Salget af Xiaomi-telefoner fortsætter trods advarsler

Advarsler fra et forsvarsministerium og at en norsk forhandler stopper salget, får ikke danske forhandlere til at trække stikket.

Xiaomi Mi 10T
Xiaomi Mi 10T er telefonen, som myndighederne i Litauen dokumenteret urent trav på. Advarslen fra forvarsministeriet gælder dog kinesiske telefoner i almindelighed (Foto: MereMobil.dk)

I Danmark trækker teleselskaberne ikke Xiaomis telefoner tilbage fra butikkerne og onlinesalget, selvom det litauiske forsvarsministerium, har været ude at advare mod Xiaomi og generelt telefoner fra andre kinesiske virksomheder.

De litauiske myndigheder offentliggjorde i sidste uge en rapport, som fastslog, at Xiaomi-telefoner har mulighed for at censurere kommunikationen og sender data hjem til Kina.

Advarslen fik den store norske forhandler Komplett til at fjerne Xiaomi Mi 10T fra sortimentet, men det betyder ikke noget for danske forhandlere.

- ”Vi beholder som udgangspunkt alle vores nuværende mobiler i sortiment. Som dansk selskab efterlever vi anbefalinger fra det danske Center for Cybersikkerhed. Vi er i dialog med dem og vil naturligvis følge eventuelle fremtidige anbefalinger,” udtaler Jesper Bennike, privatmarkedsdirektør for 3.

Hos Nuuday, der står bag YouSee og Telmore, er meldingen næsten enslydende og står yderligere fast, at sikkerheden har topprioritet.

- ”Vi er bekendt med den aktuelle sag, men umiddelbart ændrer vi ikke på vores nuværende udbud af mobiltelefoner,” fortæller pressechef i Nuuday, Mai-britt Noe.

Telia: Alvorligt!

Heller ikke Telia trækker Xiaomis produkter tilbage, men Telia tager oplysningerne fra forsvarsministeriet i Litauen meget alvorligt.

- ” Vi forventer naturligvis, at de produkter, vi videresælger, respekterer alle brugerrettigheder. I denne sag afventer vi mere afklarende information,” siger pressechef Mads Houe.

I forhold til om Telia overvejer at stoppe salget af telefoner fra andre kinesiske virksomheder, som det anbefales fra Litauen, vil Telia følge udviklingen tæt, men har ikke taget en beslutning om at bremse salget af produkter fra eksempelvis OnePlus, Motorola eller Huawei.

Den store onlineforhandler ProShop stopper heller ikke salget af Xiaomi eller andre kinesiske produkter, så længe det er lovligt og godkendt af myndighederne.

Telenor oplyser, at de følger sagen tæt.

Tavshed fra myndighederne

Vi har forsøgt at få svar på, hvordan forsvarsministeriet i Danmark forholder sig til advarslen fra deres kollegaer i Litauen. Desværre uden held.

Forsvarsministeriet henviser til Center for Cybersikkerhed, som ikke er vendt tilbage på vores henvendelser.

Ekspert: Tag advarslen alvorligt

En teleekspert er ikke i tvivl om, at advarslen fra Litauen bør tages alvorligt.

- ”Det er jo seriøse mennesker, der ved hvad de gør, der har lavet en ret tilbundsgående undersøgelse, som jeg er sikker på, holder hindrende procent,” lyder det fra John Strand fra Strand Consult.

Folk der arbejder i en seriøs virksomhed, som ønsker at passe på de data, der passerer telefonen, skal tage meldingen om kinatelefonerne meget alvorligt, mener John Strand.

- ”Samtlige kinesiske virksomheder arbejder sammen med den kinesiske regering. Det er forudsætningen for at drive forretning i Kina. Loven siger, at de data du indsamler, skal du dele med myndighederne,” forklarer John Strand.

Han fortæller videre, at der i Kina er over 100.000 statsansatte hackere, som bevidst og systematisk hacker vestlige virksomheder og institutioner i den vestlige verden.

Du kan høre mere i podcastepisoden herunder.

Xiaomi har afvist beskyldningerne.

Mere til historien

I foråret 2020 var en ekspert i cybersikkerhed ude med en melding om, at man ikke skulle købe Xiaomi-telefoner.

Xiaomi ventes at lancere flagskib ved MWC 2023

Xiaomi vil angiveligt præsentere en kommende topmodel med Leica-kamera ved Mobile World Congress, som afholdes i slutningen af februar.

(mere…)
Eksklusivt kig på Xiaomis foldbare - en Galaxy Z Fold4-killer

VIDEO: Xiaomi Mix Fold 2 er en værdig konkurrent til Samsung Galaxy Z Fold4. Faktisk er den måske en "killer". Se her mine første indtryk af Mix Fold 2.

(mere…)
Xiaomi 13-serien er officiel - læs om Xiaomi 13 Pro her

Den længe ventede flagskibsserie fra Xiaomi er nu officiel. Se specifikationerne på Xiaomi 13 Pro og Xiaomi 13.

(mere…)
Xiaomi 13 klar til lancering på søndag

Xiaomi udskød deres lancering af Xiaomi 13-serien. Nu er planen, at annoncerer telefonerne på søndag.

(mere…)
Xiaomi runder kæmpe milepæl

Xiaomi har netop afsløret, at de har solgt 72 mio. af Redmi Note i Indien siden 2014, men nu er en global milepæl nået.

(mere…)
Xiaomi 13-serien annonceres 1. december

Der har været mange rygter og spekulationer, men nu har Xiaomi bekræftet. Xiaomi 13-serien vil blive lanceret torsdag den 1. december 2022.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
39 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2023 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram