Kigger du på skærmen, når du er sammen med børnene?

DÅRLIG SAMVITTIGHED? En ny undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at fire ud af ti småbørnsforældre ofte kigger på en skærm, når de er sammen med deres børn.

Børn der leger (Foto: Pixabay)
Mange forældre har dårlig samvittighed, når de kigger på skærmen i stedet for deres børn. Det viser en ny undersøgelse (Foto: Pixabay)

Forældrene tænker måske slet ikke over, at de har taget telefonen i hånden og pludselig er helt væk i Facebook, Instagram, nyheder eller andet spændende.

Måske de endda bliver så optaget af det på telefonen, at de slet ikke opdager, at deres børn forsøger at fortælle dem noget. 

-”Små børn bruger lyde, bevægelser og mimik til at give udtryk for forskellige behov, og hvis forældrene er fraværende, fordi de kigger på en skærm, kan det stå i vejen for, at de opfanger og reagerer på barnets signaler. Det kan skabe utryghed hos barnet,” udtaler Malene Angelo, psykolog i Børns Vilkår, i en pressemeddelelse

Forældre kigger i skærme på legepladsen

Det er særligt i de situationer, hvor børnene leger selv eller selv lige får en pause foran fjernsynet eller en tablet, at forældrene også tager deres telefon eller tablet frem, men også på legepladsen og under putning af børnene, der kommer der gadgets frem.

44 procent af forældrene i undersøgelsen fortæller, at de har brugt skærmen under putning, mens 41 procent svarer at de har brugt den på legepladsen og 29 procent har haft telefonen fremme under et fælles måltid.

Skærmene kan være til gene for børnene. Nogle børn reagerer måske ved at gå i stå med det, som de var i gang med, mens andre bliver tavse, begynder at græde eller lignende for at få forældrenes manglende opmærksomhed.

Nogle børn vil måske også påtale telefonen eller forsøge at tage den ud af hænderne på dig – er det tilfældet, så skal du virkelig overveje din skærmtid – blot for at sikre, at det ikke går ud over din relation til børnene, lyder det fra psykologen. 

-”Telefoner og digitale medier er designet til at fange og fastholde vores opmærksomhed. Vi anbefaler derfor, at man f.eks. slår notifikationer fra og sætter telefonen på ‘forstyr ikke’ eller lydløs, når det er tid til at spise, lege eller lægge sit barn til at sove,” lyder det fra Malene Angelo.

Nogle forældre har dårlig samvittighed

Børn der leger (Foto: Pixabay)

Om det er et hurtigt tjek af emails, beskeder fra venner eller ja bare et tjek af de sociale medier, så ved vi alle nok, at smartphonen den hurtigt kan bruge masser af vores tid.

8 ud af 10 forældre vil da også gerne bruge mindre tid på deres telefon, tablet og computer, viser undersøgelsen.

Knapt fire ud af ti forældre har i høj eller meget høj grad dårlig samvittighed over, hvor meget tid de bruger på digitale medier, mens deres børn er til stede og vågne.

Ifølge de forældre, som har deltaget i Børns Vilkårs undersøgelse, er det ofte sociale medier og kontakt med venner og familie, der er de største tidsrøvere til brug af mobilen, mens vi er sammen med vores børn.

Afhængighed har overtaget

Langt de fleste forældre kunne godt tænke sig at bruge mindre tid på telefonen, men afhængigheden har alligevel fat i os.

1.000 børn: Far og mor er afhængige af mobilen

-”Jeg synes det er svært at lade min mobil være, når jeg er sammen med mine børn. Min datter er tre måneder, så hun bemærker det ikke, men min søn på fire år siger nogle gange til mig: ‘mor, du hører jo ikke, hvad jeg siger til dig’, og DER går det op for mig, at han blev glemt, fordi jeg havde mere travlt med min mobil. Og så får jeg skyldfølelse – og så gør jeg det igen 10 min efter,” lyder det fra en af deltagerne i Børns Vilkårs undersøgelse.

-”Det er ren vane. Er den i nærheden, griber jeg automatisk ud efter den og kigger på den uden at tænke over det. Den skal ligge væk fra mig, og så kan jeg sagtens lade være med at pille ved den,” siger en anden af deltagerne.

Så det handler altså om tilgængelighed og afhængighed, når telefonen kommer frem.

GUIDE: Slip af med din smartphone-afhængighed

I dag bruges mobilen til rigtigt mange ting. Mange klarer indkøb fra mobilen ligesom den også er familiens mest benyttede kamera. Derfor kan noget skærmtid heller ikke undgås. 


Tip til skærmbrug med familien

  1. Læg telefonen væk, når du er sammen med dit barn.
  2. Undgå unødvendige forstyrrelser fra digitale medier – fx ved at slå notifikationer fra.
  3. Fortæl barnet, hvad du gør, hvis du bliver nødt til at se på telefonen.
  4. Vis, at du ser, hører og forstår dit barns reaktion på dit fravær.
  5. Vær sammen med dit barn om digitale medier.
  6. Indfør skærmtid, som også gælder for dig – fx ved måltider og når der skal puttes. Husk, at du er rollemodel for dit barn.
  7. Undgå at have en telefon eller tablet i barnets soveværelse om natten, da det kan forstyrre søvnen.

Kilde: Børns Vilkår


Skærmtid kan ikke undgås

Børn der leger (Foto: Pixabay)

-”Vi bruger telefonen til at klare mange opgaver og aftaler og derfor kan det selvfølgelig være nødvendigt at kigge på sin skærm, mens man er sammen med sit barn – for eksempel fordi togbilletten og indkøbssedlen ligger på telefonen. Vi kan dog se i undersøgelsen, at forældrene i høj grad også bruger skærmtiden til sociale medier, når de er sammen med deres børn, og her kan man med fordel spørge sig selv, om der er noget, der kan udskydes, til barnet sover,” siger Malene Angelo.

GUIDE: For meget iPad? Så let begrænser du børnenes eller din skærmtid

Undersøgelsen viser, at du er ikke alene, hvis du også har mobilen fremme, mens dine børn er vågne. Men måske du skal overveje, hvordan du kan ændre på dette.

Mere til historien

Undersøgelsen er foretaget af Userneeds A/S for Børns Vilkår, der har spurgt 1.000 forældre til børn i alderen 0-6 år om skærmforbrug, når de er sammen med familiens mindste. Forbruget af de digitale medier omhandler private ting og ikke arbejde.

Danske børne-apps er bedst til at beskytte børns data

En ny undersøgelse viser, at danske apps til børn er bedre til at beskytte børns data end udenlandske apps.

(mere…)
5 billige headsets med ledning til børn

GUIDE: Mine børn skal have et sæt billige hovedtelefoner med ledning til skolebrug. Her er 5 headsets, som jeg har overvejet at købe.

(mere…)
Australien forbyder sociale medier for unge

Australien går forrest i kampen mod sociale mediers påvirkning af unge og har indført et forbud for unge under 16 år mod brug.

(mere…)
Kunstig intelligens skaber bekymring hos forældre

En ny undersøgelse viser, at forældre er bekymrede for børns brug af kunstig intelligens.

(mere…)
Online med Anders And – god viden til børn

Danske børns digitale kompetencer er nedadgående - måske "Online med Anders And" kan rette op på det?

(mere…)
Trods øget skærmtid er de digitale kompetencer dårligere hos danske børn

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram