Billigere foldbare og flere af dem… Samsung har store planer i 2021

Samsung vil gøre foldbare telefoner mere tilgængelige i 2021. Der planlægges adskillige foldables.

Samsung Galaxy Fold
Samsung er kommet langt med de foldbare enheder, siden lanceringen af Samsung Galaxy Fold i 2019. Til næste år kan vi få hele fire foldbare telefoner at se fra Samsung. (Foto: Ekstra Bladet)

Samsung er en af de producenter, som ser ud til at have klaret sig nogenlunde smertefrit gennem 2020 – på trods af COVID-19. Det har blandt andet fået Samsungs smartphone-chef, TM Roh, til at se frem imod, hvad vi kan forvente os af den koreanske producent til næste år.

Noget af det vi kan se frem til i 2021 er, at Samsung vil bringe nogle af Galaxy Note-seriens ”mest elskede funktioner” til andre enheder i Galaxy-familien. Det bekræfter Samsung i et blogindlæg. Indtil nu har det været kraftigt rygtet, at Samsung fremover dropper Galaxy Note-serien. Og selvom de seneste rygter peger på, at serien fortsætter til næste år, er det en kraftig indikator på, at Galaxy S21-serien vil understøtte Samsungs S Pen.

Galaxy Note-serien fortsætter – stor ændring på vej

Det forlyder i øvrigt, at Galaxy S21-serien kun vil understøtte S-Pen – og ikke have en indbygget “holder”, som vi kender det fra Note-serien. Det betyder altså, at du som bruger selv skal finde ud af, hvor du vil opbevare din S Pen.

Flere foldbare enheder på vej

Roh bekræfter desuden, at Samsung har planer om at udvide serien af foldbare smartphones. Indtil videre har Samsung haft godt fat i markedet for foldbare enheder. Tilbage i februar lancerede producenten således Galaxy Z Flip, som både var mere kraftfuld og billigere end Motorolas nye Razr-telefon.

I september blev det så til en lancering af Galaxy Z Fold2, som rettede nogle af de mange fejl, der hærgede Samsungs første foldbare enhed.

Samsung dropper også oplader og headsets i fremtiden

Nu står Samsung så på tærsklen til 2021, hvor det forlyder, at producenten planlægger hele fire nye foldbare enheder – to Galaxy Z Fold og to Galaxy Z Flip. Hvis det er sandt, tyder det på, at Samsung vil arbejde hårdt for, at de foldbare enheder bliver fremtiden for smartphones.

Samsung har allerede cementeret sig som såkaldte ’first movers’ når det kommer til foldbare enheder. Selskabet har dog haft svært ved at få sine enheder ud til flest mulige forbruger. Men det er der kun en enkelt grund til: Prisen.

Det kan dog ændre sig i 2021. I blogopslaget nævner Roh, at producenten går efter at gøre de foldbare enheder mere tilgængelige i 2021 – og første skridt i den plan må være at kigge på prissætningen.

Spændende læsning? Få mobilnyheder i indbakken to gange om ugen, så er du altid opdateret! Tilmeldingen er gratis. Frameld når du har lyst.

Se testen af Samsung Galaxy Z Flip

Mere til historien

Udover at lancere flere foldbare enheder i 2021, tyder det også på, at Samsung tager næste skridt. Flere rygter peger nemlig på, at Samsung arbejder på en såkaldt ’dual-fold’-enhed – altså en enhed, der kan foldes to steder.

Hands-on med iPhone Duo – er skærmfolden væk?

De første medier har haft Apples foldbare iPhone Duo i hænderne. Folden er ikke væk, men Apple ser ud til at have arbejdet seriøst med både skærmen og softwaren. Spørgsmålet er, om det er nok til at retfærdiggøre en pris fra 17.999 kroner.

(mere…)
Samsung melder om 50 procents salgsvækst på nye foldbare

Samsung melder om 50 procents salgsvækst på Galaxy Z Fold8 og Fold8 Ultra.

(mere…)
Apple forklarer komponenterne bag foldeskærmen

I en udtalelse kommer Apple nu nærmere ind på skærmen i iPhone Duo og hvordan den er konstrueret.

(mere…)
Samsung siger velkommen til iPhone Duo – men der er en interessant detalje

Samsung kommenterer usædvanligt direkte på Apples første foldbare iPhone. Samtidig peger brancheoplysninger på en interessant forbindelse mellem iPhone Duo og Samsungs egen foldbare teknologi.

(mere…)
Xiaomi lancerer ny foldbar inden Apple

Xiaomi 18 Fold har et bredt foldbart format, som minder om Samsung Galaxy Z Fold8 og det design, der ventes i Apples første foldbare iPhone.

(mere…)
Samsung viser vaskemaskine med plads til 13 kilo tøj

Samsung har på IFA 2026 vist to nye Bespoke AI-vaskemaskiner. Den ene kan vaske 13 kilo tøj i et kabinet med standarddybden på 60 cm, mens en anden model ifølge Samsungs egne tests bruger op til 70 procent mindre energi end minimumskravet til energiklasse A.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram