Sony har afsløret Xperia Pro-I – ny vanvittig telefon

Sony Xperia Pro-I er navnet på den nye Pro-model fra Sony, der stikker helt af.

Sony Xperia Pro-1
Sony Xperia Pro-I benytter samme sensor som kameraet Sony RK100 VII (Foto: MereMobil.dk / Sony)

Sony har i dag, tirsdag den 26. oktober 2021, afsløret en nye smartphone kaldet Sony Xperia Pro-I.

Det er lidt uklart, om der er tale om en smartphone med et kamera eller et kamera med en smartphone.

Der er tale om tilføjelse til Sonys nuværende sortiment og ikke en erstatning af Sony Xperia Pro, som kom sidste år. Xperia Pro var i Danmark prissat til næsten 19.000 kroner.

Med historien i bagagen skal vi nok ikke forvente, at Xperia Pro-I, bliver meget anderledes. Det er en “se hvad vi kan”-mobil, der kører på platformen Snapdragon 888 fra Qualcomm.

Xperia Pro-I har fået i’et i navnet for “Pro-Imaging”.

Et rigtigt kamera fra et rigtigt kamera

Sony RK100 VII
Sony RK100 VII er kameraet, som Xperia Pro-I er baseret på – kameradelen vel at mærke (Foto: Sony)

Den største nyhed i Sony Xperia Pro-I er kamerasensoren.

Xperia Pro-I kommer med en kæmpe stor kamerasensor, der har en sensor på én tomme, hvilket i mobilsammenhæng er ret stort.

Der er tale om den samme sensor, som findes i kompaktkameraet Sony RX100 VII, der har vundet flere priser, oplyser Sony.

Sensoren er optimeret til telefoner.

Med sensoren er det muligt at lave Phase Detektion autofokus med 315 punkter, der dækker 90 procent af billedområdet. Her lover Sony, at kameraet leverer et præcist fokus, selv hvor det normalt er vanskeligt at fange fokus.

Som tidligere telefoner fra Sony har denne også tracking af motivet i realtid samt mulighed for at fokusere på øjnene.

4K-video og 4K-skærm

Sony Xperia Pro-1
Sony Xperia Pro-I (Foto: Sony)

Videofolket kan glæde sig over, at Sony Xperia Pro-I er verdens første smartphone, der kan optage 4K-video med 120 billeder i sekundet.

Skærmen på 6,5 tommer har 120 Hz opdateringshastighed og tilbyder desuden 4K-opløsning. Det var det samme vi så i Xperia 1 III, men her var “finten”, at skærmen ikke kunne køre 120 Hz og 4K samtidigt. Om det er ændret i Xperia Pro-I, er endnu ikke klart.

Der bruges OLED-skærmteknologi og skærmoverfladen er belagt med Gorilla Glass Victus.

Artiklen fortsætter herunder

Hør min anmeldelse af Xperia 1 III

https://open.spotify.com/episode/6lzGGZpk0mj9diatvKVi4s?si=mrs9KHKtT1yml2NbHKqwdQ

Ekstern skærm til video

Sony Xperia Pro-I kan være interesant for videobloggere, eller YouTubere, da der kan fås en “Vlog monitor” til Xperia Pro-I, så man kan bruge hovedkameraet til ens optagelser. Dette er dog ekstraudstyr.

Vlog-skærmen er 3,5 tommer (LCD) med en opløsning på 1.280 x 720 pixels.

Der er desuden 3,5 mm. stik, så man kan tilslutte en ekstern mikrofon.

Sony Xperia Pro-I er lidt at en “klods”, da den har en tykkelse på 8,9 mm. – altså næsten én centimeter.

Hold fast i bordet – her er prisen

Vil du have fingre i dette statement fra Sony, skal du være klar den store pengepung.

Sony Xperia Pro-I koster 1.799 euro! Den danske pris er ikke offentliggjort endnu. Men uden danske afgifter er det godt og vel 13.500 kroner – så mon ikke det ender omkring 16-17.000 kroner?

Til sammenligning skal det næves, at kameraet Sony RK100 VII kan findes til omkring 8.300 kroner.

Xperia Pro-I bliver i første runde tilgængelig i England, Frankrig, Tyskland, Holland og de nordiske lande herunder Danmark. Den endelige salgsstart er endnu ikke oplyst, men det oplyses, at den kommer på markedet i december.

Vil du have alle detaljerne om Sony Xperia Pro-I, vil jeg anbefalede, at du tjekker pressemeddelelsen ud.

Herunder kan du se min videoanmeldelse af Sony Xperia 5 III, der virkelig er en fed telefon, som tilmed er mere inden for en prismæssig mere rimelig rækkevidde end Xperia Pro.

Mere til historien

Rygterne om Sony Xperia Pro-I er blandt andet sluppet ud via den kinesiske tjeneste Weibo.

Den næste iPhone SE får Apple 5G-modem

RYGTE: iPhone SE 4 vil være den første med Apples egen 5G-modem.

(mere…)
OnePlus Open 2 vil få kæmpe batteri med ny teknologi

RYGTE: Den næste OnePlus Open vil få et noget større batteri, grundet bedre teknologi.

(mere…)
iPhone SE 4 vil bruge samme bagside som iPhone 16

RYGTE: Den kommende iPhone SE 4 vil bruge samme bagside som den kommende iPhone 16.

(mere…)
Sony bliver ved med at skyde forbi

VIDEO: Sony Xperia 1 VI er et fremskridt. Desværre rammer Sony ikke skiven, selvom Xperia 1 VI dog har flere fordele. Se min videotest her.

(mere…)
Specifikationerne på Xiaomi 15 og Xiaomi 15 Pro er lækket

KORT NYT: Der er flere måneder til lanceringen, men allerede nu er specifikationerne på Xiaomi 15 og 15 Pro ude.

(mere…)
Samsung Galaxy Buds 3 afsløret inden lancering

Video afslører de kommende Samsung Galaxy Buds 3. Se videoen her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
11 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram