ADVARSEL: Pas på mobilen – tricktyve på spil
Københavns Politi er ude med en advarsel mod kvindelige tricktyve, som har glæde af, at caféerne atter er åbne.
Caféerne har åbnet og det gode vejr, som vi har haft de seneste mange dage har også gjort, at danskerne har nydt at sidde udendørs på caféer, restauranter og barer. Men man skal være opmærksom.
Fup-SMS politiet advarer om SMS fra iTunes
Københavns Politi er ude med en advarsel mod kvindelige tricktyve, som udnytter folk, der nyder forårssolen i det offentlige rum.
Advarslen lyder, at man skal bede folk gå væk, som virker mistænkelige – og sikre ens ejendele.
Tirsdag (red. i går) var der 6-7 tilfælde i hovedstaden, hvor gæster på caféer og restauranter fik stjålet deres mobiltelefoner – og metoden som blev brugt, var den samme.
-”En eller to kvinder henvender sig med en tiggende adfærd, og så har de haft et lamineret skilt, som de har stukket helt op i hovedet på de forurettede. Samtidig har de taget deres telefon, der har ligget på bordet,” fortæller Nicklas Stage Poulsen fra Københavns Politi.
Fælles var også at kvinderne talte ”gebrokkent engelsk”.
Det er dog uvist, hvor mange tricktyve der er tale om. Signalementet af en af kvinderne er gået igen. Men det er altså uvist om det er en stor gruppe af personer eller kun få.
Svindel-SMS’er i omløb – NemID og Statens Serums Institut
Tricktyverierne tirsdag foregik primært i indre by, Vesterbro og Nørrebro. Men det kan altså sprede sig til andre område både i og udenfor hovedstaden. Derfor opfordrer Københavns Politi også til, at man ikke lægger mobiltelefonen eller andre værdifulde genstande fra sig.
Mere til historien
Selvom tricktyvene altså er spottet i hovedstaden kan det også ske andre steder i landet. Derfor gælder advarslen i hele landet.