1.000 børn: Far og mor er afhængige af mobilen

Mange børn synes forældrene afviser dem. Mobilen får skylden.

Børn
Mange børn føler sig afvist af deres forældre, som børnene synes er afhængige af mobilen (Foto: MereMobil.dk)

– “Jeg skal lige … Jeg skal lige … Det er vigtigt … To sekunder”.

Sådan lyder det ofte, når børn vil have kontakt til deres forældre. Og faktisk er det ofte ikke særlig vigtigt, det børnene skal vente på.

Det er nemlig bare mobiltelefonen, som stjæler forældrene fra børnene. Og selvom der opstår kontakt til forældrene, så kigger forældrene ofte stadig på skærmen – uden rigtigt at give barnet den opmærksomhed, barnet søger.

Det er nogle af de fortællinger børnene i en ny undersøgelse er kommet med. Det er analyseinstituttet Epinion, som har lavet undersøgelsen for Børns Vilkår og YouSee.

Således er kvalitetstid vekslet til fravær. Det viser besvarelserne fra 1.123 børn, som har besvaret et spørgeskema på Børnetelefonens hjemmeside om deres forældres skærmbrug.

Blandt andet svarer hvert tredje barn, at forældrene ignorerer dem, når de afbryder forældrene, mens de sidder med deres mobiltelefon.

28 procent svarer, at forældrene bliver irriterede eller frustrerede.

LÆS OGSÅ: Et mobil-ur kan udskyde barnets første mobil

Føler sig afvist af mobilen

Digital medieekspert i Børns Vilkår, Camilla Mehlsen, siger til Berlingske, at undersøgelsen er et opråb til forældre:

– “De skal være opmærksomme på deres eget skærmforbrug, når de er sammen med deres børn”, siger hun og tilføjer: 

– “Mange af børnene siger, at de føler sig overset og afvist af deres forældre på grund af telefonen, og de oplever, at forældrene bliver sure på dem, hvis de vil i kontakt. Samtidig siger en del af dem, at forældrene godt kan blive sure over, at børnene bruger for meget tid på skærmen, men at samme regler ikke gælder for dem selv”.

APPS: Glemte du at læse dette inden du hentede appen?

FAKTA: 51 pct. af børn i alderen 6-12 år har en profil på en eller flere sociale medier. 35 pct. af forældrene til børn i aldersgruppen er venner med deres barn på et eller flere sociale medier. Kilde: Børns Vilkår.

Skærmtid skaber konflikter i hjemmet

Undersøgelsen viser således også, at de fleste forældre oplever at være uenige med deres børn om digitale medier.

Skærmtid er den hyppigste årsag til uenighed og konflikt, samtidig siger et markant flertal af forældrene, at de ønsker at være “en bedre forælder”, når det kommer til deres børns digitale liv.

Camilla Mehlsen siger desuden til Børns Vilkårs egen hjemmeside, at når de voksne siger, at børnene ikke må sidde med deres telefoner under aftensmaden, fordi det er familiens regler, fungerer det bedst, hvis forældrene selv efterlever det. 

– “Ellers er det alt andet lige sværere for børnene at respektere og forstå, når de bliver bedt om at slukke deres skærm – og så er det, at der kan opstå konflikter”, siger hun og fortsætter:

– “Vi anbefaler, at forældre og børn sammen aftaler skærmfri tidspunkter, som gælder for hele familien. Det kan være skærmfri måltider eller skærmfri gåture. Vi ved, at mange børn synes, det er helt i orden, at forældre sætter rammer for brug af skærm, ligesom mange godt kan lide, at forældrene interesserer sig for det, de laver online”.

GUIDE: Så let begrænser du skærmtiden for børn

Mere til historien

Stort set alle forældre i undersøgelsen synes, det er vigtigt at vide, hvad der foregår i deres barns digitale liv. 86 procent af forældrene svarer, at de i familien taler om, hvad der er god adfærd på nettet, og 76 procent bruger tid på at sætte sig ind i, hvilke digitale medier deres barn bruger.

Storbritannien vil forbyde sociale medier for unge under 16 år

Diskussionen herhjemme ender ofte bare med gode råd. Men nu tyder det på handling fra briterne, der har en plan om total forbud mod sociale medier. 

(mere…)
Glem timetallet: Forsker beroliger forældre med skærm-bekymring

Sidder dit barn foran skærmen og gamer på tredje time? En ny undersøgelse viser, at du langt fra er alene om at være bekymret. Men ifølge en spilforsker kigger vi forældre på det forkerte tal.

(mere…)
Apple lover langt bedre forældrekontrol i iOS 27

Apple præsenterede nye værktøjer til forældrekontrol under WWDC-keynoten. Men bag de bløde værdier gemmer der sig en benhård politisk kamp om, hvem der har ansvaret for børns sikkerhed online.

(mere…)
EU-smæk mod Meta: Det er alt for let for børn

Hvert tiende barn i EU bruger Facebook eller Instagram ulovligt. Nu får Meta et alvorligt smæk for at gøre det alt for nemt at omgå aldersgrænsen.

(mere…)
Norge vil forbyde sociale medier til alle under 16 år

Mens tech-giganterne kæmper for brugernes opmærksomhed, vælger den norske regering nu at gå radikalt til værks. Et nyt lovforslag skal holde børn og unge helt væk fra platforme som TikTok og Snapchat, indtil de fylder 16 år.

(mere…)
EU klar med app til alderstjek: Skal holde børn væk fra skadeligt indhold

En ny app fra EU skal gøre det nemt og anonymt at bekræfte sin alder på nettet. Målet er at beskytte børn mod sociale medier og skadelige tjenester.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram