Techprodukter behøver ikke forældes med stormskridt

#EP101: Forbrugerelektronik skal holde længere og måske skal der sendes færre produkter på markedet. Danske B&O vil trække techindustrien i en ny retning og de går selv forrest.

Genbrug tech e-waste
I 2019 var mængden af produceret ​​elektronikaffald globalt 44,4 millioner tons. Det tal forventes at stige til 77,4 inden 2030 ifølge The Global E-waste Monitor, 2020. (Foto: Andreahuyoff)

Nutidens teknologi som højttalere, headsets, fjernsyn og mobiltelefoner, forældes med lynets hast, men sådan behøver det ikke at være, lyder det fra danske Bang & Olufsen.

B&O har lanceret en højttaler, som er designet til at holde længere end konkurrerende produkter. Og netop længere holdbarhed, mener B&O, er en af nøglerne til en mere miljørigtig fremtid for vores gadgets.

– ”Der er ikke fundet en løsning på, hvordan man i dag laver et bæredygtigt forbrugerelektronikprodukt. Vi skal bruge materialer og energi og vi transporterer globalt. Hvis det er præmissen, så er det bedste vi kan gøre at tænke lang holdbarhed og lang relevans,” fortæller Mads Kogsgaard Hansen, Senior Global Product Manager for Classics & Produkt Circularity, i B&O, til MereMobil.dk.

TO EPISODER: Dette er den første episode af to om ‘smid-væk-tech’. Du kan høre episode to her.

Forbrugerelektronik ’går i stykker’ uden at fejle noget

Hvor vi før i tiden købte produkter, der kunne holde i årtier, er f.eks. en ny telefon kun relevant få år frem – højttalere og headsets lidt længere.

Fladskærmen i stuen holder heller ikke i synderligt lang tid.

Det er ikke fordi højttalere eller tv-skærme går i stykker, men fordi softwaren og manglende support fra producenten stille og roligt afliver produktet. Tingene går i stykker uden egentlig at fejle noget.

Lang holdbarhed fordyrer ikke produkterne

Fortsætter industrien ned ad den vej, bliver det svært for producenterne at levere produkter i fremtiden, spår Mads Kogsgaard Hansen i podcasten fra MereMobil.dk.

– ”Det er enormt kortsigtet at tænke på den måde. På et tidspunkt kan vi som industri ikke få fat på de materialer, vi har brug for – f.eks. nogle af de mere begrænsede materialer, som ikke vil kunne skaffes”.

En af løsningerne er, at tænke genbrug, reparation og langtidsbrug ind i produktudviklingen, mener produktchefen. Han slår samtidigt fast, at den tankegang ikke behøver fordyre udviklingsfasen, hvis blot man fra begyndelsen tager det med i overvejelserne.

Beosound Level er tænkt som et langtidsholdbart produkt. Forbrugeren kan selv udskifte batteriet og kun halvdelen af hukommelsen samt processorkraften er udnyttet, hvilket giver god plads til fremtidig softwareudvikling. Dernæst er der fysisk plads i højttaleren til ændringer i elektronikken og streamingmodulet kan udskiftes, så Level ikke dør, blot fordi Wi-Fi standarden ændrer sig eller streamingen kræver nye formater. Læs min anmeldelse af Beosound Level.

Industrien er selv ude om det

Gennem de seneste 10-20 år har der været knald på techudviklingen og industrien har vænnet forbrugerne til, at de konstant kan få nye og mere spændende produkter i hånden.

Strategien med hyppigere udgivelser af nye produkter, gør at forbrugerne hele tiden ‘kræver’ den næste nye dims, som de ’ikke kan undvære’.

Nu står branchen med det problem, at trenden på alle områder går i en mere grøn og miljørigtig retning, hvilket teknologibranchen slet ikke er i gear til – set over den brede kam.

Man kan spørge sig selv, hvem bliver den første (af de store) til at geare ned og sende nye telefoner, højttalere eller tv-skærme på markedet med længere intervaller? Og hvad vil det betyde for virksomhedens brand og økonomi?

Flytter det noget i industrien?

Hvis techindustrien skal sadle om, sker det ikke med et enkelt produkt. Det er en langt sejt træk, mener Bang & Olufsen.

– ”Vores faste overbevisning er, at det rykker noget. Både os som virksomhed men også industrien. Det er ikke kun ét produkt fra ét brand, der flytter bjerget, men vi er fast besluttet på at stille os et par skridt foran industrien og vise, at der kan være en anden vej,” siger Mads Kogsgaard Hansen.

B&O mener, at det der skal til er at ændre værdiopfattelsen af produkterne hos forbrugerne – altså gøre det til en værdi, at købe noget som kan holde i længere tid.

Hvis B&O får succes med at påvirke industrien kan lang levetid måske endda blive et konkurrenceparameter.

Mere til historien

I oktober 2021 sendte B&O pladespilleren Beogram 4000c på gaden i 95 eksemplarer. Det er håndrenoverede pladespillere til 75.000 kroner stykket. Prisen er vild, men det begrænsede oplag er for længst solgt.

Hun mistede alt! En personlig beretning om et scamopkald

PODCAST: Ét telefonopkald og pengene var væk. Jeg sætter fokus på scam og svindel i denne episode.

(mere…)
Ingram Micro skærer 850 stillinger

Medarbejderstaben reduceres og omstruktureres hos Ingram Micro.

(mere…)
Beoplay Eleven er her! Kan de slå Beoplay EX?

Bang & Olufsen har netop præsenteret Beoplay Eleven, som efterfølger det anmelderroste headset Beoplay EX.

(mere…)
Denne AI er for vild

PODCAST: Jeg var ’mindblown’ da jeg første gang hørte, hvad denne AI-model kan.

(mere…)
Bliver din gamle iPhone langsom af iOS 18-opdateringen

PODCAST: Sådan gør jeg, når iPhone 11 og iPhone 12 skal opdateres til iOS 18.

(mere…)
Er en dyr opdatering til Tesla en gevinst ved brugtsalg?

PODCAST: Bliver en Tesla mere værd i et brugtsalg, hvis bilen er softwareopgraderet for over 50.000 kroner? Lyt med her!

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram