iPad Pro 12.9″ (2021) test | en Mac med touch-skærm?

TEST: iPad Pro 2021 er for de udvalgte få. Det er et fedt bærbart kraftcenter, som ingen konkurrenter kan slå. Læs min iPad Pro 2021-test her.

iPad Pro 2021, 12.9"
iPad Pro 2021 kører på M1-platformen med iPadOS. Læs min iPad Pro test herunder (Foto: MereMobil.dk)

Siden den første iPad Pro model i 2015 har Apple gradvist rykket Mac- og iPad-platformene tættere på hinanden. 2021-udgaven af iPad Pro er det seneste skridt, hvor M1-processoren for første gang introduceres på iPad.

M1 kommer fra Apples egen chipdivision Apple Silicon, der skal levere chipinfrastrukturen til Apples produkter fremadrettet. Det understreges af, at Apple på Mac-computerne har sat gang i udfasningen af Intel for fuld skrue til fordel for deres eget chipdesign.

M1 leverer en vanvittig høj ydelse med et lav strømforbrug og lav varmeudvikling. Da jeg skiftede fra en Intel-baseret iMac til en M1-version, var det tydeligt, at varmeudviklingen var markant lavere. Blæserlyden forsvandt HELT – selv ved videoredigering.

Selvom en iPad Pro med M1 er sød musik på papiret, er sandheden er også, at de forgående promodeller også leverede høj ydelse. Det vil derfor være et fåtal af iPad-kunderne, der kan udnytte den power motoren indeholder.

ANMELDELSE: iMac med M1-chip er den bedste desktopcomputer

2021-modellen er den første enhed jeg har testet, der i benchmarkprogrammet Antutu benchmark scorer over 1 million point mens 3D Mark satte en ny rekord med over 16.000 point. Det har ingen mobilenhed endnu været i nærheden af. Du kan se mine benchmarkmålinger af 2021- og 2020-modellerne herunder.

Antutu Benchmark3D MarkChipplatform
iPad Pro 20211.109.16916.722Apple M1
iPad Pro 2020764.88713.385A12Z Bionic

Hvorfor ikke Final Cut Pro X?

Når chip-platformene er ens (Mac og iPad), hvorfor så ikke installere videoredigeringsprogrammet Final Cut Pro X, som på min M1 iMac? Lad os se hvad den duer til…

Desværre er Final Cut Pro X ikke tilgængelig på iPad Pro. Det forstår jeg jo ikke. Særligt ikke når nu hvor USB-C indgangen har Thunderbolt-overførsel (op til 400 Gb/s). Derfor burde jeg kunne tilslutte mit eksterne SSD-drev, hvor mine videoprojekter ligger, og redigere dem på iPad Pro – troede jeg.

Mon den dag kommer, hvor alle programmer frit flyder mellem enhederne og hvor det ikke betyder så meget om styresystemet er iPadOS eller macOS?

Budskabet er, at selvom platformene er ens, er det langt fra alle programmer, der rejser på tværs af enhederne.

M1-CHIP I IPAD PRO: CPU 8-core, GPU 8-core, Apple Neural Engine 16-core. Op til 50 procent bedre CPU-ydelse og 40 procent hurtigere grafikydelse ned iPad Pro med A12Z Bionic chip.

Endeløs lækker teknologi

Apple Pencil
Hvis du skriver og tegner meget på din iPad Pro, er Apple Pencil et yderst interessant og præcist værktøj at have ved hånden (Foto: MereMobil.dk)

Hvis du er begejstret for ny teknologi, er iPad Pro en endeløs lækkerhed af teknologi. Tag bare skærmen, der udover at være vanvittig flot leverer 1.000 nits lysstyrke ved HDR-billeder og videoer. Faktisk kan skærmen nå 1.600 nits i peak, hvis solen står ned fra fra en skyfri himmel.

Der er (selvfølgelig) 120 Hz skærm med dynamisk opdatering. Opdateringshastigheden svinger mellem 24 og 120 Hz, alt efter hvilket indhold du ser og benytter. Der er True Tone teknologi og en antirefleksbehandlet skærmoverflade.

Udover at understøtte Wi-Fi 6 og Bluetooth 5.0, så har cellular-modellerne nu også 5G, som du kan bruge, hvis dit teleselskab ellers understøtter 5G.

iPad Pro 2021 er også enestående til Augmented Reality (AR) og så kommer den med ny kamerateknologi, der gør, at kameraet fastholder dig på onlinemøder. Når du bevæger dig, følger billedet med. Også hvis du rejser dig op eller sidder dig ned i en stol. Det er temmelig blæret. Samtidigt er lyden også ”best in class”.

Du SKAL have tastaturet

Jeg fastholder min tidligere kritik af Apples tilgang til tastaturet på iPad Pro, Magic Keyboard. Tastaturet er urealistisk dyrt, men er dét, som får iPad Pro til at leve.

Prisen for Magic Keyboard til iPad Pro 2021 12,9″ er 2.999 kroner.

Når det er sagt, så er tastaturet og dens trackpad VIRKELIG godt. Vi har skrevet mange artikler på farten i Microsoft Word, gemt i Sharepoint og overført til CMS-systemet. Det er bare en lækker og fed oplevelse. Og i arbejdssituationer er muligheden for at køre apps side om side virkelig fedt.

På en mobilenhed er iPad Pro den bedste skriveoplevelse jeg nogensinde har prøvet, men prisen gør desværre, at den fulde oplevelse af iPad Pro, er for de få, der har råd og vil betale. Oven i dette kommer Apple Pencil, der som tastaturet er den bedste i sin kategori på markedet – men nu har du brugt 1.099 kroner yderligere.

TECHVIDEOER PÅ DANSK: På vores YouTube-kanal kan du se videoer på dansk med test af ny teknologi. Du kan følge MereMobil.dk på YouTube her 😊

Konklusion: Kun for de udvalgte

iPad Pro 2021, 12.9"
Touchpad på tastaturet aktiverer en markør på skærmen – præcis som på en bærbar computer (Foto: MereMobil.dk)

Lige så lækker iPad Pro 2021 er, lige så meget er det svært at få øje på, hvem der er kunderne.  En fuldblods MacBook Pro med 13-tommer skærm koster 11.199 kroner – også med M1-chip. Ville denne ikke være et oplagt valg? Jo! Hvis ikke du har brug for Apple Pencil.

Den primære forskel er dog, at iPad Pro 2021 tilbyder en højere fleksibilitet i arbejdslivet end den klassiske computer gør.

Måske er jeg ved besvare spørgsmålet om målgruppen uden rigtigt at være opmærksom på det. De få som prioriterer iPad Pro over en Mac-computer, kender deres behov og ved hvad de køber. De bliver så til gengæld MEGET tilfredse med deres køb.

Hvis ikke iPad Pro var så dyr, kunne det sagtens være et bud på fremtidens computer i hjemmet. Her kunne den være en underholdningsenhed for børnene og en fed voksencomputer. Men så mangler vi stadig muligheden for flere brugerprofiler.

I erhverslivet er iPad Pro også for de udvalgte. Mon ikke den næsten udelukkende rammer chef- og direktionsgangene?

Jeg er vild med iPad Pro, men jeg vil stadig ikke undvære min M1-baserede iMac. Trods alt kører den ikke alle de apps min iMac gør. Det skal med, at iPad Pro (endnu ikke) er en “Mac med touchskærm”.

5 ud af 6 stjerner.

Aktuelle priser på iPad Pro 12.9 tommer 2021

Herunder kan du se dagspriserne på 12.9 tommer iPad Pro, femte generation, 2021-model med 128 GB lagerplads.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • M1-processor med lavt strømforbrug og HØJ ydese
  • Vanvittig god skærm med op til 1600 nits i peak
  • Fremragende lyd – højttalere såvel som mikrofoner
  • Industriens største app-samling specielt til iPad
  • Fedt frontkamera der kan følge dit ansigt på onlinemøder
  • LiDAR-sensor og god til Augmented Reality
  • Databeskyttelse med Face ID
  • Apple Pencil (ekstraudstyr) er super præcis
  • Magic Keyboard (ekstraudstyr) er enestående
  • Eksterne enheder som skærm og lagerplads er understøttet

Lidt at tænke over

  • Magic Keyboard er et must for professionelle
  • Ingen 3.5 mm. Jackstik – adapter er ekstraudstyr
  • Høj vægt
  • Ingen genveje på tastaturet til lysstyrke og lyd
  • Kan du udnytte den kraftige ydelse?
  • Ikke mulighed for flere brugerprofiler
  • Prisen er MEGET høj

SE OGSÅ: Se udvalget af iPhone Pro hos Telia Annoncelink

Mere til historien

Hvis du vil have iPad Pro, så kan du overveje 2020-modellen, hvis du kan finde den til en god pris. Alternaivt kunne en brugt iPad Pro 2018 måske også løse opgaven.

iPad Pro 12.9" 2021
Apple overvejer radikalt skifte i kamera-design

RYGTE: Hvis man skal tro rygterne, så arbejder Apple på et radikalt skifte, hvad angår kameraet.

(mere…)
iOS 18.2 er udgivet – Her er nyhederne

iOS 18.2 er frigivet, og selvom vi ikke har Apple Intelligence herhjemme endnu, er der stadig nyheder til os.

(mere…)
iPhone-monopol på mobilbetalinger er brudt i Norge

Vipps MobilePay er verdens første Apple Pay-alternativ, der bruger iPhones NFC-teknologi.

(mere…)
Flere store Mac-ændringer er på vej

RYGTE: Apple arbejder på flere store ændringer til Mac og en tilføjelse, som nogle nok har ønsket længe.

(mere…)
PlayStation VR2 med Apple Vision Pro?

KORT NYT: Apple og Sony arbejder på at få PlayStation VR-controllere til Vision Pro.

(mere…)
Apple sagsøgt for over 1 milliard dollars efter droppet funktion

Et milliardstort søgsmål mod Apple er indgivet i Northern California, efter Apple droppede et tiltag grundet sikkerhedsrisici.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
11 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram