt produktionen af to nye AirPods-modeller (4. generation) i maj.

(mere…)
Apple advarer: Lav ikke mormor-tricket

TIP: Apple underkender det gamle trick med at smide en våd telefon i ukogte ris.

(mere…)
Så meget kan du spare ved at skifte til en elbil

TIP: En gennemsnitslig pendler kan spare 14.500 kroner om året ved at køre i en elbil på arbejde fremfor en dieselbil. Beregn selv.

(mere…)
Sådan kommer du i gang med backup i skyen

GUIDE: Du kan let lave backup i skyen. Her er guiden til, hvordan du kommer i gang med at sikre dine data og hvad du skal være opmærksom på.

(mere…)
Igen relevant: Tjek el-priserne på telefonen

TIP: Se dagspriserne på el. Der er penge at spare, hvis du kan planlægge dit brug af strøm.

(mere…)
AirTag 2 måske først klar i 2025

Der har været mange rygter om næste generation af Apples AirTag. Nu forlyder det, at AirTag 2 måske først er klar i 2025.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram