Datatilsyn skrotter Facebook

Norsk tilsyns beslutning om ikke at bruge Facebook kan brede sig til andre offentlige organer og private virksomheder.

Velkommen til Facebook Odense Data Center
Velkommen til Facebook Odense Data Center (Foto: MereMobil.dk

Facebook kan meget vel være under pres i Norge efter Datatilsynet (i Norge, red.) har besluttet at droppe tilstedeværelsen på det sociale medie.

I en meddelelse på Datatilsynets hjemmeside siger tilsynets direktør, Bjørn Erik Thon, blandt andet, at tilsynets beslutning vurderes, at have stor interesse for mange andre virksomheder – både offentlige og private.

Således kan den rapport, som Datatilsynet har brugt som grundlag for beslutningen, få stor betydning for Facebook i Norge.

Datatilsynet skriver, at det ikke vil bruge Facebook til at kommunikere. Det er alt for risikabelt. Det skyldes Facebooks behandling af personoplysninger.

– “Vi mener, at behandling af personoplysninger ved at have en side på Facebook, indebærer en for høj risiko for brugernes rettigheder og friheder”, siger Bjørn Erik Thon.

Han tilføjer af Datatilsynet mener, at det ved tilstedeværelse på Facebook ikke kan opfylde alle betingelser om fortrolighed.

– “Vi mener, at dem, der ville besøge Datatilsynets side på Facebook, ville have haft en forventning om, at vi vidste, hvad der var gemt, hvis de for eksempel klikker “like” på vores side, eller hvilken slags oplysninger der blev registreret bare ved at besøge vores websted”.

– “Og det kan vi simpelthen ikke svare på”, udtaler direktøren.

Omfattende at vurdere betydningen

Bjørn Erik Thon mener, at den norske styrelse er den første af sin slags der er gået så grundigt til værks og har lavet en vurdering af, hvad det betyder, at have en side på Facebook.

– “Vurderingen har været udfordrende og omfattende, og det har åbnet for en række vanskelige spørgsmål om teknologi, jura og etik”. 

Bjørn Erik Thon understreger at vurderingerne kun gælder Datatilsynets brug af Facebook. 

– “Det er altså ikke en generel vurdering af lovligheden i, at bruge Facebook i virksomheders arbejde med kommunikation”, siger direktøren.

Tekonologiråd er tæt på, at trække stikket

De første konsekvenser af det norske Datatilsyns udmelding er allerede på vej.

Således siger det norske Teknologiråds direktør, Tore Tennøe, til NRK, at hans egen organisation allerede er i gang med at vurdere, om den skal stoppe sin tilstedeværelse på Facebook.

Samtidig udtaler en advokat med speciale i teknologi og personbeskyttelse, Jan Sandtrø, ifølge Ritzau, at Datatilsynets arbejde er grundigt og strengt.

– “Vurderingen sender et signal om, at virksomheder ikke kan bruge Facebook, hvis de skal lægge sig på det niveau, som Datatilsynet ligger til grund”, siger Jan Sandtrø.

Sådan bor Facebook i Danmark

Mere til historien

Facebook er med den norske udmelding i fortsat modvind. Således idømte en domstol i Rusland forleden Facebook – og Twitter – en bøde for ikke at have slettet forbudt indhold. Bøden var på i alt det der svarer til omkring 1,8 million danske kroner.

TikTok planlægger nedlukning i USA

Det kinesiske moderselskab ByteDance planlægger en nedlukning af TikTok i USA, hvis en ny lov ikke bliver stoppet.

(mere…)
Grovere sprogbrug er nu tilladt på Facebook og Instagram

Efter nyheden om, at Meta droppede faktatjek i USA til at begynde med, har de også opdateret deres retningslinjer og tillader nu grovere sprogbrug.

(mere…)
Faktatjek droppes på Facebook og Instagram

Meta har droppet brugen af faktatjek på Facebook og Instagram og vil i stedet gøre som Musk.

(mere…)
Instagram klar med 2024 højdepunkter

KORT NYT: Nu kan du se dine højdepunkter for 2024 på Instagram og også lave en collage ud af det.

(mere…)
TikTok risikerer lukning i USA

En amerikansk appeldomstol har afgjort, at TikTok skal sælges af sin kinesiske ejer i starten af 2025. 

(mere…)
Australien forbyder sociale medier for unge

Australien går forrest i kampen mod sociale mediers påvirkning af unge og har indført et forbud for unge under 16 år mod brug.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram