Netflix har åbnet for spil i Danmark
Danske Netflix-kunder har nu adgang til de første mobilspil.

Efter en forsøgsperiode på andre markeder, er turen kommet til, at danske Netflix-kunder får adgang til en række spiltitler.
Netflix tilbyder som en begyndelse disse fem mobilspil.
- Stranger Things: 1984
- Stranger Things 3: The Game
- Shooting Hoops
- Card Blast
- Teeter Up
Spil på Netflix er inkluderet i abonnementet og koster ikke ekstra.
Ifølge oplysningerne fra Netflix åbner spildelen onsdag den 3. november 2021.
LÆS OGSÅ: HBO Max åbner i Danmark med halv pris
Sådan får du Netflix-spil

Spil fra Netflix er i første omgang tilgængelig på Android-enheder, hvor du får adgang ved at logge ind i Netflix-appen.
Netflix på Android indeholder nu en separat spillinje og spilfane, hvorfra spillene kan hentes.
– ”Som med vores film og serier ønsker vi at designe spil, så der er noget for enhver smag – noget til alle slags spillere. I de kommende måneder fortsætter vi med at forbedre mobilspiloplevelsen og udvide udbuddet af underholdning,” skriver Netflix i en pressemeddelelse.
Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned
Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.
🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.
Mere til historien
I slutningen af august var Netflix klar med de første mobilspil i en betatest. Kort efter kom flere lande med.

