Find vandreruter i Danmark på Google Maps
Dansk Vandrelaug har udvalgt 288 vandrestier rundt i det danske land, som netop har fundet vej til Google Maps. Se hvordan du finder vandreruter i Danmark.
En frisk gå- eller vandretur har været en af de nemmeste måder, at mødes med familie og venner på gennem det seneste corona-år. Og nu skal det blive endnu nemmere at mødes i naturen.
Google Maps har i samarbejde med organisationen Dansk Vandrelaug gjort det nemmere både at finde stierne i naturen – og finde rundt på dem.
-”Google har indtegnet 288 vandrestier i det digitale kort, som Dansk Vandrelaug har udpeget,” skriver Google Danmark i en pressemeddelelse.
Google Maps får mange flere detaljer
Det nye samarbejde gør det også mere overskueligt for danskerne at finde nye destinationer til deres gå- eller vandreture.
Dansk Vandrelaug fortæller også, at der er sket et boom i interessen for at gå og vandre hos danskerne. Her henviser landsformand for Dansk Vandrelaug, Steen Kobberø-Hansen, til et opslag fra Facebook hvor Dansk Vandrelaug lagde idéer til vandrestier op i starten af første nedlukning i foråret 2020. Det opslag nåede 1,9 millioner visninger inden sommerferien sidste år.
Stierne er udvalgt fra forskellige kriterier og opdelt i forskellige typer. De bedste stier kategoriseres som kvalitetsstier og de skal byde på naturoplevelser, helst ikke være asfalterede og være langt fra befærdede veje. Derudover skal start- og slutpunktet være ens eller forbundet med offentlig transport. Ellers er stierne også kategoriseret som kløverstier eller spor. Det kan du læse mere om på dvl.dk.
-”Vi har et erklæret mål om at give danskerne mulighed for at færdes og opholde sig i naturen. Derfor er det et rigtig vigtigt fremskridt, at de bedste vandrestier herhjemme nu bliver mere tilgængelige for folk via Google Maps. Vi håber, at det giver anledning til, at endnu flere kommer ud og nyder naturen fra påsken og frem,” siger Steen Kobberø-Hansen, landsformand i Dansk Vandrelaug, der er Danmarks største vandreorganisation i en pressemeddelelse.
Sådan finder du stierne
Du finder stierne på Google Maps ved at søge på ”vandreområde”. Du kan også søge specifikt på på kvalitetssti, kløversti eller spor vandreområde.
Når du så søger på dette, vil de nærmeste vandrestier dukke op som røde nåle og vandreikon på dit kort. Jo mindre et geografisk område, der søges på, desto mere præcise visninger af søgeresultater (flere røde nåle) får du.
Du kan også søge efter en specifik sti, hvis du eksempelvis vil gå på Kløverstien på Vestamager eller anden. Søgefunktionen i Google Maps vil desuden løbende blive bedre til at koble søgeord med indhold.
VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi vender dig tre gange om ugen de seneste technyheder i indbakken. Blandt alle tilmeldte finder vi hver måned en vinder af en powerbank fra GreyLime. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst. Læs mere om konkurrencen her.
Mere til historien
Du kan med Google Fotos få vist fotominder som din baggrund.