Windows flytter
Windows 365 er Microsoft bud på en sky-baseret udgave af Windows, hvor du kan bruge Windows-platformen på alle typer af enheder.
Windows 10, snart Windows 11, behøver ikke en særlig fysisk hardware for at køre. Fra den 2. august åbner Windows 365, som er en sky (cloud) baseret løsning, hvor Windows afvikles i en webbrowser. Dermed flytter Windows, som du kender den, væk fra din fysiske computer.
Fra browseren på ens personlige enhed logger brugeren ind og får adgang til alle programmer, mails, indstillinger og services som det normalt kendes fra den traditionelle computer. Forskellen er blot, at alt afvikles “i skyen”.
Windows 365 minder ret meget og Office 365, hvor Office-pakken med Outlook, Word og Excel afvikles i browseren.
Log på fra alle enheder
Med Windows 365 kan brugeren logge ind fra Intel-baserede computere, Macs, iPad, Linux eller Android-enheder. Alt er i sync. Der hvor du slap på PC’eren fortsætter du på din iPad – eksempelvis.
Brugerne får adgang til en lowend-konfiguration med single-core CPU, 2 GB RAM og 64 GB lagerplads, men der findes også high-end konfigurationer med op til otte CPU’er, 32 GB RAM og 512 GB lagerplads.
Microsoft tilbyder 12 forskellige konfigurationer af Windows 365.
Business kommer først
Windows 365 er kun tilgængelig for business-brugere af Microsofts løsninger, men mon ikke der senere også kommer en version til privatbrugere.
Systemadministratoren kan på få øjeblikke oprette en ny bruger i Microsoft Windows 365, som derefter er oppe at køre.
OVERBLIK: Her er priserne på Windows 365
Du kan læse mere om Windows 365 her.
Det store spørgsmål er: Hvor godt fungerer det? Er en streamet udgave af Windows fra en central serverpark fremtiden for Windows?
Mere til historien
I oktober kan du opdatere din traditionelle standalone-computer til Windows 11.