OnePlus er snart klar med første smartwatch

OnePlus er efterhånden begyndt at bevæge sig udover smartphonemarkedet med både TV og headset. Nu er et smartwatch snart på vej.

Rygte om OnePlus smartwatch
Angiveligt er OnePlus på vej med et smartwatch (Foto: Max J)

OnePlus nyder god succes som et brand i smartphoneindustrien flere og flere lægger mærke til. Den position gør det lettere for producenten at udvide med andre produkter, hvilket er nøjagtigt, hvad OnePlus ser ud til at gøre, skriver MSpoweruser.com.

Den kinesiske producent har i forvejen lanceret både smart TV og trådløse headsets, som allerede er tilgængelige på markedet. TV’et er dog ikke tilgængeligt i Danmark – endnu. Nu ser OnePlus ud til endnu engang at udvide produktlinjen. Denne gang med et smartwatch, som rygtes at blive lanceret samtidigt med OnePlus 8T. Det vil i så fald være producentens første smartwatch.

OnePlus 8T kommer med 120 Hz AMOLED-skærm

Uret, som har fået modelnummeret W301GB, har for nyligt opnået IMDA-certificering. Det kunne tyde på, at OnePlus er tæt på en lancering. Ikke nok med IMDA, så har en af de mere populære Twitter-tipstere, Max J., også bekræftet urets eksistens.

Det er sket via et relativt kryptisk opslag på Twitter, hvor der også afsløres detaljer omkring urets design.

Går modsat OPPO

Ifølge Max J. får OnePlus-uret en rund urskive, som vi kender det fra eksempelvis Samsung Galaxy Watch Active. Dermed går OnePlus i en anden retning end søsterselskabet, OPPO, der tidligere i år lancerede et firkantet smartwatch – i stil med Apple Watch.

OnePlus og OPPO plejer ellers at følge samme opskrift, når vi snakker design. Et eksempel er OnePlus 8 Pro og OPPO Find X2, der nemt kunne stamme fra samme serie. Begge er subbrands under techgiganten BBK Electronics.

Desværre har Max J. ikke været behjælpelig med information om pris, specifikationer eller lanceringsdato. Vi må derfor vente indtil flere rygter og læk dukker op – eller OnePlus officielt løfter sløret for uret.

Mere til historien

Udover et smartwatch og den ventede OnePlus 8T, peger seneste rygter på, at den kinesiske producent arbejder på en hel flåde af billige smartphones.

OnePlus er væk: Nu rykker Oppo ind – men tør fansene bide på?

OnePlus levede højt på et passioneret fan-community, men formåede aldrig at omsætte hypen til et stabilt massemarked. Nu overtager moderselskabet Oppo hyldepladsen i Danmark, men spørgsmålet er, om brugerne tør stole på koncernen efter det pludselige exit.

(mere…)
Huawei-event i september: Nye smartwatches på vej

Huawei inviterer til stort lanceringsevent i München den 2. september, hvor nye smartwatches og muligvis flere wearables får europæisk debut.

(mere…)
Foldbar iPhone Ultra kan blive forsinket i Danmark

Apples første foldbare iPhone kan ifølge nye meldinger få en begrænset lancering i USA, før den senere rulles ud på andre markeder.

(mere…)
Apple forsøger at holde prisen nede på iPhone 18 Pro

Rygter peger på, at Apple har presset leverandører til lavere priser på OLED-paneler til iPhone 18 Pro. Det kan dæmpe den ventede prisstigning.

(mere…)
Apple kan lancere nye Mac-modeller i oktober

RYGTE: Apple ventes ifølge nye rygter at lancere en 14-tommer MacBook Pro med M6-chip samt nye iMac-modeller i oktober. Også Apple TV, HomePod mini og Home Hub kan være på vej.

(mere…)
iPhone 18 Pro kan blive markant dyrere for Apple

KORT NYT: En ny analyse peger på, at iPhone 18 Pro kan blive op mod 38 procent dyrere for Apple at producere, især på grund af stigende RAM-priser.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram