Salget af Xiaomi-telefoner fortsætter trods advarsler

Advarsler fra et forsvarsministerium og at en norsk forhandler stopper salget, får ikke danske forhandlere til at trække stikket.

Xiaomi Mi 10T
Xiaomi Mi 10T er telefonen, som myndighederne i Litauen dokumenteret urent trav på. Advarslen fra forvarsministeriet gælder dog kinesiske telefoner i almindelighed (Foto: MereMobil.dk)

I Danmark trækker teleselskaberne ikke Xiaomis telefoner tilbage fra butikkerne og onlinesalget, selvom det litauiske forsvarsministerium, har været ude at advare mod Xiaomi og generelt telefoner fra andre kinesiske virksomheder.

De litauiske myndigheder offentliggjorde i sidste uge en rapport, som fastslog, at Xiaomi-telefoner har mulighed for at censurere kommunikationen og sender data hjem til Kina.

Advarslen fik den store norske forhandler Komplett til at fjerne Xiaomi Mi 10T fra sortimentet, men det betyder ikke noget for danske forhandlere.

– ”Vi beholder som udgangspunkt alle vores nuværende mobiler i sortiment. Som dansk selskab efterlever vi anbefalinger fra det danske Center for Cybersikkerhed. Vi er i dialog med dem og vil naturligvis følge eventuelle fremtidige anbefalinger,” udtaler Jesper Bennike, privatmarkedsdirektør for 3.

Hos Nuuday, der står bag YouSee og Telmore, er meldingen næsten enslydende og står yderligere fast, at sikkerheden har topprioritet.

– ”Vi er bekendt med den aktuelle sag, men umiddelbart ændrer vi ikke på vores nuværende udbud af mobiltelefoner,” fortæller pressechef i Nuuday, Mai-britt Noe.

Telia: Alvorligt!

Heller ikke Telia trækker Xiaomis produkter tilbage, men Telia tager oplysningerne fra forsvarsministeriet i Litauen meget alvorligt.

– ” Vi forventer naturligvis, at de produkter, vi videresælger, respekterer alle brugerrettigheder. I denne sag afventer vi mere afklarende information,” siger pressechef Mads Houe.

I forhold til om Telia overvejer at stoppe salget af telefoner fra andre kinesiske virksomheder, som det anbefales fra Litauen, vil Telia følge udviklingen tæt, men har ikke taget en beslutning om at bremse salget af produkter fra eksempelvis OnePlus, Motorola eller Huawei.

Den store onlineforhandler ProShop stopper heller ikke salget af Xiaomi eller andre kinesiske produkter, så længe det er lovligt og godkendt af myndighederne.

Telenor oplyser, at de følger sagen tæt.

Tavshed fra myndighederne

Vi har forsøgt at få svar på, hvordan forsvarsministeriet i Danmark forholder sig til advarslen fra deres kollegaer i Litauen. Desværre uden held.

Forsvarsministeriet henviser til Center for Cybersikkerhed, som ikke er vendt tilbage på vores henvendelser.

Ekspert: Tag advarslen alvorligt

En teleekspert er ikke i tvivl om, at advarslen fra Litauen bør tages alvorligt.

– ”Det er jo seriøse mennesker, der ved hvad de gør, der har lavet en ret tilbundsgående undersøgelse, som jeg er sikker på, holder hindrende procent,” lyder det fra John Strand fra Strand Consult.

Folk der arbejder i en seriøs virksomhed, som ønsker at passe på de data, der passerer telefonen, skal tage meldingen om kinatelefonerne meget alvorligt, mener John Strand.

– ”Samtlige kinesiske virksomheder arbejder sammen med den kinesiske regering. Det er forudsætningen for at drive forretning i Kina. Loven siger, at de data du indsamler, skal du dele med myndighederne,” forklarer John Strand.

Han fortæller videre, at der i Kina er over 100.000 statsansatte hackere, som bevidst og systematisk hacker vestlige virksomheder og institutioner i den vestlige verden.

Du kan høre mere i podcastepisoden herunder.

Xiaomi har afvist beskyldningerne.

https://open.spotify.com/episode/3FtC34ZXGlJa86OKlkUdIx?si=YgjRwUz7T32RcNLMjI6vmw&dl_branch=1

Mere til historien

I foråret 2020 var en ekspert i cybersikkerhed ude med en melding om, at man ikke skulle købe Xiaomi-telefoner.

Disse smartphones er ikke kinesiske

GUIDE: Hvis du gerne vil kende til udvalget af smartphones uden for Kina, så har vi samlet en liste over smartphones, som ikke er kinesiske.

(mere…)
Xiaomi Watch S4: Ret godt budget-smartwatch | TEST

(mere…)
Xiaomi arbejder på 15T-serien

Det tyder på, at Xiaomi vil lancere Xiaomi 15T-serien senere på året, hvis man skal tro de seneste rygter.

(mere…)
Et vildt kameramonster i telefonformat 

VIDEO: Kameraet er vildt i Xiaomi 15 Ultra, men resten af telefonen fejler heller ikke noget. 

(mere…)
Jeg er vild med Xiaomi 15 Ultra | TEST

(mere…)
Smartwatch med 15 dags batteritid og to andre nyheder

Udover lanceringen af Xiaomi 15-serien til MWC er Xiaomi også klar med flere produkter inden for lyd og sundhed.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
39 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram