LG har fremvist vildt TV til gaming
Gamere, der vil have noget ekstra, kan drømme lidt om denne nye skærm fra LG. Se LG’s video her.

LG har ved årets (virtuelle) CES-messe fremvist en video med et vildt TV målrettet gamere.
Der er tale om en 48-tommer OLED-skærm. Intet opsigtsvækkende i det. Det vilde er derimod, at ved tryk på en knap trækker en motor i skærmen så siderne buer ind mod midten – eller den modsatte vej.
Det ser ret cool ud. Om det i praksis er anvendeligt, er et åbent spørgsmål.
Nyt Samsung-TV tilpasser billedkvaliteten ud fra lyset i omgivelserne
Skærmen er bøje i en radius på 1,000mm. Den har en opdateringshastighed på 120 Hz, men tilbyder også, at opdateringshastighederne dynamisk kan ændres fra 40 til 120 Hz.
Højttalerne er indbygget i skærmen via teknologien LG Cinematic Sound OLED (CSO). Her bruges skærmen som membran. Dette er en teknologi som Sony også benytter i nogle af deres skærme.
Der er ikke nogen meldinger om LG’s planer omkring priser og en eventuel salgsstart.
Du kan se gaming-tv-skærmen i videoen herunder.
Mere til historien
LG har præsenteret deres første LCD-baserede tv-skærm md teknologien MiniLED. Skærmen ligger i LG’s topmodel-kategori. Den kommer i 4K og 8K udgaver med skærmstørrelser på op til 86 tommer.